onsdag den 1. oktober 2014

Ja, jeg er introvert og særlig sensitiv - og det skal jeg ikke lave om på!

Jeg tror, at det som hæmmer riiiiigtig mange i at leve rigtigt og have det godt er, at man ryger for meget over i andre, sammenligner sig og nedgør sig selv. Man glemmer kort sagt, at man skal acceptere sig selv, som man er, og lære at leve med sig selv, som man er.

Betyder det så, at man ikke skal prøve at ændre noget, som virkelig hæmmer én? Hvis man f.eks. rigtig gerne vil holde foredrag, men man er så genert, at man sveder angstens sved blot ved tanken om at stille sig op foran andre?

Jeg synes, at man selvfølgelig skal udfordre sig selv og se sine "dæmoner" i øjnene (ofte finder man så ud af, at de "dæmoner" slet ikke er dæmoner...). Jeg var f.eks. SÅ genert som barn, at jeg ikke turde række hånden op i timerne, selv om jeg havde svaret på, hvad læreren spurgte om. Og jeg HADEDE, når vi skulle fremlægge. Til forældremøderne fik mine forældre altid at vide: "Mille skal sige noget mere. Hun har jo svarene, når vi spørger!". Jeg krøb også nærmest langs væggene... jeg var altid bange for at fylde og for at være "for meget".

Det var ret hæmmende for mig. Så den generthed og den angst, har jeg gjort op med. I dag holder jeg endda foredrag! Hvem skulle lige ha' troet det om stille Mille?!

MEN.

Men'et er vigtigt. Jeg er stadig Mille, som jeg altid har været. Jeg er en følsom stille pige, der tænker meget over tingene. Jeg er sårbar. Stille. Har brug for meget ro. Er ikke den der råber højst. Thats me! Jeg har accepteret, hvordan jeg skal indrette mit liv for at have det bedst muligt, og jeg ved, hvad jeg er sårbar over for, og hvad jeg skal passe på med. Jeg har altså arbejdet med de mest hæmmende "ting", men helt grundlæggende er jeg den samme Mille, som jeg er født som :) Altså, jeg er introvert, og jeg er særlig sensitiv. Og det er lige så godt som at være ekstrovert og ikke så sensitiv, som f.eks. min kæreste er. Han er jo ikke mere rigtig, fordi han kan snakke som et vandfald og være social dagen lang (gå fra det ene møde til det andet... jeg ville være flad efter 2. møde pga. alle de indtryk/input i min knold).

Accepter dig selv som du er, men gør noget for at ændre det som virkelig hæmmer dig. Og indret dit liv ud fra de betingelser, som gør, at du kan stråle og leve bedst muligt!

4 kommentarer:

  1. Kære Mille!
    Hvor er det kloge ord - de kunne have været mine, for jeg har det bestemt også bedst uden alt for mange mennesker og med en høj grad af ro omkring mig. Jeg har brug for alene-tid og ro, og nyder at læse, træne, brodere, høre radio, se tv osv alene. Det er på den måde jeg lader op til at kunne være social! MEN - og det er vigtigt - jeg føler mig ikke ensom når jeg er alene. Ensomheden er faktisk oftest noget jeg har mærket når jeg er sammen med mange mennesker!
    At jeg er introvert af natur betyder ikke at jeg ikke sætter pris på at mødes med veninder, være til en fest eller gå til en stor koncert i byen feks. Det er bare vigtigt for mig at jeg selv bestemmer i hvilke tempi og hvornår jeg er social. Og at jeg har nok alene-tid før og efter så jeg kan lade op til det sociale, jeg nu skal. I øvrigt er der vel ingen mennesker der er 100 % introverte eller 100 % ekstroverte tror jeg, men vi er nok alle i overvejende grad det ene eller det andet. Kram til dig, kære Mille <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, Rie. Vi er ikke 100 % det ene eller det andet :)

      Og jeg har det præcis som dig med det, du beskriver!

      <3 til dig, søde Rie

      Slet
  2. Hold da op - føler mig også meget ramt af dine ord. Og af Ries. Det var som at læse mine egne ord og egne tanker. Sidder her med alle følelserne udenpå tøjet og tankerne i alle retninger - og føler mig utroligt lettet.

    Tak for reminderen om, at vi er okay!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre, Maiken! Du er nemlig heeeeelt okay!

      Slet