Spiseforstyrrelser og seksualitet

Spiseforstyrrelser og seksualitet... Den vinkel bliver fuldstændig glemt – både i behandlingen og generelt i snakken om spiseforstyrrelser. Det er egentlig ret underligt, for når "mediet" for både seksualiteten og spiseforstyrrelsen er KROPPEN, må det da influere på hinanden.

Men bunder en spiseforstyrrelse så i en forstyrrelse i seksualiteten? Eller forstyrrer spiseforstyrrelsen seksualiteten?

Jeg tror, at begge dele kan være rigtige. Ca. 1/3 af alle spiseforstyrrede har seksuelle overgreb i bagagen, og det giver li’som ”mening”, at det så bliver den forhadte krop, man reagerer på. Og lige meget om man har overgreb bag sig eller ej, giver det næsten sig selv, at spiseforstyrrelsen ikke kan undgå at påvirke seksualiteten. Man skader jo sin krop hver dag, tager afstand til den, afskyr den. Hvordan skulle man så samtidig kunne være til stede med nydelse i sin krop, mens man har sex? Og hvordan skal man kunne give udtryk for, hvad man har lyst til, når lyst i hverdagen ligger én så fjernt?

Derfor kan jeg ikke forstå, at seksualiteten stort set bliver glemt i behandlingen til spiseforstyrrede. Selv om man får mad og vægt på plads – og endda også det psykiske – kan seksualiteten stadig være påvirket. For når en krop i mange år er blevet hadet, mishandlet og lukket ned for, hvordan skal man så bare pludselig kunne mærke den og være i den, fordi mad og vægt bliver normaliseret? Man skal genskabe hele kontakten, omsorgen og kærligheden til kroppen og forstå, at kroppen intet galt har gjort eller gør. Den har blot været ”mediet”, som hadet er blevet rettet imod for at overleve smerten. 

Der er ikke undersøgt meget på området omkring seksualiteten, så jeg kan kun referere til min egen lille undersøgelse ud fra alle de spiseforstyrrede, som jeg har haft kontakt med. Min opfattelse er, at det er meget enten-eller (som med så meget andet, når man er spiseforstyrret… Verden er ekstremt sort-hvid!). Altså, enten skærer den spiseforstyrrede seksualiteten helt ud af sit liv og ”glemmer” sit seksuelle væsen = ingen intimitet, nærhed, sex. Eller også overskrider man sine egne grænser gang på gang og er sammen med mange uden at have sig selv med i det. Det er som om, man tænker: ”tag da bare min forbandede krop”. Der er selvfølgelig også en mellemting mellem de to yderpoler, hvor man har sex, og måske med den samme partner, men man kan ikke slappe af, give sig hen og nyde det fuldt ud. 
Jeg kender endda til flere spiseforstyrrede, som lige frem prostituerer sig. Ja, man kan gå uhyggeligt langt i selvudslettelsen...

Jeg vil skrive noget mere om seksualitet, for jeg synes, at det er ret interessant. Hvis man "arbejder med" (ved ikke lige hvad jeg skal kalde det) seksualiteten og kroppen i behandlingen, kan det hjælpe én MEGET på vejen ud af spiseforstyrrelsen. Hvis man vil opnå det fulde frihed, skal både mad, vægt, det psykiske, seksualitet og forholdet til kroppen på plads.