tirsdag den 31. december 2013

Refleksioner på den sidste dag i året. Og GODT NYTÅR!!

Så er det sidste dag i 2013, og jeg sidder som så mange andre og tænker tilbage på året, der er gået.

Det har budt på både godt og skidt – heldigvis klart mest godt!

Det dårlige kan jeg overstå først: foråret bød på indlæggelse og sygdom i et par måneder, hvor min krop spadsede helt ud med bl.a. tissestop uden lægerne kunne forklare det. Jeg var meget bange der, for om jeg skulle gå med kateter resten af livet. Heldigvis kom min blære i gang igen. Her i efteråret (mens jeg er gravid) har jeg haft sådan en omgang igen, men nu kan jeg - syv, ni, tretten - tisse igen. Håber lægerne i det nye år finder ud af, hvorfor min krop i perioder reagerer sådan. Det er som om, den går amok på sig selv.

Og så alt det gode!

Jeg har - som mange af jer ved - ikke haft menstruation i rigtig mange år (16). Den kom tilbage i 2012, men det har været med en del gener og hormonkuller. Endelig her i sommers kunne jeg mærke, at "det faldt på plads". Det begyndte at blive naturligt for min krop at have menstruation igen. Jeg fik lige sagt: "nu tror jeg, at min krop er rigtig kvinde igen" til min kæreste - og måneden efter blev jeg gravid! (det var vores ønske, men vi havde ikke troet på det med min historie).

Det har været og er en KÆMPE omvæltning at blive gravid. Én ting er selvfølgelig kroppens fysiske forandringer - en voksende mave, mere sul på kroppen her og der og kæmpe-bryster (er fanme gået fire skåle op. Jo, du læste rigtigt: FIRE! "Milles mælkeproduktion" skal måske blive mit næste firma!?). Men det er faktisk det mindste. Jeg ved, hvorfor jeg vokser, og det er nødvendigt for at lillepigen har det godt. De største omvæltninger er klart de psykiske. Jeg er EKSTREMT følsom (kan græde over ingenting!) og føler mig meget sårbar. Hele min spiseforstyrrede historie bliver kørt igennem igen og igen og bringer sorg og frustration med sig. Tænk at jeg har været ved at ødelægge mit liv - det giver bare slet ikke mening, når jeg nu mærker, hvor fantastisk det er med livsbekræftende spark fra min mave. ALDRIG vil jeg ødelægge hendes liv (eller andres), så hvorfor har det været ok at ødelægge mit eget?

Jeg har haft MEGET svært ved at FORSTÅ, at jeg ER gravid og skal være noget så stort som MOR. Selv om jeg jo tydeligt kan se det på kroppen, er den følelsesmæssige forståelse ikke fuldt med. Det er simpelthen for uvirkeligt og stort for mig. Når jeg har snakket med andre gravide, har de gloet på mig, som om jeg er idiot. "Kan du ikke forstå, at du er gravid?! Jamen det er jo tydeligt!". Ja - jeg kan sgu også godt SE det, er ikke blind! I forstår bare ikke følelserne omkring det, fordi I ikke har "været ude på kanten", hvor jeg har været. Det er først her i slutningen af graviditeten, at jeg forstår, at jeg er gravid - at der kommer en lille pige ud, som er min datter. Men stadig er det voldsomt overvældende for mig.

 Her d. 28. dec. var vi til scanning i 3D/4D. De scanninger man får lavet på hospitalet er i 2D – dvs. ”bare” et sort/hvid stilbillede. I 3D/4D kan du se din baby rigtigt og i bevægelse, og det var en meget stor oplevelse! Pludselig gik det endnu mere op for mig, at et lille nyt liv tager form indeni mig. Hun var så smuk allerede, og hun smilede hele tiden. Hun var virkelig i harmoni, kunne vi se, og havde det godt! Meget betryggende, for som gravid er man nok altid nervøs for, om alt nu er, som det skal være, og om den lille har det godt. Efter at have set hende, er jeg helt rolig. Hun hygger sig inde i mig! Det ligner, at hun får min kærestes næse og min mund J Se et billede af hende her:
 

 

Er det ikke vildt en forskel fra scanningen på hospitalet? Hvis nogen er interesserede i, hvor jeg fik lavet scanningen henne: Jordemoderhusets Scanningsklinik, Brolæggerstræde 6 inde i byen (og jeg fik 50 % rabat, fordi jeg går til gravidgymnastik derinde. Ja tak!).

Juleaften i år vil jeg heller ikke glemme. Vi var kun min mor, far, farmor, min kæreste og jeg, og det er flere år siden, at jeg har set min farmor så glad og snakkesaglig. De sidste par år har været turbulente for hende med sygdom, min farfars død og hun er kommet på plejehjem, så hun har ikke været "min gamle farmor". Men juleaften var hun ikke til at drive i seng, og da vi andre så trætte ud kl. 1 om natten, sad hun stadig med et kæmpe smil og var frisk som en havørn. Det syn gjorde mig SÅ glad! Min farmor har altid betydet alt for mig.

2013 blev året, hvor jeg endelig sort på hvidt kunne sætte punktum for de mange år som spiseforstyrret. Jeg var nemlig nu i stand til at skrive om alt det, jeg har arbejdet med for at komme ud af spiseforstyrrelsen, og alle værktøjerne er nu så integrerede i mig, at jeg bruger dem pr. automatik. At behandle mig selv med respekt og kærlighed og at følge min lyst er nu blevet mine nye daglige vaner, hvor det før var respektløshed, ukærlighed og ulyst, der styrede. Jeg er meget meget stolt af at kunne følge min trilogi om mit liv op med "Resten skal nydes" som et smukt punktum for min fortid. Og jeg ønsker af hele mit hjerte, at den vil skubbe kærligt til de mange spiseforstyrrede, som stadig er fanget i helvedet. I kan virkelig gøre SÅ meget selv!!! I har styrken i jer, så brug den nu positivt for jer selv!! Resten af livet skal fanme NYDES!!

Nu tænker I måske: har Mille nogle nytårsforsætter? Nej det har hun ikke. Jeg vil få det bedste ud af 2014 og nyde året, og det er ikke et nytårsforsæt. Det er blevet en selvfølge for mig, at jeg vil have det godt og behandle mig selv godt. Et nytårsforsæt er gerne noget, der ikke holder. Vær dog i stedet til stede i livet og tag det bedste med fra hver dag. Fokus på nærværet i stedet for at sætte regler op om dit og dat om hvad du må og ikke må. Frihed tak! JEG vil styre mit liv!

Til sidst vil jeg ønske jer alle, der følger mig på sidelinjen, et lykkebringende nyt år! Må 2014 blive fyldt med glæde og positive oplevelser! Husk dit ansvar for at det kommer til at ske ;) Tusind tak for alle jeres kommentarer, når jeg laver status på facebook (det er stadig der, I kommenterer, men jeg ved, at I også læser med her!) – det er en fornøjelse at kommunikere med jer! TAK <3


Velkommen 2014!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar