onsdag den 23. juli 2014

At indrette sit liv

Jeg skrev i sidste blogindlæg, at jeg ville skrive mere om det med at indrette sit liv, så det kommer her :)

Jeg har ikke noget "normalt" job.... nej hov, sådan vil jeg ikke skrive det, for hvad er normalt?! Jeg mener: jeg har ikke et job, hvor jeg skal møde et sted kl. 8-16 hver dag. Jeg skriver bøger og holder foredrag, og derudover har jeg et ret fleksibelt job i et firma, der hjælper iværksættere. Der er ikke fast mødetid - på nær de dage hvor der er kursus, for så er det mig, der er "madmutter" hele dagen fra kl. 7-18 (laver mad, serverer og nurser kursisterne, hehe). Lige nu har jeg barsel fra det job, men mine skriverier holder jeg jo ikke helt barsel fra ;) Jeg føler sgu næsten, at jeg går i stykker, hvis jeg ikke får skrevet! Skrive = PASSION!

Jeg har på min rejse ud af spiseforstyrrelsen lært mig selv så godt at kende, at jeg ved, at jeg ikke skal have et stressende job fra kl. 8-16, hvor nogen dikterer, hvad jeg skal lave og ikke lave. Hvor der er pres, deadlines og præstationer. Nej, jeg har brug for ro, for frihed, og ikke mindst vil jeg have et arbejde som giver mig mening frem for guld i pengepungen, og jeg skal mærke lysten til det. Dvs. jeg har valgt en masse jobs fra. Jeg har valgt, at det vigtigste for mig er, at JEG KAN HAVE DET GODT. Det kan jeg som forfatter, foredragsholder og "blæksprutte"/"madmutter". Jeg bliver bestemt ikke rig på kontanter, men jeg bliver rig på oplevelser, erfaringer og kærlighed

Sååååå min pointe er:

Husk at respektere hvordan DU er, og hvad der skal til, for at DU kan have det godt. Hvorfor presse dig selv ind i en kasse, hvor du ved, at du brænder sammen? Hvad er din passion, hvad brænder du for? DET skal du dyrke. Og på hvilke præmisser skal dit job være? Hvor mange timer, hvilke forhold osv.?
Og nej, det er ikke at være egoistisk. Hvis du ikke selv hænger sammen pga. måden du lever dit liv på, kan du jo heller ikke være der for andre. Så jeg kalder det at være en sympatisk egoistisk, når man tænker på sig selv og skaber de rammer, man har brug for, samtidig med at man er der, for dem man elsker.

1 kommentar:

  1. Det er faktisk rigtig svært det der med at acceptere sig selv som man er.... Virkelig svært når tanker man har i hovedet fortæller en noget helt andet og de er sku svære at overhøre..... Som skrevet i andre kommentar til Utrygge situationer og bag facaden så er det meget folk kan jo ikke hvad man kæmper med bag ved facaden og de er den største kamp man har af dem alle,,,, Jeg har det som men efter sygdom og jeg bliver virkelig sur på mig selv nogen gange... Ville bare ønske alting bare kunne være som før... Men dee mén er nogen jeg skal arbejde med resten af mit liv og det er kun mig selv som kan gøre noget ved dem :(

    SvarSlet