onsdag den 9. juli 2014

TAG dig tid

"Hvordan når du at skrive, når du lige er blevet mor? Jeg vil så gerne skrive men får det aldrig rigtigt gjort..."

Det er der flere, der har spurgt mig om. Og svaret er: jeg tager mig tiden til det. Selv om jeg nogle dage kun får skrevet 5 linjer, får jeg skrevet.

Hvis du virkelig vil noget, må du tage dig tiden til det. Prioritere det frem for noget andet. Vil du blive god til badminton, må du tage dig tiden til at træne. Vil du blive god til kemi, må du tage dig tid til at sætte dig ind i teorien. Vil du se dine veninder og din familie, må du tage dig tiden til det. Og skal du ud af en spiseforstyrrelse, må du tage dig tiden til at arbejde med de ting, der skal til.

Døgnet har kun 24 timer, men det er op til os selv, hvordan vi vil bruge de timer. Hvis det går dig på, at du ikke når f.eks.  at læse et kapitel i en god bog hver dag, kan du jo kigge på, om du kan prioritere anderledes i løbet af dagen. Hvis du virkelig VIL nå det, må du måske droppe noget andet. Vi har hele tiden valg og dermed også fravalg.

Selvfølgelig kan vi have perioder, som er så hektiske, at vi ikke kan overskue noget som helst. Men tænk alligevel over om du på trods af det kan nå bare en lille ting af det, som gør dig glad, og som sætter bonus ind på din leve-konto.

Min store passion er at skrive (der blev I vel nok overraskede, hva'?!). Jeg ser det ikke som mit arbejde, der "bare skal gøres" - nej, jeg kan simpelthen ikke lade være!! (OBS. Har du selv noget, hvor tid og sted forsvinder, når du laver det? Hvor dårlige tanker forsvinder, hvor du føler ro, glæde og mening? Så har du et hint til, hvad du skal dyrke mere af som et af redskaberne til at komme ud af spiseforstyrrelsen. Tomrummet, du har indeni, skal jo fyldes op af noget andet end spiseforstyrrelsen....).

Men nu er jeg jo nybagt mor og har mildest talt hænderne fulde med at passe den lille bandit! Hun kræver mig 24/7. Hvordan får jeg så tid til at

- svare alle de mails, jeg modtager (ok indrømmet....svartiden er liiiidt længere, end før jeg blev mor)
- skrive blogindlæg
- skrive status på facebook og instagram
- skrive bog til Julia (ja, jeg er ved at skrive en bog til hende om hendes første år. Den skal ikke udgives - hun skal have den i gave fra sin mor, når hun bliver stor nok til at læse den)
- skrive på ny bog om mad/krop/sundhed
- plus forberede andre bøger, jeg har i hovedet...

Jeg står op, før Julia vågner, og ligger mig og skriver (jeg ligger på gulvet på maven og skriver. Favoritstilling!). Hun skal gerne lige have babs ved 5-5.30 tiden, men ofte falder hun så i søvn igen og sover til omkring kl. 9 (luksus!!). Hvis hun ikke falder i søvn igen, nusser vi lidt, og så elsker hun at ligge på et tæppe ved siden af mig og se på, at jeg skriver (og hun kommer med MANGE guldkorn: "aj-aj-aj, gry-gry-gry" osv. Så ved I, hvem kilden er, når I læser mine kommende bøger!)


Og fra en anden morgen:


I løbet af dagen er jeg nærværende med hende. Vi leger, synger, går tur, får besøg, hygger os. Og når hun sover, kan jeg nå at skrive lidt. Når hun er puttet om aftenen, har jeg også gerne et par timer til at skrive (på nær de aftener, hvor hun ikke vil sove. Lige meget hvad jeg gør, kigger de stoooore blå øjne lysvågne op på mig....). Nogle af aftentimerne skal dog også bruges på min kæreste i stedet for at skrive. Vi skal jo også huske hinanden. Men laver han noget andet, skriver jeg. Fjernsyn prioriterer jeg tit fra (nogle gange er det dog rart at slå knolden helt fra og bare stene. Som mænd ofte gør, hehe).

Det er sådan, jeg får tid til min passion, selv om jeg er nybagt mor. Jeg får det flettet ind i en fyldt hverdag, fordi jeg prioriterer det højt - og lidt skrivning er bedre end ingen.

Hvad gør du i din hverdag? Gør du noget for at få tid til det, som gør dig glad? Eller brokker du dig bare over, at du ikke har tid? (provo-Mille, klap nu i).

Der er måske ikke altid ryddet helt op og er skinnende rent og stilfuldt herhjemme - men der er kærlighed, nærvær og passion. Det prioriterer jeg højest.

6 kommentarer:

  1. Allerførst; hvor er det skønne billeder af Julia <3 Det er vildt så meget en baby lærer på 3 mdr, tænk at hun allerede kan holde sit hoved selv...
    Du spørger til hvad vi gør af gode ting - jeg er vild med at læse og brodere, det giver ro og et frirum til bare at VÆRE uden at skulle præstere noget specielt! Nu i dag feks vil jeg ud i min lille have, slå parasollen op og læse (eller tage en lur, for med den varme nat vi havde i nat er det så som så med nattesøvnen).
    Lige på falderebet et hjertesuk fra den gamle dansklærer her... Du LÆGGER dig ned, altså selve bevægelsen fra det nu kom fra (stående, siddende, gående rundt), og når du så har lagt dig ned så LIGGER du (stilstand). Så lærte du også noget nyt i dag kære Mille ;-) Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Pinligt Mille!!! Det vidste jeg godt! Jeg retter selv andre, når de laver den fejl! Tak fordi du var vågen Rie :-)

      Slet
  2. Lige præcis Mille. Sådan er der også mange folk der spørger mig om, hvordan jeg finder tiden til alt det kreative med arbejde samtidig. Men det handler om prioteringer og om at give sig selv lov til at tage dig tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja :)

      Det, du laver, er så vildt flot Helena! Er meget imponeret og fatter ikke at du kan.
      Og oveni er du passioneret omkring det. Fantastisk :)

      Slet
  3. Jeg har svært ved at give mig selv tid, fordi jeg altid tænker på at jeg skal nå noget. "Jeg må hellere skynde mig at blive færdig så jeg kan.." Kan hvad, smarte? Hvorfor gå hurtigere end du gør, når Tina (Dickow) synger så pænt i dine høretelefoner, klokken kun er syv om morgenen og du ikke har noget du skal nå? "Jamen.."
    Irk. Så når jeg endelig får skrevet et blogindlæg (og det sker heldigvis oftere og oftere), så er jeg heldigvis også "stolt" af mig selv. Stolt og lettet, fordi jeg ved, at jeg får noget ud - noget, som andre også får noget ud af.

    Og hvor er Julia bare skøn - selvom jeg ikke har tænkt, at jeg vil have børn, så blir man lidt skruk alligevel... (og jeg har ikke haft menstruation rigtigt siden oktober 2011..)

    Maria.
    (borninthehorizon.wordpress.com)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vigtigt du skrev det, Maria! Tror nemlig at mange (inkl. mig også) alt for tit tænker sådan. Og hvad fa'en er det, vi skal nå?!
      Jeg arbejder hårdt på at stoppe mig selv i de situationer. Jeg siger højt til mig selv: "uuuuuh det er SÅ vigtigt, at du når det lige nu, Mille!" Altså, jeg gør lidt grin med mig selv :)

      Slet