tirsdag den 8. april 2014

Min datter Julia

D. 3. april kl. 11.42 kom min datter Julia endelig til verden. Hold op hvor er en fødsel både fantastisk, ekstremt hård og smuk på én gang! Og når man ligger med resultatet på maven, smiler man, på trods af de smerter, man lige har været igennem. Man føler, at man kan klare ALT, når man har presset sin datter ud! Jeg kom i hvert fald i kontakt med min ekstreme kvindelige styrke – wauw, der er en power! Til sidst i fødslen var mine kræfter ved at slippe op, og jeg troede seriøst ikke, at jeg kunne presse hende ud (der var også problemer, fordi hun ikke lå, som hun skulle) – jeg var meget tæt på at give op. Men da en læge ”provokerede” mig med at sige: ”nu er det akut kejsersnit – hun skal ud NU”, skubbede jeg tvivlen på mig selv væk og GJORDE DET (til stor måben for de læger, der var samlet på stuen). Lidt lige som at komme ud af spiseforstyrrelsen: der skulle jeg også tænke ”jeg kan sgu godt!!” og rent faktisk GØRE det, der skulle til, for at det lykkedes. Vi kan altså mere, end vi tror!!

Vi har været på hospitalet indtil nu men er kommet hjem i dag, skønt J Her er lige nogle billeder af Julia:
 
 

 
Lille pige i stor seng! (hjemme):
 
 
 

7 kommentarer:

  1. Hvor er hun dejlig! Stort tillykke med hende :-)

    SvarSlet
  2. hvor ER hun smuk! Og ja, vi kan meget mere end vi aner :-)

    SvarSlet
  3. Kære Mille - nu som MOR!
    Kæmpe stort tillykke med jeres lille datter. Hvor ser hun bare smuk og helt perfekt ud;) Super sejt at du klarede at presse hende ud, selvom kræfterne var ved at slippe op!
    Håber I nyder at være hjemme og at I stille og roligt lærer hinanden at kende uden alt for mange besøg og andet, der i virkeligheden godt kan vente til den magiske første tid er forbi - der må man altså godt være lidt (meget) egoistisk!!;)
    Stort kram herfra

    SvarSlet
  4. Kæmpe stort tillykke kære Mille, hvor må det bare være en fantastisk følelse at have sådan en smuk datter liggende ved sit bryst.
    Kærligst Helena

    SvarSlet
  5. Tillykke...hvor er hun skøn - og hvor bringer hun bare håb om at spiseforstyrrede også en dag kan få børn:-)

    Kærlige tanker Ditte

    SvarSlet
  6. Kære Mille - sikke nogle dejlige og livsbekræftende billeder :) STORT TILLYKKE med din/jeres dejlige datter. Hvor er det bare skønt at læse at du som spiseforstyrret i så mange år kan få et barn. Det glæder mig så meget - både på dine vegne. Men også som pårørende til en spiseforstyrret datter. Nyd det og ha det fantastisk (og jeg glæder mig til at modtage og læse dine bøger) - de kærligste hilsner fra Anne Mette

    SvarSlet
  7. Tusind tak alle sammen! Det er VILDT stort at blive mor! Dejligt at det kan bringe håb til andre spiseforstyrrede <3 Jeg havde ikke menstruation i 16 år - men er nu blevet mor alligevel!

    SvarSlet