Men bunder en spiseforstyrrelse så i en forstyrrelse i
seksualiteten? Eller forstyrrer spiseforstyrrelsen seksualiteten?
Jeg tror, at begge dele kan være rigtige. Ca. 1/3 af alle
spiseforstyrrede har seksuelle overgreb i bagagen, og det giver li’som
”mening”, at det så bliver den forhadte krop, man reagerer på. Og lige meget om
man har overgreb bag sig eller ej, giver det næsten sig selv, at spiseforstyrrelsen
ikke kan undgå at påvirke seksualiteten. Man skader jo sin krop hver dag, tager
afstand til den, afskyr den. Hvordan skulle man så samtidig kunne være til
stede med nydelse i sin krop, mens man har sex? Og hvordan skal man kunne give
udtryk for, hvad man har lyst til, når lyst i hverdagen ligger én så fjernt?
Derfor kan jeg ikke forstå, at
seksualiteten stort set bliver glemt i behandlingen til
spiseforstyrrede. Selv om man får mad og vægt på plads – og endda også det
psykiske – kan seksualiteten stadig være påvirket. For når en krop i mange
år er blevet hadet, mishandlet og lukket ned for, hvordan skal man så bare
pludselig kunne mærke den og være i den, fordi mad og vægt bliver normaliseret?
Man skal genskabe hele kontakten, omsorgen og kærligheden til kroppen og forstå, at kroppen intet galt har gjort eller gør. Den har blot været
”mediet”, som hadet er blevet rettet imod for at overleve smerten.
Der er ikke undersøgt meget på området omkring
seksualiteten, så jeg kan kun referere til min egen lille undersøgelse ud fra
alle de spiseforstyrrede, som jeg har haft kontakt med. Min opfattelse er, at
det er meget enten-eller (som med så meget andet, når man er spiseforstyrret…
Verden er ekstremt sort-hvid!). Altså, enten skærer den spiseforstyrrede
seksualiteten helt ud af sit liv og ”glemmer” sit seksuelle væsen = ingen
intimitet, nærhed, sex. Eller også overskrider man sine egne grænser gang på
gang og er sammen med mange uden at have sig selv med i det. Det er som om, man
tænker: ”tag da bare min forbandede krop”. Der er selvfølgelig også en mellemting mellem de to yderpoler, hvor man har sex, og måske med den samme partner, men man kan ikke slappe af, give sig hen og nyde det fuldt ud. Jeg kender endda til flere spiseforstyrrede, som lige frem prostituerer sig. Ja, man kan gå uhyggeligt langt i selvudslettelsen...
Jeg vil skrive noget mere om seksualitet, for jeg synes, at det er ret interessant. Hvis man "arbejder med" (ved ikke lige hvad jeg skal kalde det) seksualiteten og kroppen i behandlingen, kan det hjælpe én MEGET på vejen ud af spiseforstyrrelsen. Hvis man vil opnå det fulde frihed, skal både mad, vægt, det psykiske, seksualitet og forholdet til kroppen på plads.
Kære Mille!
SvarSletJeg kunne ikke være mere enig, og for mig har det i hvert fald været enten/eller mht seksualiteten...Meget sort/hvidt som du så fint beskriver.
Knus & TAK fordi du deler <3
Tak fordi du tager de emner op, som er meget 'usynlige' for både en selv og pårørende <3
SvarSletTak Mille! Jeg har aldrig tænkt over det ift. spiseforstyrrelse, men jeg kan nu tydeligt se hvor meget en spiseforstyrrelse kan påvirke seksualiteten. virkelig mange tak for at sætte ord på det <3
SvarSlet