tirsdag den 24. juni 2014

Du tør godt!

Tør du se i øjnene, hvordan du ”lever”? Tør du erkende – sådan rigtigt – at du kæmper med maden? Tør du begynde rejsen mod rent faktisk at LEVE dit liv, i stedet for at OVERLEVE det? Tør du finde sandheden omkring din spiseforstyrrelse – finde ud af hvad den ”giver dig”? (jo, den giver dig noget, selv om du måske ikke tror det).


Du tør godt. Start med et lille skridt i dag. Så ender du med at komme ud af din (ægge)skal J


4 kommentarer:

  1. Hej Mille.

    Jeg følger trofast med her på bloggen, har læst dine bøger og prøver i høj grad på nuværende tidspunkt at genopdage "lysten" her i livet - både mht. mad og hvad jeg egentlig har lyst til at lave lige nu. Det er skægt, som man tager for givet, at man da altid vil vælge at gøre det, man har mest lyst til, men når man har kæmpet med spiseforstyrrelse i flere år, er det altså ikke liiiiige så nemt igen. Det er lidt skægt; da jeg for et lille års tid siden læste dine bøger (+ den nyeste for kortere tid siden), kunne jeg sleeet ikke relatere til det med lysten.. "Jaja, nu har vi ligesom hørt om det...", var egentlig primært det jeg tænkte, men nu hvor jeg er kommet længere ud af spiseforstyrrelsen, kan jeg i den grad forstå, hvad det er, du mener! Hvor er det fantastisk at give sin krop det, som den har LYST til! Det er jo helt genialt, at den faktisk selv ved, hvad den har godt af lige nu. Når det så er sagt, er jeg hamrende god til at dunke mig selv oven i hovedet, når ikke jeg lige formår at bevare kontakten til min lyst. Fx. i sociale sammenhænge, hvor jeg føler mig lidt stresset eller utilpas, kan jeg simpelthen ikke få kontakt til mine følelser, når jeg spiser - og så ender det ofte med, at jeg får spist alt for meget, fordi jeg simpelthen ikke kan mærke min krop! Det er hamrende frustrerende, men prøver at holde fast i, at det stadig er et kæmpe stykke af vejen, rent faktisk at kunne mærke efter - i hvert fald, når jeg er i vante og rolige omgivelser. Jeg mindes, at du også oplevede noget lignende, når du fx var til fødselsdage o.lign. hjemme hos familien og generelt var utilpas over situationen, eller er jeg helt galt på den? Mine lyster er fortsat meget nyopdagede, så det er klart, at det er endnu er lidt svært, men ville så gerne høre, hvordan du også formår at mærke din krop i stressede og ubehagelige situationer?

    Og forøvrigt; TAK! Bare tak... Hvor er det fantastisk at kunne læse, at det rent faktisk kan lade sig gøre at blive eks-spiseforstyrret. Du er sej, er du!

    Mange varme hilsner fra Mia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Mia, for de varme ord! <3

      Ja, det kan lade sig gøre at blive eks ;-)

      Der er flere, der har skrevet til mig: "først forstod jeg slet ikke alt det du skriver omkring LYST, og jeg synes faktisk, at det var lidt irriterende at blive ved med at høre om. Men nu hvor jeg selv er kommet videre, forstår jeg, hvad du mener!" Ja, det ER svært at forstå, når man sidder midt i spiseforstyrrelsen, og den dominerer alt - det er først mere og mere på vejen ud, at man begynder at mærke og forstå det.

      Jo, du har helt ret: jeg havde også endnu sværere ved at mærke mig selv/mine følelser/min lyst i pressede/ubehagelige/utrygge situationer - og det har jeg faktisk stadig. Det er klart nemmest, hvor man har ro og er tryg! Men jeg er blevet BEDRE og har "udviklet" nogle værktøjer, som jeg bruger i svære situationer. Det vil jeg skrive en blog om. Tak for super spørgsmål! Meget vigtigt og relevant.

      Kæmpe kram til dig, Mia <3

      Slet