fredag den 9. januar 2015

Fedt HJALP og HJÆLPER mig!

Dette billede lagde jeg på Instagram i morges (eller rettere: det er to billeder, jeg har sat sammen. Ved godt kvaliteten er lidt ringe). Jeg har taget det fra Søndagsavisen uge 1.

Som i alle andre blade lige nu, er der selvfølgelig slanketips i, og et af rådene er, at fedt feder. Øv hvor er det ærgerligt! Fedt er ekstremt vigtigt for os. Selvfølgelig skal vi ikke spise en pakke smør eller drikke en liter olie om dagen, men i rette mængder er det med til, at vi har det meget bedre! Jeg var fedtforskrækket i ca. 14 år, hvilket medførte ingen menstruation (som så har ført til knogleskørhed pga. mangel på østrogen), tristhed, uro, svært ved at koncentrere mig, sukkertrang og generel negativ tankegang (næsten alt føltes uoverskueligt). Da jeg begyndte at indføre sundt fedt i kosten (olier HVER DAG), fik jeg min menstruation tilbage efter 16 års tørke, jeg blev mere rolig, fokuseret, kunne koncentrere mig igen, fik større overskud, tænkte mere positivt - og kunne ikke mindst arbejde mig ud af spiseforstyrrelsen! (jeg gjorde selvfølgelig også en masse andre ting, men at indføre fedt var helt klart én af redskaberne). Desuden har jeg, efter jeg har født, endda skruet OP for fedtet for at få mere energi - og er alligevel gået ned i vægt, så der ingen graviditetskilo er tilbage.

Så ja - ville bare lige sige, at jeg ikke håber, at jer der lige nu kæmper med spiseforstyrrelsen skærer ned for fedtet, fordi der her står, at man kan tabe sig ved det. Tværtimod kan I altså få det meget bedre, samt jeres krop kan finde den vægt, hvor I er sunde (vægten eksploderer ikke).

Jeg har skrevet mere om fedt i dette indlæg.

6 kommentarer:

  1. Jeg plejer at sige at man skal bruge sin sunde fornuft.. for meget til den ene eller den anden sige er ikke godt.. Det handler om at finde en god balance som passer til en selv.. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Heeeeelt enig!! Man skal finde sin egen balance, for vi er ikke ens :)

      Slet
  2. Vil du ikke prøve at skrive lidt om, hvor og hvordan du indfører det sunde fedt, så det måske er mere lige til at gøre det selv? :-) Jeg spiser også en del fedt, men det meste får jeg nok faktisk fra smør, ost og creme fraiche - og det fungerer for mig. Men det ville være meget rart med tips til andre måder at indføre det Sunde fedt - jeg kæmper nemlig rigtig meget med uro lige nu, og det kan jo være, at det kan hjælpe. Jeg er efterhånden desperat :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Krokodullen kan du li avokado, fisk og nødder.. Der er rigtig meget sundt fedt i de ting. Dog skal der jo mere til, end når man feks spiser smør, ost osv.. når man skal tage på. ;)

      Knus <3

      Slet
    2. Krokodulle: jeg skriver et indlæg om det! Kan forklare nærmere om hvordan jeg spiser :) Kommer en af dagene!

      Slet
    3. Super - tak, Mille! :-)

      Jeanette - jeg spiser allerede en halv avocado og 28 mandler hver dag - så jeg får noget sundt fedt der. Det er bare, som du siger, svært at fylde helt op med kun den slags fedt, synes jeg :-) Og ikke mindst - dyrt...

      Knus <3

      Slet