søndag den 1. juni 2014

Hvad vil hjælpe jer at læse om?

Jeg forundres over, hvordan jeg kan blive ved med at få det bedre og bedre. Bedst som jeg tænker: ”nu har jeg det helt godt, er helt ude af spiseforstyrrelsen, og kan ikke ”forlange” mere”, opdager jeg pludselig, at jeg har taget flere skridt. Jeg mærker endnu mere, bliver endnu bedre til at være i mine følelser, bliver endnu bedre til at sige til og fra ud fra mine grænser, får endnu mere energi og overskud og mærker endnu mere en boblende GLÆDE indeni. Det bliver bare ved og ved med at vokse! Og det er vel det, der er med livet: efterhånden som man vokser med og i sig selv, åbner livet sig på nye måder for dig. Det gælder for alle – ikke kun for eks-spiseforstyrrede som mig. Men det er vildt at opleve for ”en som mig”, der har været SÅ langt væk fra mig selv og for livet (selv om jeg jo hele tiden har været i live).

Jeg kan mere og mere mærke, hvordan kosten også hjælper mig til at have det godt, have overskud og energi. Kosten har fanme betydning for ens velvære!! Jeg kan spise mig i dårligt humør, til ingen energi og til uro, og jeg kan spise mig ”glad i låget”, energifuld og rolig. Jeg går meget op i at mærke efter, hvordan jeg har det, hver gang jeg har spist. Hvad gør de forskellige madvarer ved mig? Det havde jeg ikke kunnet, før jeg havde fundet LYSTEN til at ville have det godt og lysten til at ville gøre alt dette for min egen skyld. Fordi jeg vil leve og have det godt. Det gav ikke mening før, hvor jeg var totalt ligeglad med mig selv.
Jeg nægter at leve på en bestemt måde, med bestemte regler jeg skal følge. Det er mit liv simpelthen for kort til. Jeg vil have lov til at spise ALT. Alt skal være tilladt! Hver gang du laver et forbud for dig selv, er det negativt og tricker dig. Giv i stedet dig selv FRIHED. Frihed til at spise ALT.

Det, som du oplever, er nemlig, at du så begynder at vælge bedre for dig selv. Når det pludselig ikke er forbudt at spise f.eks. slik (mange damer siger jo: ”jeg må ikke spise sukker”), fokuserer din hjerne på det og før eller siden falder du big time i. Og når du så har spist én vingummi, kan du jo ligeså godt tømme hele posen, fordi du ”alligevel har syndet”. Stop det med at synde og falde i! Du må det hele! MEN mærk efter om du egentlig HAR LYST?! Får du det godt, når du har spist en hel pose slik, eller har du det ad h… til? Måske har du lyst nogle gange (selv om du ved, at du får blodsukkerudsving bagefter ), og så spiser du det for nydelsens skyld i det korte øjeblik og er villig til at tage følgerne bagefter. Andre gange stopper du dig selv og vælger noget andet og bedre, fordi du ikke ønsker konsekvenserne bagefter. Og jo mere du går på skattejagt i din egen krop, jo bedre bliver du til at vælge ud fra dens lyst og behov (både lyst og behov er vigtigt). Jeg finder f.eks. mere og mere ud af, hvor fantastisk jeg får det, når jeg hæver fedtindholdet i min mad – mig som har været ÜPPER fedtforskrækket!!! Jeg pillede selv blommen ud af æg! Men selv om jeg nu spiser meget sundt fedt, betyder det ikke, at jeg ikke spiser f.eks. flødeboller (uh, har seriøst en svaghed for flødeboller!), slik eller is, når jeg HAR LYST. Og det skal være af lyst. Ikke bare for at kværne det ned. Jeg vil simpelthen ikke have forbud! Det sjove er, at nu hvor jeg må spise alt det slik, jeg har lyst til, spiser jeg meget mindre af det, end da det var forbudt for mig! Der endte jeg gang på gang i overspisning i det – og så en snak med Ulrik (= kaste op). Nu er mit fokus på at have det bedst muligt, og så vælger jeg automatisk rigtig sund og nærende mad i stedet.

Så det som jeg kan mærke, at jeg brænder mere og mere for at lære andre – især kvinder – er at mærke efter hvordan man har det i sin egen krop og spise ud fra det, i stedet for at følge en bestemt kostretning, der dikterer hvad man må og ikke må. Selv om man reelt skal tabe sig, tror jeg på, at det er vejen frem!
Jeg uddyber gerne meget mere, hvad jeg mener, i en anden blog, hvis det er interessant for jer J

Hehe, jeg røg helt ud af en tangent – det var slet ikke det, som jeg ville skrive om i dag.
Det som jeg faktisk ville spørge jer om i denne blog var:

-       Hvad kan hjælpe jer, at jeg skriver om?
-       Hvad vil hjælpe jer videre i jeres proces?
-       Gider I læse lidt hver dag fra mig, som så også bare bliver ”ligegyldige” hverdagsting, eller skal der hellere gå længere tid imellem, så det kun er ”dybere” blogindlæg, jeg skriver?
-       Kort sagt: idéer til min blog!

Modtages med kyshånd J

9 kommentarer:

  1. Åh dejligt indlæg. Jeg er først for nylig begyndt at følge din blog, og jeg finder dig meget inspirerende! Og jeg synes virkelig det giver god mening det du skriver med, at når man begynder at lægge mærke til, hvad maden gør ved én, så vil man også vælge det der er bedst.
    Jeg har et spørgsmål til dig, som er det der trænger sig allermest på hos mig lige nu: For det du beskriver dér lyder skønt. Men hvordan fandt du modet/lysten til at give slip på overspisningerne? Jeg har meget svært ved tanken om at slippe den.. Og når jeg eksempelvis tænker på tanken om at nyde ét stykke chokolade... så kan jeg slet ikke forestille mig det - det er en marabouplade eller ingenting. Ellers vil jeg hellere undvære. Jeg piller også blommen ud af mit æg, og føler mig som en kæmpe kliché når jeg læser dit indlæg.

    Jeg føler jeg kan se den onde cirkel jeg er i - jeg kan se den så klart og tydeligt! Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil slippe den. For hvis jeg ville det, hvorfor gør jeg det så ikke bare? Jeg ved jo faktisk godt, hvad der skal til... Hvordan fandt du den inderlige LYST til at tage de første skridt væk fra spiseforstyrrelsen?

    Og tak fordi du deler dine erfaringer her på bloggen - det betyder mere end du aner!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Jeg er rigtig glad for, at jeg inspirerer dig :)

      Det er ikke BARE at slippe spiseforstyrrelsen, så slå ikke dig selv i hovedet. Det er en laaaang proces! Og du ER begyndt på vejen ud, selv om du måske ikke lige tror det - du kan se din onde cirkel, og det er første vigtige skridt! Du har muligheden for at komme videre (og det er jeg sikker på, at du gør!).

      Det er fedt, du spørger - der kommer en blog om det :)

      Slet
  2. Dejligt at læse det her!!! :)
    Du er så inspirerende!
    Jeg synes det kunne være fedt hvis du lavede et indlæg om hvordan man lærer at være social igen. Det er noget jeg selv døjer meget med. Føler mig forkert i andres selskab, føler ikke jeg har noget at byde på og tænker hele tiden over hvad jeg skal sige.
    Derudover kunne det være godt med et indlæg hvor du skrev hvad der motiverede dig til at tage de sidste skridt? Både mht til at få en sund vægt, være sammen med andre, undfordre sig selv og ikke veje og tælle.
    Knus :) <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak!!

      Åh ja, det med at føle sig forkert i andres selskab kender jeg alt for godt... :( Men det kan du lære at slippe - det vil jeg tage op i et blogindlæg!

      Og dit sidste spørgsmål er også et vigtigt spørgsmål, som jeg vil svare på.

      Tusind tak for input!

      Slet
  3. Jeg er helt enig! Jeg er så træt af alle de forskellige retninger, man skal spise i. Hvorfor ikke bare spise ALT med måde? Det er meget, meget bedre! Ingen grund til at være fanatisk på nogen måde.

    Og det er så fedt at høre, at du stadig får det bedre. Fedt! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Det er da meget federe at kunne spise alt! Det kan godt være, at man alligevel vælger noget fra, men så er det ens eget valg, fordi man ikke har lyst til at spise det, og ikke en eller anden kostretning der dikterer det. Frihed, balance, yes :)

      Og ja - tak!

      Slet
  4. Jeg har så mange tanker, der summer rundt i skallen på mig for tiden. Jeg er kommet til at spekulere sindssygt meget over spiseforstyrrelser og seksualitet (og sex). Nu lyder jeg måske som en sexgalning, hehe, men det undrer mig blot, at spiseforstyrrelser på en eller anden måde synes at hænge stærkt sammen med seksualiteten (eller mangel på samme). For mig har det at lære at nyde sex, været et KÆMPE skridt på vejen ud af forstyrrelsen. Jeg tror, det var at lære at nyde min krop - og måske ikke så meget selve sextingen. Alligevel bliver det ved med at spøge. Er der en eller ander dybere sammenhæng?

    Jeg mener; for mig har det været en slags terapi at møde en mand, der også mødte mig. Så mig, hørte mig, og ikke mindst udforskede min krop sammen med mig. Jeg synes stadig, man hører for lidt og seksualitet i forhold til spiseforstyrrelser. Det er måske ikke fandens relevant, når man står midt i lorten, men når man skal bevæge sig ud som voksen kvinde er det en KÆMPE (og udfordrende) rejse, at lære den side at sig selv at kende. I en spiseforstyrrelse er lyst og nydelse forbudt i forhold til mad - men også i forhold til sex (og alt andet i det store pespektiv).

    Det er en stor del af rekreationen at lære at nyde sin krop - også på den måde. Synes du egentlig, det glemmes i behandlingen? For mig kom det ikke naturligt. Jeg var heldig at møde én, der kunne skubbe mig blidt i den retning, men ellers ved jeg ikke, hvor jeg havde været.

    Jeg ved, at det lyder skørt at lægge op til et sexfokus. Men eftersom verdenen ind til sex er blevet åbnet lidt efter lidt er jeg blevet gladere for mig krop; for at være indeni det "hylster", jeg nu har fået. Mange spiseforstyrrede vælger at dyrke yoga, modtage kropsterapi i løbet af vejen. Men selve seksualiteten er alligevel et kapitel helt for sig, oplever jeg. Og det er synd, det ikke bliver set og nævnt; for man kan føle sig forkert i lang tid. Det gjorde jeg.

    Nå, det er ikke noget, du behøver skrive om - det var bare tanker :) Jeg synes det allerbedste er, at når man mærker Dig i dine indlæg. Og det er du god til! At du står ved dig selv, om det er glæde, sorg, trivialiteter eller store tanker - dét er inspirerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk!! DEJLIGT at du nævner seksualitet! Det vil jeg helt sikkert også skrive om - jeg synes, at det bliver totalt glemt i behandlingen samt når man snakker om, hvad der skal til for at slippe en spiseforstyrrelse.

      Som du ganske rigtigt skriver, hjælper det SÅ meget at lære at nyde sex. Det hjælper til at smide spiseforstyrrelsen på porten.

      Jeg tror helt sikkert, at spiseforstyrrelse og seksualitet hænger sammen. Rigtig mange spiseforstyrrede har overgreb i bagagen, og så "giver det jo mening", at man reagerer på sin krop. Skader den og lukker af for seksualiteten. Så vejen ud af spiseforstyrrelsen er rigtig meget at blive ven med sin krop og sin seksualitet igen! Nøj det giver én friheden tilbage!

      Tak igen for at bringe det op! Og det gør mig virkelig glad at høre, at du har fundet dig en kæreste, som har åbnet verden for dig!

      Slet
  5. Til jer alle:

    Tusind tak for jeres bidrag! Jeg skriver alle jeres direkte spørgsmål samt de spørgsmål jeg læser mellem linjerne ned og svarer på dem - så hold øje med bloggen det næste stykke tid :) I dag har jeg taget fat på det med at slippe overspisninger.

    Kram til jer alle fra mig :)

    SvarSlet