lørdag den 14. juni 2014

Hvad kan du gøre lige nu?

Hele dagen i går lavede Julia ikke lort i bleen, og hun var lidt pjevset over ikke at kunne få det ud. Da hun skulle i seng, lå hun og vred sig, samtidig med at hun spiste... og spiste... og spiste (altså af min babs). Det var som om, at hun forsøgte at lave pres på fra oven ved at spise for meget, så det ville komme ud i den anden ende. Og ganske rigtigt: pludselig væltede det ud forneden - og derefter væltede al mælken op foroven. Hun var oversmurt i mælk og lort for at sige det lige ud!

Jeg tænkte: "skal jeg lægge hende på puslebordet og stå og vaske hende ren? - nej, det er for besværligt, og hun bliver ikke ordentlig ren. Skal jeg fylde badekarret og sætte hende i bad? - nej, det tager for lang tid. Hun skal vaskes nu."

Så jeg satte hende simpelthen op i håndvasken og vaskede hende. Først gloede hun lidt mærkeligt på mig, men så grinede hun og havde en fest i vasken (og fes mere...).


Hvad er min pointe, tænker du måske?

Jo, når man skal ud af en spiseforstyrrelse, kan hele vejen ud virke meget lang og uoverskuelig (det syntes jeg i hvert fald). Men i stedet for at tænke over hele vejen på én gang, så tag et skridt ad gangen.

"Hvad kan jeg gøre lige nu for at tage et lille skridt?"

Det behøver ikke være den mest "korrekte" ting at gøre - hjælper det dig at gøre lige i den situation, så gør det (som da jeg valgte håndvasken, selv om det mest "korrekte" ville ha' været at fylde badekar og sætte hende i det. Men jeg valgte den løsning, som var bedst for både mig og Julia lige der. Målet var jo, at hun skulle blive ren hurtigst muligt, da hun var smurt ind i mælk og lort).

You see? Nogle gange gør vi det selv mere kompliceret, end det er!

Rigtig dejlig weekend til jer!

3 kommentarer:

  1. Ej hvor ser hun DEJLIG ud, Mille! Jeg får jo helt lyst til at sætte tænderne i de lårbasser!!:)
    Og ja- det er et skide godt eksempel på at man skal mærke efter hvad der er bedst lige nu og her - en virkelig god øvelse for os post-spiseforstyrrede, ting som "normale" nok ikke engang skænker en tanke.

    SvarSlet