fredag den 19. september 2014

Jeg er træt!

Jah, endelig lidt tid - og lyst - til at skrive. Jeg plejer jo ellers at gøre det dagligt (ikke blogs, men altid lidt til mig selv eller skrive lidt på en bog). Men for engang skyld har overskuddet ikke engang været der til min passion.

Jeg er træt. Føler mig en smule udkørt. Flad. Mast.

Siden jeg fødte Julia, har jeg jo været på 24 timer i døgnet. Jeg ammer, så jeg kan højst være væk fra hende et par timer - min kæreste kan ikke mestre amme-kundskaben :) Så selv om jeg indimellem går ud og handler alene eller mødes med en veninden uden Julia, og dermed får et par timers "fri", stresser jeg mere over at være væk fra hende, end jeg nyder det. For jeg tænker kun på, hvordan hun mon har det, om hun bliver sulten, mens jeg er væk, og jeg savner hende. Føler mig simpelthen halv, når hun ikke er inde for min rækkevidde! Jeg siger til mig selv, at det er vigtigt at koble fra og slappe af, når jeg får det frirum på et par timer... men det er lettere sagt end gjort. Jeg må simpelthen øve mig på det, for det vil gavne mig. Hun HAR det jo godt, når min kæreste passer hende, og jeg vil se hende igen, inden jeg får talt til 10 nærmest! Så slaaaaaap af Mille :)

Jeg ved ikke, om andre nybagte mødre kender til at ramme trætheds-muren på dette tidspunkt? Indtil nu har jeg følt, at jeg havde MERE overskud, end før jeg fødte, på trods af at jeg altså havde et spædbarn at tage mig af. Nu hvor hun er 5½ måned, er overskuddet en by i Rusland, og trætheden har ramt mig. Måske får man superkræfter, lige når man har født, og så går luften ud af ballonen efter et lille halvt år, fordi man i alle disse måneder ikke på noget tidspunkt har sovet ordentligt, og fordi man har været på konstant.

Nu lyder det måske som om, at jeg er utilfreds og ikke glad. Sådan skal det ikke forstås! Jeg elsker Julia, så det gør helt ufattelig ondt i hjertet, jeg er pavestolt af hende, jeg nyder at være mor - virkelig nyder - og jeg nyder at gå hjemme med hende hver dag og følge hende udvikle sig. Hun er ikke dukke-agtig/en nyfødt der ikke kan noget. Nej, nu er hun blevet et lille menneske med personlighed, og det er så smukt at være vidne til, at hun folder sig ud.

Men derfor er det jo ok at indrømme: jeg er skide træt! Jeg savner ro. Helt ro. Tid til refleksion. Mille-tid. Kald mig egoistisk, hvis du vil det :) Men det er vel den balance som mor, jeg skal til at lære. Julia skal klart have førsteprioritet, men det er vigtigt, at jeg også husker mig selv. Når hun begynder at kunne spise, og min kæreste dermed kan passe hende over længere tid, skal jeg sørge for at få de pusterum, hvor jeg kan lade op. Jeg tror på, at en glad mor er en god mor. Altså, når man husker sine egne behov også, stiger overskuddet, og dermed kan man give sit barn endnu mere.

Det er jo egentlig ikke anderledes for andre, der ikke er mor, tænker jeg lige. Hvis du ikke har egenomsorgen "i orden", har du ikke optimal overskud til andre og til det, du har lyst til. Når du f.eks. i en spiseforstyrrelse bruger al din energi på MAD og på at være destruktiv, har du ikke overskud til at være der ordentligt for andre (det føler du måske, men det har du ikke....). Du vil opdage, når du kommer "ud på den anden side", at du kan være mere nærværende, være der oprigtigt for dine venner og familie, du har mere overskud på dit arbejde/studie osv.

Nå, så min udfordring lige nu ligger altså i at finde balance i min rolle som mor. Og i at få SOVET så jeg kan lade op. Pt. vil hun (stadig) have babs ca. hver anden time natten lang, og indimellem amningerne ligger jeg (stadig) og spekulerer på, om hun trækker vejret. Jeg tror ikke, at hun bliver ordentlig mæt af min mælk nu, så derfor sutter hun konstant på babserne. Det er tid til, at hun får rigtig mad - mos og grød. Så vil hun blive mere mæt og sove bedre om natten. Det glæder jeg mig til!

Når jeg nu ikke får skrevet så meget, bruger jeg Instagram i stedet. Det er hurtigere lige at lægge et billede op end at skrive en hel blog (selv om det stadig er min hensigt at få mere gang i bloggen....). Så hvis du vil følge mere med i min hverdag, kan du følge mig på Instagram (milleeigardandersen, hedder jeg sjovt nok). Facebook er jeg ret træt af i øjeblikket, så der er jeg ikke meget på.

Tag en dejlig dag alle sammen!

2 kommentarer:

  1. Forståeligt!! <3
    Jeg kunne ikke mere da Lærke var 4 måneder og da sagde sundhedsplejersken at vi kunne stoppe natamningen og første gang jeg kunne sove 5 timer i træk var himmelsk :0)
    Måske lidt most banan ville være et hit? Knus Christa

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja mon ikke, at det er meget normalt at være flad efter måneder uden sammenhængende søvn!
      Jeg glæder mig, til jeg kan stoppe natamningerne... Tror det vil ske, når hun får rigtig mad og føler mere mæthed. Men indtil videre vil hun kun ha' babs...jeg har forsøgt med bananmos, sveskemos, gulerodsmos, boghvedegrød og risgrød uden held. Hun afviser totalt! Men i dag og i går har hun godkendt avokadomos! Dog kun en halv teskefuld...men det er da fremskridt!

      Slet