fredag den 25. april 2014

En stolt mor

I går var det 3 uger siden, at Julia blev født. Jeg kan mærke, at jeg vokser mere og mere med ”opgaven” som mor. I de første dage turde jeg næsten ikke holde hende, fordi jeg nærmest var bange for, at hun gik i stykker. Om natten kunne jeg ikke sove, fordi jeg konstant tjekkede, om hun trak vejret. Og jeg tvivlede på, om jeg kunne ”finde ud af det hele”. Men nu er jeg helt afslappet og føler mig vildt godt tilpas i rollen som mor. Jeg er tryg ved at holde hende, og jeg føler, at jeg lærer hende mere og mere at kende, så jeg kan læse, hvad hun har brug for. Jeg sover også om natten (altså det jeg kan… skal jo amme ca. hver 3. time…). Jeg føler mig overskudsagtig og i balance på trods af det døgn-job, jeg har nu.
I dag var sundhedsplejersken igen på besøg og målte og vejede Julia og ”så hende an”. De fleste babyer taber sig jo i starten, men næ nej – ikke Julia. Hun har taget 1 kg. på på 3 uger!! Og også lige vokset 4 cm.! Jeg må jo ha’ fløde i de babser J Amningen kører også ubesværet – vi er et godt team, mig og Julia ♥ Hun kan allerede smile, og hun er ekstremt meget til stede og fokuserer vildt med øjnene. Sundhedsplejersken sagde: ”hun er altså lidt usædvanlig. Hun er langt foran sin alder. Jeg tror, at hun bliver meget intelligent”. Så vokser man jo liiiiige flere centimeter som mor J Sundhedsplejersken sagde også, at hun er imponeret over min kontakt med Julia – der er mange, der kan have svært ved at få det, når baby er så lille og ny.  
Og hvorfor skriver jeg nu dette til jer? Bare for at blære mig? Nej, jeg vil gerne vise, at du altså godt kan blive helt normal (hvad normal så er…) og også finde ud af at være en super mor, selv om du i mange år har været fucked, følelsesforskrækket, ikke-nærværende og ude af stand til at mærke grænser, behov og lyst. Du kan godt bryde ud af den diagnose, der står i dine papirer. Du er ikke din diagnose. Fortid kan godt vendes til at blive din styrke og gave i stedet for at hænge som en sort sky over dig.

Der bliver tænkt stooooore tanker J:
 
Og så er man meeeget træt:

 



mandag den 14. april 2014

At give sig selv lov til at nyde

Jeg har lige været ude og gå en lang tur med Julia i barnevognen. Det er skønt at kunne begynde at røre mig lige så stille og roligt igen (den første uge efter fødslen, føltes det som om, at underlivet var ved at ryge ud, når jeg gik for meget. Nu gør det kun lidt ondt ”dernede”).

Jeg gik og tænkte over, hvad jeg godt kan mærke, at jeg stadig har lidt svært ved.

Nu har jeg jo barsel og skal faktisk ikke andet end at nyde dagene med Julia. Det gør jeg også i fulde drag, når hun er vågen. Så nyder jeg at se på hende, nusse hende, synge for hende, danse med hende, kysse hende… Der tænker jeg ikke på, hvad jeg da burde lave. Men når hun sover, tænker jeg straks på, hvad jeg nu skal nå at lave. Jeg skal vaske tøj (hold op sådan en lille én får produceret noget vasketøj. I går sked hun f.eks. i vores seng. Say no more…), bage og lave god mad til os, rydde op, svare mails og sms’er og jeg skal også nå at skrive. Jeg har faktisk manus til min næste bog klar – en bog om graviditet, som jeg skrev, mens jeg var gravid. Den mangler ”kun” at blive læst og redigeret igennem.
Men måske har jeg i pauserne, mens hun sover, mere brug for noget andet? Måske også brug for bare at nyde freden? Ligge på sofaen og filosofere, se lidt tv, læse en god bog, tage en ”morfar” så jeg har mere energi til at være ”på”, når hun er vågen (og til at klare nætterne uden sammenhængende søvn). Det synes jeg er svært at ”tillade” mig. Jeg kan godt, når min kæreste er hjemme – så er det på én eller anden måde nemmere for mig at ligge på sofaen og slappe af, som han gør. Men det er, når jeg er alene med Julia, at det er svært…

Gad vide om andre også har det sådan? Både andre kvinder på barsel men også bare generelt – det er nemmere at slappe af og nyde, når man gør det med en anden?
Hmm, det handler vel egentlig om at finde balancen. Der skal jo gøres rent og laves mad, og jeg har jo også LYST til at skrive. Jeg ville blive idiot af konstant at ligge på sofaen og lave nul og niks. Jeg kan godt li’ at lave noget (både husligt og at skrive). Så det, som jeg skal huske, er vel egentlig at trække nydelsen ind i det, jeg laver, mens hun sover. Altså, har jeg LYST til f.eks. at ordne køkkenet, skal jeg ikke tænke på det, som at jeg nu ikke slapper af og nyder min barsel – nej, jeg gør det, fordi jeg har lyst til at røre mig lidt og samtidig kunne gå og tænke og hygge mig. At nyde sin barsel handler ikke om at ligge på sofaen og lave ingenting, så snart baby sover. Nej, det må handle om at trække nydelsen ind i de ting, man gør, når baby sover – også selv om det f.eks. er huslige pligter. Og når hun er vågen, nyde hende i fulde drag, for tiden går hurtigt (har jeg hørt), og pludselig skal hun konfirmeres J

Lillefisen Julia:
 
 

tirsdag den 8. april 2014

Min datter Julia

D. 3. april kl. 11.42 kom min datter Julia endelig til verden. Hold op hvor er en fødsel både fantastisk, ekstremt hård og smuk på én gang! Og når man ligger med resultatet på maven, smiler man, på trods af de smerter, man lige har været igennem. Man føler, at man kan klare ALT, når man har presset sin datter ud! Jeg kom i hvert fald i kontakt med min ekstreme kvindelige styrke – wauw, der er en power! Til sidst i fødslen var mine kræfter ved at slippe op, og jeg troede seriøst ikke, at jeg kunne presse hende ud (der var også problemer, fordi hun ikke lå, som hun skulle) – jeg var meget tæt på at give op. Men da en læge ”provokerede” mig med at sige: ”nu er det akut kejsersnit – hun skal ud NU”, skubbede jeg tvivlen på mig selv væk og GJORDE DET (til stor måben for de læger, der var samlet på stuen). Lidt lige som at komme ud af spiseforstyrrelsen: der skulle jeg også tænke ”jeg kan sgu godt!!” og rent faktisk GØRE det, der skulle til, for at det lykkedes. Vi kan altså mere, end vi tror!!

Vi har været på hospitalet indtil nu men er kommet hjem i dag, skønt J Her er lige nogle billeder af Julia:
 
 

 
Lille pige i stor seng! (hjemme):
 
 
 

tirsdag den 1. april 2014

Jeg er i Politiken i dag


Jeg er i Politiken i dag (og nej, det er ingen aprilsnar!) Læs her:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sygdom/ECE2250576/spiseforstyrrede-vi-bliver-mere-syge-af-den-behandling-vi-faar/

og her:
Håber virkelig at det kan skabe debat omkring behandlingen til spiseforstyrrede!
Jeg var også i P3-nyhederne kl. 14 i dag. Yes, der er tryk på nærmest midt i fødslen! Når jeg slapper heeeelt af, kommer hun nok ;)

PS. Og i dag, d. 2. april, er artiklen i avisen (altså ikke kun på nettet).