søndag den 18. august 2013

Hvad har du LYST til?

Nu skal denne blog ikke udvikle sig til at handle om at være gravid, det lover jeg. Men jeg vil lige fortælle, hvad graviditeten allerede har bekræftet mig i.

Jer, der har hørt mit foredrag og/eller er fulgt med i mine statusser på Facebook, ved, at jeg taler meget om LYST. Og nej, ikke sexlyst selv om jeg er sexolog. Jeg har meget fokus på, at spiseforstyrrede (men også alle generelt) ville blomstre op og leve mere, hvis man lærer at mærke og følge sin lyst. Ingen får det godt af at blive sat i kasser eller at blive begrænset i hoved og røv. Som spiseforstyrret har man tit MANGE regler for, hvad man må og især for, hvad man IKKE må. Det gælder med mange ting – ikke kun med maden. Man begrænser sig selv i stor stil og tør ikke mærke og føle. Følelser er noget farligt noget! Lyst er noget farligt noget! De spiseforstyrrede som udelukkende lærer at følge en kostplan og dermed får normaliseret sin vægt og spisning, kan stadig – efter min mening – være fanget. Symptomerne er væk (altså vægten er jo normal, og de kan spise normalt/efter en kostplan), men mange føler ikke, at de lever. Det er i hvert fald det, som jeg hører fra mange, der skriver til mig. F.eks.: ”jeg er vurderet rask, for jeg spiser og har en normal vægt. Men jeg føler alligevel ikke, at jeg har det rigtig godt”. De kan ikke få mere hjælp, for hvad skal de have hjælp til? – vurderer behandlingssystemet.
Jeg mener, at den negative kontrol blot er blevet erstattet af en lidt mere positiv kontrol. Hverdagen kan trods alt hænge mere sammen, og kroppen får, hvad den skal. Men hvor er LYSTEN henne og det at kunne LEVE sit liv? Jeg vil lige skynde mig at sige, at hvis du nu følger en kostplan og føler, at du har det rigtig godt og LEVER, så er det fantastisk dejligt! Jeg hører som sagt bare fra mange, at de ikke føler sig frie, og at de aldrig tillader sig ægte nydelse og at følge, hvad de har lyst til. Der er hele tiden regler at følge. Men i den spæde begyndelse mod at spise mere og normalt, kan en kostplan sagtens hjælpe. Man skal bare kunne slippe den igen.

Friheden ligger i at kunne mærke sin krop, lytte til hvad den har behov for og at give den det. Kroppen er intelligent. Den har hverken lyst til at leve af æbler eller at leve af chokolade. Den kræver lidt af det hele for at få dækket sine næringsbehov og nydelsesbehov. Den kan ikke lide at sulte, men den kan heller ikke lide at overspise. BALANCE er nøgleordet.
Det er det, som jeg virkelig har øvet mig i at mærke. Hvad har jeg LYST til at spise, spørger jeg mig selv om hele tiden. I starten var det VOLDSOMT svært at mærke – og da jeg så begyndte at kunne mærke det, var jeg stadig bange for at følge det. Hvad ville der ske, hvis jeg sagde skråt op til alle mine regler og i stedet lyttede til MIN KROP?! Uhadada….! Men jo mere jeg udfordrede tankerne og langsomt i små skridt begyndte at følge min lyst mere og mere, blev det federe og federe. Wauw, jeg tillader mig at nyde det, jeg har lyst til!! Mega sejr! Og frihedsfølelse! Og da jeg erfarede, at jeg fik det bedre og bedre af det (og ikke eksploderede vægtmæssigt. Min krop fandt derimod sit naturlige vægtleje), var der jo pludselig kun plusser. Jeg opdagede, at det er ok at sige nej til kage, hvis jeg ikke har lyst (det kan være svært som eks-spiseforstyrret at sige nej til noget, fordi folk straks tænker nu er den gal igen. Men hey, vi skal altså ikke kunne spise alt hele tiden for at være ”raske”!), men at spise det hvis lysten til kage er der. Altså, jeg stoppede med at spise for andres skyld, som jeg ellers gjorde i en lang periode ”på vej ud”. Men gav altså min krop det, som den sagde, den havde brug for og lyst til. Ja, det kan man lære!! Ikke nemt men man kan beslutte sig for det og langsomt arbejde sig hen mod det!

Nu til det med at være gravid. Det bekræfter mig nemlig så meget i, at kroppen er intelligent og ved, hvad den har brug for. Jeg vil lige lade jer læse, hvad jeg har skrevet i min dagbog i tirsdags:
”Jeg er en TYRAN, når jeg er sulten! Hvis nogen står i vejen, når jeg er sulten og skal have min mad, er det lige før, at jeg slår dem ihjel (ah ok, overdrevet. Men jeg bliver godt nok forfærdelig at være sammen med!). Kroppen kan simpelthen ikke holde ud at være sulten. Kvalmen bliver også værre, når jeg er sulten, så det er vel – også – derfor, at jeg vil have min mad.

Om aftenen kunne jeg mærke, at jeg havde lyst til noget. Min krop var ikke blevet helt tilfredsstillet efter i dag, men jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad min krop bad om. Irma ligger lige, hvor vi bor, så jeg gik en tur derover. Og sikke et show! Man skulle ha’ filmet mig gå rundt der i en halv time og skifte min kurv ud tusind gange! Først troede jeg, at jeg havde lyst til flødeboller. Men nej… da de lå i kurven, kunne jeg mærke, at jeg ikke havde lyst. Mørk chokolade så? Nej… jeg var ved at brække mig, da jeg tog en plade i hånden. Nødder så? Puha nej, heller ikke. Slik må det være, at jeg har lyst til! Tog to poser og skulle til at betale. Nej, det er ikke det, min lyst siger… Tilbage igen. Mærk nu rigtigt efter, Mille. Jeg lukkede øjnene og spurgte ind til min krop (okay, det lyder RIGTIG freaky!): ”hvad er det, som du har lyst til og brug for, krop?” Bingo – NU kunne jeg mærke det! Smoothie! En de rigtig tykke-i-konsistensen-smoothie som man kan købe på flaske. Uhm ja, NU føltes det rigtigt! Jeg købte to forskellige og gik hjem og NØD dem.
Tænk hvis kvinder UDEN de er gravide TØR og GIVER SIG TID til at lytte til deres krop. Så ville vi spare MANGE slankekure og negative tanker! Kroppen er klog – lytter vi og giver den, hvad den har brug for, vil vi holde vores naturlige vægt. Intet behøver være forbudt. Det handler om MÆNGDER og BALANCE!

Orv, hvor bliver jeg klog som gravid, hehe (og også lidt umulig at være sammen med!).”


You see? Som gravid viser kroppen mig tydeligt, at sulten vil den absolut ikke være. Og den siger mig, hvad jeg virkelig har lyst til (i stedet for at jeg følger en plan).
Den aften var det smoothie, men andre gange har det været ost, avokado, is, nødder, slik osv. Så spiser jeg lidt af det og er tilfreds. Ingen forbud. Min krop har det godt, jeg har det godt. I søndags var det sågar McDonald’s, min krop skreg på – mig som ikke har spist en burger siden 1.g.!! Og nej, der er ikke super meget næring i McDonald’s mad, og nydelsen er egentlig (for mig) ikke speciel stor, da det stadig ikke rigtig siger mig noget at spise det. Det var mere tanken inden, opdagede jeg. Dvs. jeg blev en erfaring rigere: jeg fandt ud af, at det var en spontan lyst til at bryde mine mange regler = enorm frihedsfølelse og sejrsfølelse. Men McDonald’s hører ikke til det mad, som jeg virkelig har lyst til (inden nogen straks tænker: ”det er bare fordi, det er usundt, du siger det”, så vil jeg sige: nej, for jeg spiser is, chokolade, slik og flødeboller mm., som nok heller ikke falder i kategorien sundt!).

Laaaang blog – håber ikke I er faldet i søvn! Hvad tænker I i forhold til LYST og spiseforstyrrelse?

4 kommentarer:

  1. Hvor er det bare rigtig kære Mille!! Jeg kender virkelig godt det med at gå rundt i supermarkedet og prøvet at finde ud af hvad det er man har lyst til.. Har dog endnu ikke oplevet helt at finde frem til det rigtige, men derimod at komme hjem med en hel masse forskelligt, for så at opdage at det havde jeg ikke lyst til alligevel. Og hvor jeg så før bare havde flippet i det og ædt rub og stub, så lader jeg det være. :) Så mærker mere og mere til lysten - ikke mindst lysten til livet generelt!
    Det du beskriver med at blive ulidelig, hvis du ikke får mad - det kender jeg dælme godt! Og jeg er ikke engang gravid :D Jeg SKAL have min mad, og hvis jeg ignorerer sulten for længe, så går min hjerne helt i selvsving..

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, det har jeg også prøvet... hvor det ender med, at man enten smider det hele ud eller spiser og kaster op. Men det er et skridt på vejen til at mærke lyst!! Du forsøger jo at mærke, hvad du har lyst til, og pludselig en dag kan du mærke lige præcis DET ER DET HER, JEG HAR LYST TIL, og så kan du købe det og NYDE det! Jeps det kan lade sig gøre! Men på vejen derhen er der mange forsøg, der ikke ender, som man ønskede... Men man lærer noget hver gang, så never give up! Vejen frem er at mærke lyst mere og mere og at turde følge den!

      Slet
  2. Lyst og spiseforstyrrelse lægger enormt meget op af hinanden.
    Spiseforstyrelsen giver ikke lov til at mærke, for så 'mister den' kontrollen.
    + med alle de syge tanker - så kan man ikke mærke hvad man har brug for.
    Det er så vigtigt det her emne!

    SvarSlet