fredag den 10. oktober 2014

Jeg spiser havregrød nu!

Ja, sørme!


(de sorte prikker er chiafrø, som jeg også kommer i).

Øh ja, hvad specielt er der i det?, tænker du måske.

For mig er det VILDT. Meget stort. Havregryn har - sammen med rugbrød - været det, som jeg har været allermest bange for. Ja, bange. Jeg ved godt, at det lyder fuldstændig vanvittigt, men det gør det (desværre) ikke mindre sandt.

Det er "meget normalt", at man som spiseforstyrret har noget mad, som man er ekstra bange for. For mig var det altså havregryn og rugbrød, fordi det er noget, som ligger tungt i maven og mætter meget. Og jeg hadede følelsen af at være mæt/fyldt ud i maven. Da jeg så begyndte at prøve at indføre det i min kost igen, kunne jeg ikke styre det (jeg har overspist havregryn og prøvet at kaste det op. Ikke sjovt. Og frosset rugbrød ned og spist det frossent i store stykker. Heller ikke sjovt), så jeg har altså absolut ingen gode oplevelser med de to ting i min kost.

Andre, ved jeg, har netop havregryn og rugbrød som trygge ting, så det kan altså være meget forskelligt fra spiseforstyrret til spiseforstyrret.

Jeg kunne - som I måske kan regne ud - ikke engang have det herhjemme i mine skabe. Det trickede mig voldsomt. Så da jeg på et tidspunkt havde en kæreste, som spiste havregryn om morgenen, måtte jeg have havregrynsposen nede i mit kælderrum. Den stakkels mand måtte så hver morgen gå ned i kælderen for at hente sine havregryn...

Skørt? Ja. Men for mig var det virkelig forbundet med en kæmpe angst, hvis jeg havde havregrynene i mit køkkenskab.

Kæresten forsøgte at hjælpe mig med at have dem i køkkenskabet, og han gjorde det på en meget sød måde. Først stillede han en tom pose havregryn i skabet. Så skulle jeg lige vænne mig til det. Efter et stykke tid kom han en spsk. havregryn i posen, og så skulle jeg lade den stå. Angsten begyndte... (ja, er det ikke vanvittigt?!). Lidt efter lidt kom han mere og mere havregryn i posen, og det blev sværere og sværere for mig, men jeg klarede det. Da posen var ca. 1/4 fuld, slog han op, og ja... jeg smed havregrynene ud. Længere nåede jeg ikke, og siden har jeg ikke rørt det.

Før nu!

Se lige her i mit skab!:


Jojoooo... havregryn :)

Det startede med, at jeg var på "Grød", der ligger i Torvehallerne ved Nørreport sammen med min kæreste og Julia. Jeg ville se min frygt i øjnene og hvorfor ikke gøre det med manér?! I stedet for at lave grød hjemme, skulle det være overdrevet lækkert. Og det var det godt nok på "Grød"!

Jeg kastede mig ud i havregrød med æble, mandler og karamelsovs (ja, karamelsovs!), og det var siiiiindssygt lækkert. Og nu har jeg så i en uge spist havregrød til morgenmad herhjemme! Så nu er den irriterende rest fra spiseforstyrrelsen naglet i jorden. Jeg vil ikke være begrænset mere! Jeg vil kunne spise alt det, jeg har lyst til, uden angst. Basta.

"Grød" er helt sikkert et besøg værd, hvis du er fan af grød. Du kan vælge forskellige slags grød og forskellig topping. Jeg var ikke fan af grød, men det er jeg nu!



2 kommentarer:

  1. Jeg har det - som du også beskriver fra andre - helt omvendt. Havregrød giver mig den bedste start på dagen og sådan en portion hvor jeg bruger 1½ dl havregrød, vand og 1 tsk knuste hørfrø mætter rigtig godt. Jeg putter gerne ren kanel på toppen og 1 æble skåret i små tern, evt en pære men æble er bedst synes jeg. Sådan en portion mætter hele formiddagen, og jeg skal nærmest tvinge mig til at spise en gulerod om formiddagen, for at holde blodsulleret stabilt og undgå at overspise senere .- for jeg er ikke sulten!
    Det ser lækkert ud med det grød-sted i Torvehallerne, æv at vi ikke har det herovre i det jyske endnu ;-( Men når jeg er i København går jeg gerne forbi Irma, de har nogle færdige poser med grødblandinger, både nogle der kan bruges som morgenmad men også til feks aftensmad med bla brændenælder i. De er økologiske og smager super godt.

    SvarSlet
  2. PS; det gik stærkt så undskyld stavefejl - så uperfekt er jeg ;-)

    SvarSlet