lørdag den 26. oktober 2013

Indhold i bogen

I foråret spurgte jeg jer på Facebook om, hvilke spørgsmål I havde til mig – som I gerne ville have svar på i min bog ”Resten skal nydes”. Her er, hvad I spurgte om (spørgsmålene står, som I har formuleret dem):

-          Hvordan man takler det der med at blive "normal" og acceptere, at det er sådan, livet burde være, når man er blevet raskmeldt og står på egne ben?
-          Noget om hvordan man finder ud af, hvem/hvad man er uden sin spiseforstyrrelse.
-          Når man er rask, hvem er man så? Alle der har været sammen med én, brugt tid med én, er jo fordi, man er syg. Hvordan får man et normalt socialt liv?
-          Hvordan takler du spiseforstyrrelsens sensitive væsen? Her tænker jeg på, hvilke strategier du har for at beskytte dig selv mod for mange input, stress og overbelastninger, som potentielt kan trigge den spiseforstyrrede adfærd? 
-          Hvordan kan partner, familie, venner og kolleger støtte og hjælpe bedst op om vejen tilbage til livsglæden? 
-          Hvordan kan vi andre blive "inviteret" ind? Det virker som en meget lukket, skamfuld og tabubelagt verden – desværre. Er der måder, jeg kan komme tættere på dette indre, så jeg kan få forståelse for, hvor det er, jeg kan støtte?
-          ”The hardest part about eating disorders, is to learn how to live without it”...
-          Hvordan man lærer ikke bare at flytte kontrollen over på noget andet. Og i så fald ideer til, hvad der er "okay at kontrollere".
-          Kan man komme videre uden professionel hjælp?
-          Hvordan får man sine tanker væk fra sine vaner og lærer at tænke nyt?
-          Hvordan ved man, om man er rask? Eller ved man det helt overhovedet?
-          Er behandlingstilbuddene i DK gode nok?
-          Hvor mange drenge/unge mænd har spiseforstyrrelse?
-          Fokus på at acceptere sit sensitive sind og sårbarheden.
-          Hvilke problemer man skal holde sig fra, f.eks. stress, sult, at være ensom etc.
-          Hvordan lærer man at spise "normalt" igen og nyde at spise uden at skulle få dårlig samvittighed, angstanfald og begynde at gøre skade på sig selv som straf?
-          Hvordan du oplever og håndterer angsten... ikke kun i forhold til maden men også i forhold til livet. At ville livet! Og at mærke sine følelser, sig selv og turde gå med lysten, selv om angsten kan fortælle én, at det er en dårlig ide!
-          "Det er ved at risikere, at du opnår frihed", skrev du i din sidste bog. Hvordan vidste du, eller fandt du ud af, hvornår du skulle risikere? 

-          Hvordan har du fundet ud af, hvad der er dig og din måde at gøre tingene på, og hvad der er andre og deres måde at gøre tingene på? Hvordan ved du, hvad der er godt for dig?

-          Hvordan tackler du de kommentarer, blikke, hentydninger, uenighed, modstand (eller hvad det kunne være) anderledes nu, end da du reagerede på de indtryk med mad?

-          Hvad påvirker dig ved at se andre spiseforstyrrede? Der er medfølelsen, men for mange også noget andet, jeg ikke helt ved, hvad er. Måske misundelse?

-          Erkendelsen af at man har mistet/spildt en masse år. Følelserne omkring det, og kan man stadig nå sine mål i livet?

-          Hvordan finder man sig selv? Og accepterer sig selv, for den man er, og at føle sig god nok.
-          Hvordan lærer man at holde sin kostplan?

-          Hvordan du fandt lysten til livet igen, hvordan du kunne mærke dine ønsker og drømme og se meningen med dit liv! Se en mening med at slippe spiseforstyrrelsen, når der er så stort et tomrum uden den. Når alt andet i tilværelsen ikke føles lystbetonet eller tiltrækkende, hvor skal drømmene og håbet om et godt liv så findes?!

-          Hvordan kan du være så åben? Jeg kan ikke engang fortælle min veninde, hvordan jeg virkelig har det!!

-          Hvordan er det at være dig, når alle ved, hvordan du har haft det med spiseforstyrrelsen og det hele? Fordi det er så hemmelighedsfuldt og skamfuldt, kender de fleste kun til, hvordan det er at holde det hemmeligt, og til trygheden ved at ingen eller få ved noget – men hvordan er det at have åbnet op? Hvordan føles det?

-          Hvordan man undgår at blive slave af lyst i "den anden grøft", når man har tilbragt mange af livets vågne timer i "den første grøft" med at være slave af ulyst?

-          Hvordan du tankemæssigt holder spiseforstyrrelsen væk kunne være rigtig interessant at høre om.
-          Hvordan lærte du at tage imod hjælp og gøre dig selv "vigtig"?
-          Hvordan formår du at holde fast i, hvordan du har det? Altså ikke gemme det væk og sige "det går fint", hvis det ikke gør det. 

Så alt dette vil I – bl.a. – få svar på i min bog!

Er der noget, I har glemt? I kan nå at komme med input endnu J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar