tirsdag den 6. januar 2015

Ih, du Mille! Hvor hen??

Nu løber min barsel officielt snart ud (midt i januar), men jeg skal fortsat gå hjemme og passe Julia, indtil vi får en vuggestueplads, så jeg fortsætter altså min barsel, og "business" må vente :) Imens kan jeg jo gå og tænke en masse og lægge en masse spændende planer, som så forhåbentlig kan føres ud i livet, når der bliver mere mig-tid igen. Så længe jeg går hjemme med Julia, går 99 % af tiden med hende, og sådan skal det også være! Det gælder om at nyde det, så længe det varer.

Jeg skal ha' lavet en ny hjemmeside - det er jeg sikker på. Looket på min hjemmeside  www.ihdumille.dk "passer" ikke på mig mere, synes jeg selv. Den ser for "barnlig" ud (det lyder forkert, men jeg ved ikke lige, hvilket ord jeg skal bruge. Altså, blomsten er speciel og sød, men hele hjemmesiden udstråler ikke noget "prof". Mere en pige, som stadig er på vej ud, og der føler jeg ikke, at jeg er mere. Jeg føler, at jeg er videre, og jeg føler, at jeg ved, hvad jeg kan/ikke kan, og hvad jeg står for). Så et nyt design og et nyt indhold skal der til!

Så er der det med min målgruppe. Hvem er det, jeg henvender mig til? Jeg kan (selvfølgelig) se, at rigtig mange spiseforstyrrede følger mig, men jeg taler samtidig til (især) kvinder generelt. De behøver ikke have en spiseforstyrrelse men "blot" kende til det med ikke at lytte til sig selv, overskride sine grænser, ikke kunne mærke lyst og behov (og/eller ikke turde følge det...), krops/selvhad osv. Det skal jeg (vel?) tænke over, når jeg omdesigner min hjemmeside. Hvad er det helt præcist, jeg gerne vil motivere/inspirere andre til/med? Hvad er det, jeg kan, som andre kan bruge, og ikke mindst: hvad er det, jeg har LYST til at stå for/være "kendt" for?

Jeg vil gerne holde foredrag igen, men jeg kan mærke, at det med "bare" at fortælle min historie er slut. Jeg har taget rundt i hele Danmark siden august 2008 ( i 6½ år!!!) og holdt foredrag om min spiseforstyrrede historie, og det har været ren terapi for mig selv samt har gjort indtryk og hjulpet rigtig mange. Men jeg er videre nu, synes jeg. Jeg er ikke længere "kun" hende, der kan fortælle, hvordan hendes historie er. Jeg vil til evig tid have den fortid (og den står jeg ved!), men nu har jeg selv brug for at komme videre. Vise mig selv (og andre) hvordan jeg BRUGER min fortid positivt i stedet for at hænge fast i offerrollen ("hvor er det synd for mig, at jeg brugte så mange år af mit liv på en spiseforstyrrelse"). Det vil hjælpe mig selv endnu videre, samt det vil hjælpe andre endnu mere end "blot" at høre min historie blive fortalt. Hvis I derude også skal rykke, skal I bruge noget mere håndgribeligt/konkret. Så jeg har altså også en del arbejde der med at få lavet nyt/nye foredrag. Og igen skal jeg jo tænke over, hvem min målgruppe er.

Kurser vil jeg også rigtig gerne lave. På den måde vil jeg kunne hjælpe/motivere/inspirere flere på en gang.
Måske også onlinekurser, så jeg kan hjælpe jer, der bor for langt væk fra det Kjøbenhavnske :)

Jeg vil gerne gøre mere ved mit forlag Skriveboblen. Indtil videre har jeg kun udgivet to bøger fra det, og det har været mine egne bøger. Jeg vil gerne udgive andres bøger. Men det kræver jo også tid, penge og ressourcer.

Sidst - men bestemt ikke mindst!! - er der mine bøger. Jeg har intet mindre end (hold nu godt fast, kære læser!) syv bøger plus en roman i tre bind på tegnebrættet, og jeg skal ha' taget en beslutning om, hvad jeg skriver først, for lige nu cykler jeg rundt i dem alle og skriver lidt, når der er en idé. Men på den måde bliver intet jo færdigt! (plus jeg holder ikke fokus, og så bliver det sgu ikke optimalt!). Jeg tror, at det skyldes, at jeg kun har ekstrem små skrivetider (når der endelig er fred. Julia er seriøst en tonser. Hun er ikke en pige, der sidder stille og leger med dukker. Næ nej, hun flytter selv stole rundt i hele lejligheden, samt falder og gokker hovedet ind i ting, fordi hun jo allerede kan gå men ikke så stabilt endnu. Jeg skal være på hende 24/7!). Når jeg ikke har sammenhængende tid til at fokusere ordentligt, bliver det noget hist og her. Hmm eller Mille... skal du ikke bare tage en beslutning og droppe undskyldningerne?! Skriv dog på én bog hver gang du har dine små lufthuller! Hehe, godt så, der snakkede/skrev jeg lige med mig selv, sorry :)

Årh, det lettede lige at få tømt min hjerne. Det kan altså godt anbefales at gøre det indimellem! Tak fordi I lytter :) Og har I idéer til mig eller kommentarer, er I hjertelig velkommen til at komme med det!



3 kommentarer:

  1. Hej Mille :-)
    Godt indlæg.
    Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, men... pyt... kludder mudder...
    Vi blev venner forleden på facebook. Ida Eowen (betyder hesteven på elversprog og er Ida´s kerne ;-) )
    Jeg skriver også rigtigt meget. Sidder selv og stykker en masse dagbøger og ideer sammen, så jeg er meget obs. på dine nyheder om at ville udgive andres bøger... jeg.. puha... har indrømmet overfor mig selv at mit selvværd er for skidt til at kontakte f.eks. Gyldendal eller bare et mindre forlag. Du er faktisk den første jeg fortæller dette til.
    Jeg er ved at læse dine bøger, Lyster må jeg dog vente med, er ikke klar. Du giver mig mod til at sige fra og sige jeg tager sgu selv livet med SSS små sikre skridt IET i eget tempo ;-) Ikke nogle behandleres tempo eller alkoholiske mors tempo, kun mit eget. Har en stræk fornemmelse af at du vil være ret enig med mig :-)
    Bruger mange af Thomas´s tip også :-) Klog mand.
    Så dit foredrag i LMS kbh sidste forår. Blev meget klogere. Jeg stoppede op på min cykel på vej hjem, så mange gange for at tage noter på min mobil, at jeg næsten fik tømt batteriet :-P
    Fantastisk ærlighed du har :-)
    Følger spændt med dig.
    Og hils Julia, hun ser skøn ud :-)
    Kæmpe knus fra Ida :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ida

      Hvor er du sød :) Dejligt at du fik en masse ud af mit foredrag (det må være det, jeg holdt, som højgravid?) og at du følger mig.
      Hehe jo, jeg kan ikke være mere enig i SSS og IET! Det er vigtigt! Du skal kunne følge med i din proces. Går det for hurtigt, er der større risiko for, at du bliver "skræmt".
      Skriv endelig videre! Jeg vil meget gerne læse og vurdere - og det er ikke utænkeligt, at jeg vil udgive det på et tidspunkt. Min ide med forlaget er netop at udgive specielle, rammende, ærlige ægte fortællinger fra det virkelige liv. Fagbøger om fx. computere bliver ikke noget, jeg vil udgive :)
      Kæmpe knus fra Mille

      Slet
  2. Det var da du var højgravid ja :-)

    Proces ja. Har selv en del diagnoser og har måtte gå min vej fra behandling en del gang, på samme måde som du gik fra Frederiksberg i sin tid. "Pakkeløsninger" i behandlings systemet går ikke hånd i hånd med diagnoser og problemer i øst og vest... ikke plads til hele mig! Så hellere gå min vej... Mm skræmt... ja af behandlings systemets inkompetence måske... og især af deres "nu er du fixet og rask igen"... min bare røv!
    Jeg vil sgu heller ikke af med mine sygdomme, vil hellere blive ven med dem, og det kræver nosser at sige til en psykiater osv. Blev med det samme stemplet som endnu mere syg,
    Anus et Rukos! Røv og nøgler! :-D

    Skriver løs, så meget min koncentration kan. Mor er en lort for tiden = mindre mad / især kulhydrater = sluk lidt for hjernen / lidt for meget motion i forhold til maden = lidt for meget slukket for koncentrationen... du ved jo hvordan det er/var.
    Vi skrives, og pas på dig/jer selv :-)
    Ida

    SvarSlet