tirsdag den 21. oktober 2014

Jeg gjorde det!!

- hoppede i denne her i dag, da jeg startede til babysvømning med Julia:


Hvordan har jeg haft det i dagene op til?

- ad hel..... til
- angst i kroppen
- kvalme, uro, ubehag

Men jeg accepterede det. Anerkendte at det var sådan, jeg havde det. Det er jo det, jeg råder andre til, og så må jeg også sluge min egen medicin :) Jeg mener nemlig, at friheden starter med AT ACCEPTERE. Hvis du ikke vil se i øjnene, hvordan du VIRKELIG har det (tør være helt ærlig over for dig selv), er det svært at handle.

Benægtelse og handling hænger ikke sammen.

Så jeg har altså i dagene op til i dag accepteret, at jeg var bange og havde det skidt i min krop. Og dermed har jeg kunne søge efter, hvorfor'erne (hvad handler det egentlig om? Det er jo ikke min vægt, der er problemet. Jeg vejer det samme, som før jeg blev gravid, og maven har trukket sig ind igen) og tænkt over løsninger (hvordan kommer jeg over det her/kommer videre for jeg vil ikke have det sådan her). Havde jeg benægtet, hvordan jeg havde det, ville jeg ha' siddet fast i kun at se begrænsningerne.

Hvad gjorde jeg så?:

Jeg anerkendte angsten, men lyttede efter fornuften: "hvad er det helt præcist, der er farligt? Du skal i brusebad. Det gør du også derhjemme. Nu er det bare sammen med andre kvinder og babyer. Hvad gør det? Hvad andre tænker om din krop foregår på deres banehalvdel. Bliv på din egen. Og ER du så grim og stor, som de negative tanker fortæller dig? Nej, din krop ligner sig selv, fra før du blev gravid. Eneste forskel er, at babserne er vokset fra en C-skål til en F-skål (de har endda været oppe i en G-skål, men Julia har allerede suget en skål ud af dem indtil videre). Og jeg er ikke grim. Heller ikke smuk, men jeg er naturlig, og det er det, jeg vil være".

Det handler altså mere om FØLELSERNE med at være i kroppen end selve udseendet. Efter ½ år som mor, hvor babserne har været madpakke for Julia i døgndrift, er det helt normalt at forholdet til kroppen ændrer sig. Julia og jeg er i symbiose, så jeg er ikke alene i min krop (sådan føles det). Jeg har følt det som om, at Julia "bruger" min krop - indtil jeg snakkede med min kæreste om det, som sagde:

"I stedet for at se på det som at Julia bruger din krop (det lyder negativt), så prøv at se på det som at du i denne periode GIVER din krop til Julia, fordi hun er dybt afhængig af dig. Det er da det smukkeste i denne verden - som mor at kunne give sin krop, sit nærvær og sin kærlighed til sit barn! Desuden findes der ikke noget smukkere end en kvinde med et barn. Den skønhed, den kærlighed, den frugtbarhed. Wauw!"

Det hjalp! :)

Og jeg besluttede, at jeg skulle gå all in mod angsten og hoppe i bikini i stedet for at gemme mig lidt mere væk i en badedragt eller med en T-shirt ud over. Når jeg ser min frygt i øjnene, gør jeg det altid fuldt ud!

... og finder ud af, at der ikke var hold i frygten og i de negative tanker.

For hvordan var det så i dag?

DET VAR EN SUPER SUPER OPLEVELSE! Jeg er stadig helt høj over det! Da jeg først havde trådt ind i svømmehallen, var hele mit fokus på, at Julia skulle have det fantastisk. Jeg var nærværende med hende, så jeg glemte helt at tænke på, at jeg stod nøgen under bruseren. Og de andre mødre var så søde, så vi stod og snakkede, mens vi badede. Selve svømmetimen gik også uden problemer. Julia havde en fest i vandet, og jeg blev helt blød om hjertet. Det er min datter! Og hvor har jeg en sej og smuk krop!

Jeg kunne nærmest flyve ud af svømmehallen, hehe :) Og jeg glæder mig allerede til næste tirsdag!

Julia var så træt af de nye indtryk, at hun faldt i søvn SIDDENDE i barnevognen. Det har hun aldrig gjort før.



2 kommentarer:

  1. Jeg har så mange rosende og hengivende ord, men det kan vist cirka samles sådan her; du er så hamrende SEJ, Mille! :-)

    SvarSlet