torsdag den 13. november 2014

Julia spiser!

Julia er i dag 7 måneder og 10 dage (hun er jo født d. 3. april). Langt de fleste babyer har på dette tidspunkt spist grød og mos i et stykke tid (nogen starter allerede med at spise, når de er 4 måneder). Men Julia har ikke ville spise. Så hun har hængt i mine babser for at sige det lige ud (man skulle tro, at hun var en dreng, hva?!).

Jeg har prøvet at give hende boghvedegrød, hirsegrød, majsgrød, risgrød, sveskemos, gulerodsmos, æblepæremos, kartoffelmos og bananmos men uden succes. Den lille bestemte dame nægter simpelthen at spise det! Hun lukker fast munden i og skubber min hånd væk.

Det har faktisk gået mig en del på... for hver gang jeg er sammen med andre mødre til babyer på Julias alder, sidder de og guffer mos og grød i sig. Og jeg har (selvfølgelig) spekuleret på, om det skyldes, at jeg har haft en spiseforstyrrelse. Påvirker jeg ubevidst Julia negativt? Er jeg en dårlig mor? Hvad gør jeg forkert?

Jeg har trøstet mig med, at Julia er langt fremme motorisk. Da hun var 5 måneder, kunne hun stå på alle fire og kravle baglæns. Da hun var 6 måneder, kunne hun kravle fremad (og rundt i hele lejligheden.... freden er forbi), og hun kunne rejse sig op selv, når hun fik fat i en bordkant eller lignende. Og nu 7 måneder gammel har hun allerede taget ét skridt helt selv! (men så faldt hun også), og hun kan klappe og vinke.

Min kæreste har gang på gang sagt, at jeg skal slappe af. Børns udvikling er forskellig, og de kan ikke være lige hurtige med det hele. Og om jeg ikke kan fokusere på det, hun kan, i stedet for på det hun ikke kan?

Joooo....

Alligevel har jeg følt mig forkert som mor (ja, jeg er god til at slå mig selv i hovedet).

Men så i går prøvede jeg at give hende lyst glutenfrit brød med smør. Jeg tænkte: "hvad nu hvis hun ikke kan li' grød og mos? Selve konsistensen?" Og sørme om tøsen ikke siger haps haps, slikker smøret af først og spiser brødet bagefter!! Jeg var lige ved at falde ned af stolen. Den lille bandit vil sgu da selv styre at spise og ikke mades med ske. Vil selv, kan selv (ingen kommentarer om hvem hun ligner!).

Så hvad er problemet, Mille?! Nu spiser hun jo! Hun har bare sprunget grød-mos-stadiet over.

Hvad vil jeg sige med det her? (I er jo sikkert lige glade med, om Julia spiser eller ej).

Min pointe er - det som jeg i hvert fald har lært af det her: slap af, slap af, slap af og se ikke dig selv som mærkelig, hvis du ikke lige passer ind i "det mest normale". At gøre tingene i dit eget tempo og på din egen måde er meget federe. Vi er ikke ens! Er du "dårlig" til noget, er du sikkert bedre til noget andet. Og det ene er ikke mere rigtigt end det andet!

Julia er jo ikke en "forkert baby", fordi hun har kravlet, før hun har spist! Vel? :)

Og som min kæreste også sagde (ja, du er irriterende klog!): "lad nu være med at skabe et problem, der ikke er der! Julia skal nok lære at spise. Hun gør det bare i sit eget tempo, og måske springer hun hele grød-mos-stadiet over. Vær nu bare glad og stolt over alt det hun KAN."

Netop "lad nu være med at skabe et problem, der ikke er der! er vigtigt at understrege. Det er nemlig noget, som jeg er virkelig slem til - altså, at jeg kommer til at gøre noget til et problem, inden det er det, og at jeg lidt for hurtigt tænker "det er mig, der gør noget forkert". Men jeg tror ikke, at jeg er den eneste?!

På det nederste billede er det godt nok en serviet, hun fik fat på og fik revet i stykker :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar