Som jeg har skrevet om i min bog ”Resten skal nydes”, vil jeg næsten påstå, at mit liv begyndte med fedtet. Altså, da jeg var så modig at begynde at turde spise det, skete der markante fremskidt i min kamp ud af spiseforstyrrelsen. Fordi min krop havde manglet det i alle de år (det er bl.a. også derfor, at jeg ikke havde menstruation. Hormonerne skal jo bruge fedt for at fungere), var det lige før, at alle cellerne holdt kæmpe party indeni mig, da jeg begyndte med hørfrøolie hver dag. Jeg kunne mærke, at det gav mig mere ”ro i hovedet” – og jeg blev mere klar/i stand til at sige de destruktive tanker imod. Jeg kunne også mærke mere glæde og energi. Langsomt turde jeg lukke mere og mere fedt ind, og som fedtindtaget steg, steg min evne til at kæmpe imod spiseforstyrrelsen. Fedtet gjorde (og fortsat gør) mig mere mæt, stabiliserer mit blodsukker, gør mig glad, giver mig mere energi og overskud, giver ”ro i hovedet”… hvilket gør, at jeg kunne og fortsat kan være mere robust til at holde det rette fokus i stedet for, at spiseforstyrrelsen vinder. Plus at jeg fik min menstruation tilbage efter 16 års tørke (så jeg i dag er mor til Julia. Puha, får helt ondt i maven ved tanken om, at jeg ikke havde fået hende, hvis jeg ikke havde fået min krop i balance igen. Og skulle nogen være i tvivl, så er hun alle alle alle mine slagsmål med spiseforstyrrelsen værd!).
Spiser
jeg så LCHF i dag?, tænker du måske. (Altså Low
Carb High Fat). Nej,
jeg følger ingen kostretning/kur/diæt/kald-det-hvad-du-vil.
Jeg har
INGEN regler. Jeg må spise ALT. Men jeg har lært at lytte til min krop, så jeg
spiser ud fra en blanding af lyst, nydelse og behov. I nogle perioder har jeg
vildt meget lyst til frugt, i andre perioder mindre lyst, nogle gange har jeg
lyst til meget kød, andre gange ikke så meget. Så kan jeg være meget sliksyg i
perioder, og andre gange ikke have lyst til så meget som en vingummi. (Men
flødeboller kan jeg altid få ned… Jeg tror, at mit motto skal være: ”der er altid plads til en flødebolle!”).
Men det, jeg vil frem til, er, at lige meget hvad jeg
ellers spiser, holder jeg fast i at spise fedt hver dag. Jeg har prøvet,
hvad der sker for psyke og fysik, hvis jeg ikke får det fedt, som jeg har brug
for. Og der skal jeg aldrig, aldrig tilbage til igen.
Dagligt tager jeg 2 spsk. ren olie. Jeg
veksler mellem disse:
For
tiden har jeg disse to herhjemme (MK Olie og Hørfrø- og kæmpenatlysolie):
Men jeg har også brugt enten denne økologiske hørfrøolie fra Rømer:
Eller denne:
Enten sluger jeg olien rent (jeps, det kan jeg sgu nu!), eller også blander jeg den op i noget saft eller hælder den over det mad, jeg nu spiser.
Jeg
spiser også kokosolie hver dag. Det bliver til 1-2 spsk. pr. dag i min kaffe
eller kakao (altså udover de 2 andre spsk. olie):
Den grønne smager af kokos,
det gør den brune ikke.
Derudover
spiser jeg dagligt enten nødder, avokado, fed fisk, oliven… eller peanutbutter som jeg
har et crush på lige pt. J
PS. Jeg vil vædde med, at en del af jer, der læser med her, straks regner ud, hvor mange kalorier jeg får fra olien alene. Men fuck nu kalorier – husk at det sunde fedt er cellefedt, ikke dellefedt J Man skal have det, selv om man skal tabe sig. Jeg har spist disse mængder også efter fødslen, og alligevel har jeg tabt mig stille og roligt ned til den vægt, jeg havde, før jeg blev gravid. Hvis jeg skal være helt ærligt, havde jeg alligevel ikke selv troet på det – for det ligger så dybt i mig, at fedt er skurken. Men det er det altså ikke.
Elsker det billede med din datter og Peanut-butteren. Hun har lyst til mad og livet - hvilket bare fortæller alt om børn!
SvarSletJa nemlig, Heidi!
SletDu har så meget ret! Jeg oplever det samme. Jeg følger godt nok en kostplan, som er udregnet af en diætist - men den er "fyldt med fedt" ;-)
SvarSletMen jeg er så begyndt at kæmpe med for højt kolesteroltal. Og så skal jeg ellers nok lige love for, at anoreksien begyndte at skabe sig med, hvor slem jeg var, at jeg spiste så meget fedt. Men så fandt jeg ud af, at det faktisk ikke er helt ukendt, at folk, som har haft en spiseforstyrrelse, kan få forringet evne til at nedbryde kolesterol i kroppen. Men det skaber så lidt et problem, synes jeg.... Enten skal jeg skære ned på fedtet - eller begynde at dyrke mere motion. Og ingen af delene har jeg faktisk lyst til.
Du er sej!
Tak for dit input! Det vidste jeg faktisk ikke, så der lærte jeg noget :-) Gad vide om mit kolesteroltal er for højt...
SletMon det kan rette sig, uden man skærer ned på fedtet eller dyrker mere motion?? Jeg har nemlig heller ikke lyst til nogen af delene... Hvis du finder ud af det, må du meget gerne skrive!
Du er også sej, fordi du kæmper mod anoreksien!
Selv tak - og det skal jeg nok! :-)
Slet