lørdag den 3. januar 2015

Ærlighedsudfordring!

Så kom vi sørme ind i 2015! Håber I alle havde en festlig og dejlig nytårsaften :)

Det er vildt at tænke på, at jeg ikke længere kan sige: "i år blev jeg mor". Nej, nu er det sidste år! I dag bliver hun 9 måneder.

9 måneder der for altid har ændret mit liv. At blive mor er ikke kun det største, jeg har oplevet i år sidste år. Nej, det er det største, jeg har oplevet i hele mit 35 årige liv. Da jeg lige havde født hende og min kæreste lagde hende op på min mave (jeps, det var ham, der tog imod hende, ikke jordemoderen. Hvilket han er meget stolt af og pointerer i tide og utide!), troede jeg, at jeg ikke kunne opleve en større kærlighedsfølelse. Men siden da er kærligheden til hende vokset... og vokset...og vokset. Jo mere hun folder sig ud som et rigtigt lille menneske, og vi lærer hinanden at kende, jo vildere bliver det. Og sårbarheden vokser i takt med kærligheden, for tænk nu hvis det sker nogen af os noget? Den tanke placerer jeg lige med det samme...
Jeg fokuserer på at nyde hver dag med hende så meget som muligt og med alle de udfordringer, der også følger med det fantastiske i at være mor. Her i december havde jeg f.eks. udfordringer omkring hendes spisning (eller rettere: mangel på. Læs indlægget her).

Nå, så er der jo det med nytårsforsætter. Det er jeg nu ikke så stor fan af. Men jeg synes, at det er sundt at stoppe op og tænke både tilbage og frem og li'som gøre status. Problemet er bare, at det man lover sig selv højt og helligt, for mange kun holder januar ud, for så "glemmer" man pludselig alle de gode intentioner, man havde ved årsskiftet. Det bliver hverdag, og trummerummen kører igen...

Derfor stopper jeg ikke kun op til nytår. Jeg gør det flere gange i løbet af året. Jeg er blevet rigtig god til at stoppe op og mærke efter, hvordan jeg har det, og så spørge mig selv, hvordan jeg kan ændre det, jeg er utilfreds med. Jeg har forstået, at ansvaret for mit liv ligger hos mig selv (hvilket ikke betyder, at jeg ikke må bede om hjælp. Det er netop at tage ansvar, hvis man tør indrømme: "det her kan jeg sgu ikke klare alene").

Flere gange om året, mærker jeg efter:

- hvordan jeg har det
- hvad jeg ønsker, jeg var bedre til
- hvordan jeg vil gøre en forskel for andre
- om jeg er den person, jeg ønsker at være
- om jeg gør de ting, der gør mig glad og giver mening for mig
- hvilke handlemuligheder jeg har
- om der er noget, jeg skal bede om hjælp til (man skal som sagt ikke kunne alt selv)

Og jeg har så også gjort det her til nytår (men som sagt ikke kun fordi det er nytår - det bliver gentaget løbende gennem året).

Det, som jeg gerne vil blive bedre til, og som jeg altså vil udfordre mig selv til at arbejde med nu, er: at være mere ærlig! Måske tænker du nu: "du er sgu da meget ærlig i dine bøger og her på bloggen - selv om det, der er knap så fedt at indrømme/sige". Ja, det vil jeg også selv påstå. Men det er ikke ærlighed på den måde, jeg mener her. Jeg mener, at være ærlig/sige mine meninger og behov højt til daglig. Jeg synes, at jeg har en "ærlighedsudfordring". Det er svært for mig at sige, hvad jeg virkelig mener, eller hvad jeg selv har brug for, for tænk nu hvis nogen bliver kede af det, sårede, sure, ikke kan lide mig eller tænker at jeg er for meget... uuuuuuhadada, ikke godt! Det, kan jeg mærke, at jeg stadig "lider" under.
Men det vil jeg fanme blive bedre til! For det er altså mange små episoder, hvor man ikke får sagt sin ærlige mening/sagt til eller fra, der langsomt hober sig mere og mere op indeni, og til sidst er der stor risiko for, at man jeg eksploderer på en ukonstruktiv måde.

Så det er altså det, som jeg vil arbejde på at blive (endnu) bedre til.

Og om jeg - som så mange andre - ønsker at tabe mig? Oh no. Alene at kalde det "at tabe sig" skriger af negativitet. Sæt "selv" bagefter... at tabe sig selv. Det er ikke en særlig god kommunikation til sin krop, heller ikke selv om det ville være godt at smide nogle kilo. Så formuler det på en mere positiv måde, er mit råd :) Tænk hvis det virkelig sker: at du taber dig selv. Hvad er der så tilbage at leve for?

Jeg vil gerne behandle min krop og mig selv med endnu mere respekt, end jeg allerede har lært, og jeg vil blive endnu bedre til at nyde mad. Så fokus er på nydelsen og nærværet omkring maden i stedet for tallet på vægten.

Alt er tilladt - men hvad har jeg LYST til at spise? Det er stadig mit mantra :)

ET LYKKEBRINGENDE 2015 TIL JER ALLE! Og tusind tak fordi I læser med!

1 kommentar: