Jeg har været meget spændt på at høre jeres meninger,
fordi jeg selv synes, at den kan virke lidt ”hård og provokerende”. Men det er
kærligt ment, fordi jeg virkelig af hele mit hjerte ønsker, at andre
spiseforstyrrede forstår, hvad man SELV kan gøre for at rykke sig. Det ville
jeg ønske, at jeg selv havde fattet for mange år siden…
Indtil videre har jeg kun fået positive kommentarer for,
at den NETOP ”sparker kærligt”. For flere spiseforstyrrede har bogens øvelser
og tanker allerede haft effekt, fordi de har turdet prøve det af, jeg skriver! Her
er nogle kommentarer:
”Jeg sad lige og læste i din bog og skulle så hen til
spejlet for at tage make up af. Så kiggede jeg ind i spejlet og tænkte, at jeg
lige for sjov ville prøve det der med at sige "du er smuk" – det har
jeg ellers aldrig troet sådan rigtigt på. Men jeg sagde det, og det føltes
vildt underligt, og så blev jeg ved med at sige positive ting, og jeg huskede
at sige "jeg er", ikke "jeg vil gerne, eller ønsker at
være". Det var virkelig en underlig oplevelse men fandt ud af, at jeg
faktisk er heldig med mange ting, og at jeg blevet bedre til mere.”
”Jeg elsker især det der, du har skrevet med, at man ikke
"tør" sige nej til kage, når man er på vej ud af spiseforstyrrelsen,
fordi så tror andre straks, at det er anoreksien. Sådan har jeg haft det
virkelig meget på det seneste med min far. Alt jeg sagde nej til, troede han,
var anoreksien. Så i går sagde jeg pænt nej tak til det, jeg ikke ville have og
tænkte "fuck hvad han tænker, jeg ved jeg har det bedst sådan".”
”Av, du rammer mig lige i solar plexus med mange af de
ting, du skriver, Mille!”
”Faktisk har jeg brugt en af dine øvelser i dag: begyndte
at tænke gode tanker om mig selv fra morgenstunden – du ved sætninger i
hovedet, jeg blev ved med at gentage. Jeg skulle til behandling i dag, og i
modsætning til hvad jeg plejer (jeg er ikke god nok, har ikke noget at bidrage
med, de andre er klogere, smukkere osv. end mig), tænkte jeg modsat! Det
gjorde, at jeg lynhurtigt faldt i snak med de andre piger i venteværelset og på
initiativ fra mig! Kropsøvelserne, vi lavede, fandt jeg langt mindre irriterende,
og jeg snakkede i gruppen, som jeg sjældent har prøvet! Jeg spiste morgenmad
hjemmefra (plejer jeg jo ikke, når jeg skal vejes), og jeg vidste, at jeg ville
have taget på siden sidst pga. bl.a. menstruation. Det plejer at påvirke mig
negativt men ikke i dag! Jeg er sikker på, at de andre kunne mærke, at jeg var
anderledes positiv. Mange af de andre havde tabt sig ret meget i dag, men jo
altså ikke mig. Der kom lige en lille snert af "øv, hvorfor er det ikke
mig", men jeg vendte det hurtigt til at være godt for mig og ok, at det
ikke var mig i deres situation! Det har været vildt anderledes selvfølgelig og
lidt: "ej, det er da forkert at tænke så venligt om mig selv", men
ved nærmere eftertanke er det jo underligt, fordi det er uvant! Sådan er alting
man ikke kender til... Jeg må prøve at holde fast i de gode tanker. Det var i hvert
fald tankevækkende!”
Med sådanne kommentarer kan jeg jo kun blive glad og
stolt over, at mine råd og erfaringer kan ”åbne øjnene” og skubbe andre
spiseforstyrrede på rette vej J
Nu får jeg helt lyst til at læse den. Må hellere købe den når den udkommer. :)
SvarSletDen ER udkommet! Dog først i boghandlere i det nye år, men den kan købes af mig :-)
SletDejligt du bliver nysgerrig ;-)