onsdag den 27. august 2014

Hvorfor er mad blevet så kompliceret?

Jeg er i gang med en ny bog om sundhed og mad. Indtil videre tager den mest form inde i mit hoved, for jeg får ikke skrevet meget i øjeblikket.

Det, som jeg tænker meget over, er (og som bl.a. skal med i bogen):

- hvorfor er mad blevet så kompliceret? Eller er det bare mig, der synes det? Folk skal følge en bestemt kostretning og så spørge eksperterne "må jeg spise det her?". Men for fa'en altså... vi har vores egen ekspert med os hele tiden: vores egen krop!! Men lytter vi til den??

- hvorfor er der så mange, der får dårlig samvittighed, hvis de spiser "noget forkert"? Jeg tror, at mange kvinder vurderer en dag ud fra, hvordan maden er gået (eller tror jeg forkert?). Altså, hvis man har spist "rigtigt", har det været en god dag, og hvis man har "syndet" (gud, hvor jeg hader det ord), har det været en dårlig dag. I stedet for at dagen vurderes ud fra, hvad man har oplevet, hvad man har lært, og ud fra hvor meget man har grint og nydt dagen!

- hvordan lærer vi at spise efter vores krops lyst og behov? Hvad er det helt konkret, jeg har gjort? Og hvordan bliver jeg selv endnu bedre til det, for jeg kan bestemt også nå længere, end jeg er nu. Det er så nemt at blive påvirket af al den snak om sundhed og mad, man dagligt bliver bombarderet med, og så bliver jeg igen og igen i tvivl, om jeg gør det godt nok, eller om jeg ikke liiiiige skal prøve at spise på den måde... eller den måde... Og så glemmer jeg igen, at jeg har min egen ekspert: min krop! Hvordan bliver jeg bedre til at holde fast i det, jeg har mærket og lært - altså holde fast i min egen krop som ekspert - og lukke ørerne fra den forvirrende sundhedssnak? (kun lade mig inspirere af opskrifter, tips og lign. Uden det er negativ påvirkning).

- min påstand er, at selv om man skal tabe sig (altså, når man er overvægtig) kan man gøre det uden at have forbudslister. Alt skal være tilladt at spise! Hvordan beviser jeg det?

- hvorfor er vi så utålmodige? Vi vil så gerne fixes. Det skal gå stærkt, når vi skal ændre noget. Så hver gang der kommer en ny bog, der lover, at vi kan blive fixet med det og det på 4 uger, styrter vi ud og køber den. Eller når en artikel i et blad lover fix på 4 uger, sælger det mere. Hvor dumme er vi blevet? Udvikling - i hvert fald den holdbare - kræver nosser og tager tid. Er det fordi hele vores samfund kører så stærkt i dag?

- mange ser så ensidigt på sundhed, synes jeg. Sundhed handler om så meget mere, end om hvad du putter i munden. Og lever du af æbler, er du ikke sund, selv om et æble i sig selv er sundt.

- glæde, nydelse og nærvær glemmer vi tit.

- hvorfor har så mange så svært ved at passe på sig selv og gøre gode ting for sig selv? Hvorfor er det nemmere at være lidt destruktiv/spænde ben for sig selv? Hvorfor er det negative på en eller anden måde mere naturligt for os? Det er nemmere at se begrænsningerne end mulighederne.

Der er ikke rigtig en "mening" med denne blog. Jeg skulle bare lige tømme mit hoved :) Jeg vil så gerne inspirere om mad og sundhed på en anderledes måde, men jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg vil gerne få andre kvinder til at slappe mere af og nyde livet - og jeg vil også selv gerne blive endnu bedre til det!

5 kommentarer:

  1. Glæder mig til at læse din nye bog!
    Kan kun tilslutte mig de tanker, du sidder og funderer over nu.
    Bliver spændende at se dem samlet i en bog engang..

    SvarSlet
  2. Pernille Elisabeth Hjortshøj27. august 2014 kl. 09.18

    Ej hvor spændende Mille! :)
    Det er helt sikkert en bog, jeg vil glæde mig super meget til - da det også er en del af de tanker, jeg selv går med.
    Du formår virkelig at vække interesse! :)

    SvarSlet
  3. Godt spørgsmål kære Mille...Jeg har heller ikke noget svar men skriver lige hvad jeg tænker... Mad og vægt er så ekstremt målbart, derfor er der så meget fokus på det hele tiden. Fra tid til anden er der udsendelser i tv hvor familien Danmark, i bedste sendetid, kan sidde og hygge sig og grine af overvægtige der er i gang med at tabe sig. Når man er overvægtig er man svag og mangler fuldstændig at have kontrol med sig selv. De er meget skamfuldt i vores samfund, og netop derfor, tror jeg, er der en konstant higen efter det næste fix, den næste nye kur, osv osv så vi kan være tynde og have en idealkrop. Jeg skriver med vilje ikke sunde, for der er faktisk rigtig mange tynde mennesker der er tyndfede, dvs de ser normale ud men er ikke sunde... Undersøgelser viser også at det fedt kvinder (især) får på bagdelen, lårene og hofterne ikke er specielt skadeligt (selvfølgelig; vejer du 50 kg for meget så ER det usundt), men udelukkende er et kosmetisk problem. Kvinder med ekstra kilo på sidebenene mister status, og jeg læste engang at de faktisk også klarer sig dårligere på arbejdsmarkdet. Dels har de sværere ved at få et job, og - hvis de har et - har de svært ved at høste anerkendelse, stige i løn osv osv. Hos mænd derimod, der sætter fedtet sig ofte på maven, men det påvirker ikke i samme grad deres anseelse i fht arbejdsmarkedet. (Igen; selvfølgelig til en vis grænse). Dette på trods af at den form for fedt der sidder på maven faktisk er det mest skadelige, da fedtet ligger omkring de indre organer. Det er lidt paradoksalt synes jeg.
    Derudover har mænd generelt meget mere frie rammer (og er mere ligeglade!) med sundheden. Igen er det vigtigt at feks lavtuddannede mænd som ofte har de største sundhedsproblemer får foretaget helbredstjek, men når det så er sagt har mænd et langt mere afslappet forhold til deres kroppe. Kvinder, derimod, føler hele tiden at de skal leve op til en masse krav og derfor jagter de hele tiden den næste kur, det næste fix, spiser skyr og løber maraton for at være gode nok. Vi kvinder har ikke andet at spejle os i end reklamer og dameblade med unge, retoucherede tynde modeller, og vi ser ikke mange kvindelige tv-værter der er over 50, ja over 45 endda... Vi har kun det perfelte at spejle os i og det er ikke godt for os!
    Nå, det blev vist en ordentlig rodebunke, håber nogen kan bruge det til noget ;-)

    SvarSlet
  4. Dén bog glæder jeg mig godt nok til, kære Mille! Kan selv stadig ikke lade være med at vurdere dage ud fra hvad og hvor meget jeg spiser - og det ÈR sgu da tosset altså!
    Vil rigtig gerne høre om, hvordan du selv er blevet bedre til at følge din krops lyst og behov, hvordan du selv er nede i kroppen i stedet for oppe i hovedet :-)

    SvarSlet
  5. Tusind tak, søde piger! Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme rigtigt i gang med bogprocessen (eeeeelsker det!). Jeg synes selv, det er en vigtig bog at få skrevet :)

    Og Rie: det er bestemt ikke en rodebunke, du har skrevet - det er fuld af guldkorn. Tak for input! <3

    SvarSlet