onsdag den 11. juni 2014

Skridtene ud (del 2). Tips mod overspisning/opkast.

Jeg har ikke den endegyldige sandhed på, hvordan man slipper ud af sin spiseforstyrrelse, for selv om mange ”ting” er ens for spiseforstyrrede, er vi jo også forskellige af natur. Det er forskelligt, hvad der ”virker” på os. Så lov mig, at du kun lader dig inspirere af det, der har hjulpet mig. Tag hvad du kan bruge og slå dig ikke i hovedet med det, der ikke virker for dig. Jeg beskriver jo min vej ud af min spiseforstyrrelse – ikke din. Men noget/meget af vejen kan sagtens være ens for os, så derfor deler jeg. Tænk hvis noget af det, jeg har gjort, kan få dig så godt på vej, at du selv kan finde ud af, hvad der mere skal til for dig J

Nå, nu til mine tips mod overspisninger. Hvad hjalp mig til at stoppe med at svinge i alt-eller-intet?:

-       Beslut dig for at hvis du har overspist den ene dag eller spist ”noget forkert”, må du ikke være restriktiv dagen efter for at ”kompensere”. Du skal spise morgenmad – ikke noget med at trække elastikken. Hold blodsukkeret stabilt fra morgenstunden og fortsæt hele dagen. Det kan være vildt svært, fordi maven kan gøre vold-ondt fra dagen før, men du skal spise alligevel. På den måde begynder du at bryde den onde spiral, for du fjerner i hvert fald de fysiske abstinenser efter mad. Starter du en restriktiv dag, er det næsten så sikkert som ammen i kirken, at du ender i overspisning senere på dagen og/eller et kig i toilettet.

-       Giv dig lov til at overspise og kaste op. Ja, du læste rigtigt! Det lyder fuldstændig vanvittigt, men det hjælper. Sig til dig selv: ”jeg må overspise alt det, jeg vil, og jeg må kaste alt det op, jeg vil”. Jeg vil næsten vædde med, at du maaaaange gange har sagt til dig selv: ”NU har jeg overspist/kastet op for sidste gang. Jeg må aldrig mere gøre det”. Men hvad sker der? Det bliver uoverskueligt og meget skræmmende i hovedet, at du aldrig mere må gøre det. Hjælp, hvad gør jeg så?! Og så går du og fokuserer på, at du ikke må overspise/kaste op, dvs. dit fokus er på det, som du ikke ønsker. Ikke på det som du rent faktisk ønsker, og som du burde bruge din energi på. Giv altså i stedet slip og tillad dig ALT. Når det ikke længere er forbudt, synes ”barnet i dig” ikke længere, at det er sjovt at være trodsig, for nu kan du jo bare overspise og kaste op, alt det du vil! Du vil opdage, at du mere og mere tænker ”hvad fanden laver jeg? Jeg har jo slet ikke lyst til det her”, når du har gang i et ædegilde, eller når du ligger med hovedet i tønden. I starten vil det ikke hjælpe, at du giver dig fri til at overspise/kaste op (altså, du vil fortsætte med at overspise og kaste op), for det skal lige have tid til at vende i dit hoved. Men jo mere du tænker ”jeg må godt det her, men har jeg virkelig LYST?!”, når overspisningen sker, sker der ændringer i dit hoved. Så vender det og giver ikke mening for dig mere, og du begynder at kunne stoppe dig selv, inden du ryger ud i overspisning/opkast. Håber du forstår, hvad jeg mener - det blev lidt kringlet formuleret. Jeg tror, at dette tip virker endnu bedre, jo mere du også har arbejdet med ”det psykiske”. Når du er i gang med ”rejsen ud”.

-       Giv også slip på dine madregler. Alt skal være tilladt. Når du ikke længere har en masse, som du ikke må, opdager din hjerne mere og mere, at du faktisk har et valg. Du kan vælge, hvad du har LYST til at spise. Det virker ikke med det samme, men det vil langsomt gøre en forskel for dig. Når du ikke har noget, som du ikke må – ”jeg må ikke spise det og det” – går din hjerne ikke hele tiden og har fokus på det. Nu kan du bruge krudt på at øve dig i at mærke efter: hvilken mad kan DU (ikke spiseforstyrrelsen) li’? Hvad får du det godt af at spise?

-       Madmæssigt, er det, der har hjulpet mig helt vildt, at spise meget mere fedt. Det har givet mig "ro i hovedet". Jeg har været meget fedtforskrækket (turde f.eks. ikke spise nødder, blommen i et æg, olie osv.), og når man skærer al fedt ud af sin kost, bliver man aldrig rigtig mæt og tilfreds, og kroppen kan slet ikke undvære fedt til alle sine processer. Og du er stresset, urolig, angst og konstant på ”madjagt”. Da jeg begyndte at spise 2 spsk. hørfrøolie hver morgen sammen med min morgenmad, begyndte der at ske ting og sager. Jeg blev mere klar i hovedet, kunne være mere koncentreret, og jeg blev gladere. Da jeg så også begyndte at spise fedt resten af dagen til mine måltider, åbnede der sig nærmest en ny verden for mig. Det har madmæssigt været det, der har hjulpet mig mest, og selv i dag (hvor jeg er i balance og normalvægtig), holder jeg fast i at få nok med sundt fedt hver dag. Det er ren medicin! Hver dag spiser jeg både fiskeolie, hørfrøolie, kokosolie, oliven og nødder (og jeg spiser blommen i æg!!). Det med fedt, må jeg skriver mere om, for det er – ja – fedt! Tøhø.

Husk at du ikke kan komme ud af din spiseforstyrrelse på 14 dage!! Du skal igennem en laaaang proces, hvor du bliver mere og mere bevidst om tingene, hvor du opdager din egen styrke til at ændre tingene, og hvor du mærker, at du kan vælge. Jo flere gange du handler, i stedet for blot at køre på autopilot-spiseforstyrrelse, jo stærkere bliver du, og jo flere sejre du mærker, jo mere blod på tanden får du for at komme videre… og videre. Og så ender du med at vinde - livet tilbage!

1 kommentar:

  1. Kære Mille,
    Mit navn er Susanne, og jeg studerer journalistik på Syddansk Universitet. Min makker og jeg er i øjeblikket igang med at udforme et eksamensprojekt vedrørende gravide og spiseforstyrrelser og søger i den forbindelse kvinder med noget på hjerte.

    Må jeg have lov at tage en snak med dig og høre om dit forløb? Du kan skrive kontaktinfo her, til min mail: suand15@student.sdu.dk eller mit mobilnummer: 26 14 17 00.

    Vh Susanne

    SvarSlet