søndag den 1. december 2013

Jul og spiseforstyrret

Julen er en hyggelig og dejlig tid på året – men for nogen er det (også) en udfordrende tid. De spiseforstyrrede.
 
Som barn holdt jeg rigtig meget af december og ikke mindst af juleaften. Jeg lavede hjemmebagte jødekager, specier og konfekt med min mor, vi kom nelliker i appelsiner og hang op, og hele hytten blev pyntet op med nisser (mange af dem havde min lillesøster og jeg selv lavet). Min far legede nisse og opfandt et nissealfabet. Hver aften lagde jeg småkager og nisseøl til nissen, inden jeg gik i seng, og morgenen efter lå der et brev på nissesprog fra nissen som tak. Og jeg svarede trofast tilbage på nissesprog. Jeg lærte lynhurtigt nissealfabetet og kunne skrive flydende på nissesprog – min far derimod måtte hver aften sidde med alfabetet foran sig og tjekke, hvilket nissetegn han havde lavet som hvilket bogstav J En uge før jul blev jeg ofte syg – af ren spænding! Jeg glædede mig såååååå meget til juleaften med gaver, hygge, guf og min farmor som julemand (min lillesøster og jeg gættede, at det var hende, pga. de store babser. Det vidste vi jo godt, at julemanden ikke har).

Når jeg i dag tænker tilbage, sidder jeg og storsmiler og får en tåre i øjnene. December var virkelig speciel for mig. Jeg er rigtig glad for alt det, mine forældre gjorde ud af det.

Hvad ødelagde min december-glæde? Spiseforstyrrelsen. Pludselig blev maden og guffet ikke noget, jeg glædede mig til. Jeg fik derimod angst over det og frygtede hver jul. Selv hyggen gik det ud over, fordi jeg brugte så meget krudt og fokus på MADEN, så jeg ikke kunne være ordentligt til stede.
 
I dag har jeg lært, hvor stor betydning FOKUS har. Jeg kan forstå, at jo mere jeg fokuserede på maden som PROBLEMET, jo værre fik jeg det. Jeg glemte helt at fokusere på ting og folk omkring mig og på at være til stede. Maden på bordet fik al min opmærksomhed.

Og hvad sker der med det, vi fokuserer meget på? Det vokser og får næring.  

Mine problemer med og angst for maden blev altså større og større (hvilket i øvrigt er det, der sker, når behandlingen kører meget i mad og vægt). Det var først, da jeg lærte at skifte FOKUS, at jeg kunne se på mad som "bare mad" og i stedet bruge kræfter på at fokusere på, hvordan jeg gerne vil have det, være og på hvad jeg vil opleve her i livet.

Tankerne og det du fokuserer på, er DET du skal lære at kontrollere i stedet for at give al magt til maden (rigtig meget mere om det i min bog "Resten skal nydes"!).

Nu er det d. 1. dec. og også første søndag i advent i dag. Mine tanker går derfor til alle jer spiseforstyrrede, der endnu kæmper med at blive frie. Jeg håber inderligt, at I ikke tror, at I skal have det på denne måde resten af jeres liv. I KAN vende jeres tanker! Det tager tid, og du skal have tålmodighed, viljestyrke og forståelse for dig selv – men holder du ud, venter der guld i enden J

Jeg vil nyde december - og resten af mit liv J
 
PS. Min bog "Resten skal nydes" går i tryk i morgen, jubiiiiii! Så inden for max. 14 dage har alle jer, der har bestilt et eksemplar, bogen i jeres postkasse. Desværre når jeg ikke at få bogen ud i boghandlerne inden jul, så hvis du vil have et eksemplar af bogen i år, skal du bestille den direkte hos mig. Mail til mig på mille@ihdumille.dk. Den kommer til at koste 199 kr.

2 kommentarer:

  1. Fik næsten tårer i øjenene, af at læse om din barndomsjuletider! Jeg kan også huske da jeg var helt lille, at julen var fantastisk. Min morfar legede også julemand og der var liv og glade dage. Traditioner og hygge er virkelig noget der betyder meget for mig, også i dag.

    Det mest tydelige stifte for min opfattelse af julen, var da min spiseforstyrrelse "skiftede" fra overspisning til anoreksi. Det var ca en uge inden juleferien og den jul blev et helvede! Mine forældre var blevet ringet op af min lærer, som jeg endelig havde fortalt hvad jeg fik og tumlede med, hun blev bekymret og ringede derfor hjem til mine forældre. Det betød jo så en jul med skænderier om mad og regler og overvågning.
    De efterfølgende år var også turbulente. Jeg forsøgte at luske nogle sunde ting ind på julebordet for at undgå alt det fede og igen og igen skænderier om MAD.

    I år glæder jeg mig igen til julen, hyggen, maden, samværet og alt det smukke lys, men tankerne om det overdrevne madforbrug/indtag kan stadig give mig kvalme. Jeg undgår det dog ikke, men tænker mig måske bare om en ekstra gang.
    Til gengæld tør jeg ikke længere anskaffe en chokoladejulekalender, da jeg alt for mange gange har spist både halve og hele kalendere på én gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Miss love life!

      Uha ja, den med julekalenderen tror jeg også, at mange spiseforstyrrede kender til... Eller at købe en æske fin chokolade som gave - og nå at spise den selv inden man fik den givet!

      Ønsker dig en rigtig glædelig jul med NYDELSE!

      Slet