De hurtige fix

Jeg synes, at vi i samfundet kører mere og mere mod en ”fix-mig” holdning. I stort set samtlige dameblade skal vi ”fixe” os selv på 4 uger eller 8 uger. Tabe os, strammes op, blive en bedre mor, bedre kæreste eller hvad det nu kan være. Hvorfor ikke fokusere mere på de holdbare langvarige løsninger til det, vi ønsker at ændre? De fleste af os vil gerne vide noget om sundhed, parforhold, familie, seksualitet osv., men når det bliver præsenteret på sådan en ”fixe-måde”, tror jeg mange ender med skuffelser og forvirring. Det ”fix” gjorde jo ikke, at vi fik det bedre.

Når vi starter til f.eks. psykolog eller lign., regner vi også med, at ham/hende kan ”fixe” os. Og det kan da ikke tage mere end et par ganges samtale!

Fix og at lægge ansvaret over på at andre skal gøre det for os, tror jeg, er farligt. Farligt er måske et forkert ord… men så ikke-holdbart.

Udvikling tager tid og er krævende for den, der ønsker det. Hvis du har opbygget en vane gennem maaaange år, fixes det ikke blot ved at følge en plan i 4 uger eller have 4 samtaler med en psykolog. De nye vaner skal have tid til at integrere sig i os. ”Fejlen”, som mange begår, er, at man giver op, når man ikke ser og/eller mærker resultater med det samme. Så er det nemmere at holde fast i de gamle vaner, som godt nok er destruktive men trods alt trygge…

Sådan er det også med spiseforstyrrede, der skal kæmpe sig ud. Jeg kan selv huske, at jeg var MEGA utålmodig! Da jeg var begyndt vejen ud, kunne jeg ikke forstå, at jeg ikke kunne alt det, jeg ville, NU. Og helst skulle jeg have kunne det i går!! ”Jeg vil jo spise normalt nu, jeg vil jo kunne have mad derhjemme, jeg vil jo ikke være urolig når jeg har spist, jeg vil jo ikke reagere på følelser med mad… hvorfor kan jeg så ikke BARE lade være?!” Min psykolog sagde så til mig: ”du er i en proces, Mille, og det kan ikke gå hurtigere, end det gør. Du tager små skridt frem, og det er vejen.” Jeg var ved at slå hovedet ned i maven på ham, da han sagde det. Jeg vil ikke være i proces, jeg vil kunne det hele NU!

Nu er det så mig selv, der siger til andre spiseforstyrrede: du er i en proces J Hav tålmodighed. Fix hjælper ikke. Fokuser på de små fremskridt du kan gøre lige nu og her. I hver en lille situation kan du øve dig i at træffe bedre valg for dig selv (hvad enten det handler om mad, relationer, arbejder osv.). Bliv bevidst om din magt til at ændre på tingene. Ikke huhej NU men i små holdbare skridt.

Hvad tænker I? Har I prøvet at ”fixe” jer selv og har opdaget, hvor uholdbart det er?

Har I samme holdning til damebladene som jeg? Og som spiseforstyrret: tricker det jer at læse om 4-ugers kure osv.?

Mange spørgsmål i dag J Bare svar på det, som I har lyst til (LYST – I like!!)