mandag den 1. december 2014

Glædelig 1. dec. :)

Så tager vi hul på julemåneden med alt, hvad det indebærer af mørke, kulde, sne (?), stearinlys, hygge, julesmåkager, konfekt, travlhed, gaveindkøb, julefrokoster, familie, branderter, nisser, julemand, juletræer, kalendergaver, lys i børns øjne, juletræ, kærlighed....osv.

For mange spiseforstyrrede er det en udfordrende måned, så jeg sender jer alle mange kærlige tanker i denne tid (mere end jeg gør i forvejen). Jeg tænker virkelig virkelig virkelig meget for tiden over, hvordan jeg kan gøre mere, end jeg gør, for at gøre en forskel for spiseforstyrrede. Hvad ville ha' hjulpet mig selv, da jeg stod midt i lortet? Ja, min hjerne kører på højtryk. Jeg ved godt, at jeg ikke kan hjælpe alle, men jeg kan da godt stræbe efter at gøre det så godt, jeg kan, for så mange som muligt :) Måske skal jeg give lidt slip på alle tankerne... det giver tit plads til, at idéerne kan komme frem. Det er lige som, når man glemmer det, man lige skulle til at sige, og jo mere man så tænker over, hvad det var, man ville sige, jo mindre kan man huske det :)

Her tager vi hul på december med snot og ondt i halsen (både Julia og jeg). Og jeg går og venter på at blive opereret for brok i bughulen, som faktisk tilfældigvis blev opdaget, da jeg fik fortalt en læge, at jeg har ondt, og at jeg har en bule på maven (på området mellem maven og tissekonen - ved ikke lige om det hedder noget. Måske nedre maveregion eller øvre tissekone-region? Tissekone lyder i øvrigt så sjovt, synes jeg!). Du kan læse indlægget, hvor jeg var til lægen her, som var en dag, hvor stort set alt gik galt, men jeg tog det med et smil :)

Jeg er ikke færdig med at skrive om tv-programmet "For tynd til at leve". Det satte mange tanker i gang. I dag vil jeg bare lige ønske jer glædelig december!

Husk: du er ikke alene. Og du er ikke mærkelig (to ting som jeg også husker mig selv på).

Jeg har to yndlingsjulesange, som jeg kan høre igen og igen år efter år uden at blive træt af dem. Dette er den ene.

1 kommentar: