torsdag den 15. januar 2015

Sådan spiser jeg

Jeg bliver tit spurgt om, hvordan jeg spiser i dag. Om jeg spiser "normalt". Det er jo et svært spørgsmål, for hvad er normalt i disse tider?!

Jeg følger ingen bestemt "retning" (altså palæo, LCHF, 5:2 osv.). Jeg spiser, hvad jeg har lyst til. Efter så mange år i spiseforstyrrelsen, hvor der var regler, forbud og restriktioner, er jeg så træt af det. Der er sgu ingen, der skal diktere, hvad jeg skal spise, og mindst af alt skal spiseforstyrrelsen gøre det! Jeg bestemmer, basta! I disse tider hvor man bliver bombarderet med at kunne følge den ene og den anden "retning", er det befriende at kunne være så meget i mig selv, at det preller af på mig (men jeg bliver irriteret). Jeg hopper ikke på nogen vogn, der lover guld og grønne skove i 4 uger. Jeg har taget det lange seje træk og lært min krop at kende, og det er holdbart i længden. Mange har bare ikke tålmodighed til det. De vil hellere få at vide, hvad de skal spise og ikke spise og så følge det. Problemet er bare, at de så ikke lytter til deres krop, og det er ikke holdbart i længden. Beslutningerne omkring mad bliver taget med hovedet, men hovedet er altså ikke klogt nok!

Jeg har - som en del af processen med at komme ud af spiseforstyrrelsen - lagt mærke til, hvordan jeg har det og fungerer, når jeg spiser det og det. Hvordan har jeg det, når jeg spiser almindeligt brød, mælk, slik, frugt, kød, grøntsager, olier osv.? Jeg har været på en "rejse tilbage i min krop", vil jeg kalde det, og der har været mange svingture op og ned - men gevinsten høster jeg nu, hvor jeg ved præcis, hvad jeg får det godt af og fungerer på at spise, og hvad jeg skal begrænse mest muligt (men ikke gøre til forbud!).

Det er vigtigt for mig, at selv det som jeg får det mindre godt af at spise, ikke bliver gjort til et forbud. Jeg vil som sagt ikke have "jeg må ikke spise..." i mit liv mere. Nej, alt er tilladt!

MEN jeg vælger som regel det bedste for mig selv, og det er en vigtig pointe. Altså, selv om jeg jo "har lov til" (når jeg ikke har noget, jeg ikke må) at leve af slik, gør jeg det ikke, fordi JEG VIL HAVE DET GODT, og det får jeg ikke, hvis jeg lever af slik. Når man fjerner alle forbud, kan man ikke spise noget forbudt, og så bliver det trodsige barn i én ikke vækket. Kender I ikke til, at når man ikke må noget, så kan man ikke lade være med konstant at tænke på det??! Jeg har i hvert fald gang på gang erfaret på min vej ud af spiseforstyrrelsen, at hver gang jeg røg i "jeg må ikke spise f.eks. sukker", så var det som om min hjerne kun kunne koncentrere sig om det. Når jeg var ude og handle, kunne jeg nærmest kun fokusere på alt det slik, jeg IKKE måtte spise! Men nu hvor jeg GODT må spise det, kan jeg gå lige forbi slikhylderne - og kun gå hen til dem, når jeg indimellem har lyst til slik. Kæmpe forskel, fordi jeg har "sat mig selv fri" på alle punkter.

Så i dag spiser jeg ret sundt, vil jeg sige. Slik er kun indimellem, når jeg virkelig har lyst (men faktisk bliver lysten mindre og mindre, kan jeg mærke. Jo mere jeg mærker, hvor godt jeg får det af RIGTIG mad, jo mindre er lysten til at give mig sukkerchok. Dog kan jeg altid klemme en flødebolle ned...).

Det, som jeg altid holder fast i nu, lige meget hvad jeg ellers spiser, er:

AT FÅ NOK SUNDE OLIER (men nej, det betyder ikke, at jeg følger LCHF).

I en kommentar i sidste indlæg, blev jeg spurgt, hvordan jeg får nok af det sunde fedt, og det gør jeg ved at starte hver morgen (altså oveni morgenmaden) med at tage 2 spsk. ren olie. Nogle gange blander jeg det i min morgenmad (hvis jeg kan det. Min morgenmad varierer efter, hvad jeg har lyst til at spise), og ellers tager jeg det rent. Ja, jeg er kommet så langt, at jeg bare kan kyle 2 spsk. ren olie lige ind i kæften :) Tag den, spiseforstyrrelse! Havde du spurgt mig for en del år siden, om jeg ville kunne det på et tidspunkt, ville mit svar ha' været: "NEJ, hvad fanden tror du?! Jeg skal sgu ikke have rent fedt direkte ind i min krop!".

Læs dette indlæg for at se hvilke olier jeg varierer mellem.

Ud over olie om morgenen

- vælger jeg aldrig lightprodukter mere (gjorde jeg ellers altid før...)
- sørger jeg for at spise fedt til alle mine måltider i form af nødder, kerner, avokado, oliven, pesto, peanutbutter osv.

Så selv om jeg ikke lever efter en bestemt "retning", og at jeg ingen forbud og regler har, så holder jeg altid fast i olierne. Indimellem prøver jeg at se, hvad der sker, hvis jeg lader være, og gang på gang sker det samme: jeg fungerer simpelthen dårligere, når jeg ikke får nok fedt! Uroen stiger, tankemylder kommer, jeg tænker mere negativt, har mindre overskud, sukkertrangen (og trang til mere mad generelt) stiger osv. Det er vildt at mærke!

Husk nu, at det er dette, der virker for mig. Måske trives du godt på en fedtfattig kost, og så hold endelig fast i det. Men gør du ikke, vil jeg kraftigt anbefale dig at skrue op for fedtet og mærke, hvad der sker (uden du skal følge LCHF. Du skal følge din egen krop. Du skal måske bare have lidt mere fedt end mig, eller også skal du have mere. Den rejse skal du selv tage).

Hvis jeg ikke havde indført de sunde olier i min kost, havde jeg ikke fået menstruation igen = så var Julia her ikke i dag. Totalt scary at tænke på. Nu kan jeg ikke forestille mig mit liv uden hende. Hun er = KÆRLIGHED.

3 kommentarer:

  1. Kære Mille....
    Hvor er det bare en super fin og dejlig blog du har dig...du har så meget at være stolt af. Jeg er selv mor til en lille dreng på 8 måneder, som har haft kolik de første 4 måneder af sin levetid og jeg gik simpelthen ned med stress til sidst, fordi der aldrig var ro eller tid til at spise eller have et åndehul. Det er virkeligt hårdt når man er særligt sensitiv og i højere grad end andre har brug for at tage hånd om sig selv. Så vi er blevet nødt til at sende ham af sted allerede som 6 måneder, for at jeg kunne begynde at mærke mig selv. Heldigvis stortrives han idag og er sådan en glad lille dreng. Jeg tænker på hvordan du finder tid til dig selv i hverdagen og ro til at tage vare om dig selv? Hehe og så har jeg kigget på din opskrift på hytteost pandekager...det må jeg da prøve, god inspiration. Men skal der slet ikke nogen form for sødning i...banan? sukrin? Det kan jeg se der ofte er i andre opskrifter. Jeg håber du kommer til Århus igen på et tidspunkt...så vil jeg meget gerne komme til et af dine foredrag. Kram til både dig og din dejlige julia (jeg vil skisme også igang med at sluge olie igen, nu da jeg har tid til det:0))
    Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lena

      Stort tillykke med din lille dreng (som også er blevet "stor" nu...hvor går det stærkt, ik?!)

      Uh, kolik :( Det må ha' været sindssygt hårdt. Det havde Julia ikke, men derfor har det nu været krævende alligevel. Jeg forstår PRÆCIS, hvad du mener med, at vi som særligt sensitive har brug for mere ro og tid til egenomsorg. Og det får man ikke med en lille bebs...
      Du spørger, hvad jeg har gjort: jeg har faktisk slet ikke haft mig-tid eller ro. Jeg har jo fuldammet indtil nu, så jeg har slet ikke været væk fra Julia (kun to gange á fire timer på de 9 1/2 måned, hun er nu). Og det har været hårdt!! Selv om det måske virker til, at jeg er totalt overskudsagtig, så tag ikke fejl....jeg har været ved at "få nok" flere gange. Altså, brudt sammen og tudet, fordi ALLE mine ressourcer var på nul (ud over Julia, har jeg jo også passet at svare mails, facebook, skrive blogs osv.). Men på en eller anden måde har jeg fundet styrken igen, selv når jeg troede, at NU var jeg helt flad. Jeg tror, at en af grundene er, at jeg - lige meget hvordan dag og nat har været - har holdt fast i min mad og mine olier. Jeg har lært, at jeg bliver meget ustabil, hvis det ryger i vasken. Så jeg har hele tiden prioriteret maden, lige meget hvor træt og udkørt jeg har været. Julia har fra start været med i køkkenet og lave mad, så det er blevet en hyggestund for os begge. Nu kan jeg i hvert fald tydeligt se, at hun kommer galopperende ud i køkkenet, når jeg skal lave mad. Hun vil stå i sit eget lille køkken, som vi har indrettet til hende i hjørnet :)
      Så jeg tror altså, at maden/olierne har givet mig overskuddet til at holde ud, men det har krævet en aktiv handling hver dag - mad som højeste prioritet (sammen med Julia selvfølgelig! God mad skal jo også til for at danne go mælk til hende).

      Hehe, du må prøve de pandekager! De er super nemme at lave og smager godt! Nej, ingen sødning (men det kan du jo tilsætte, hvis du vil).

      Og så Lena: I GANG med olierne!!! Det giver dig et boost fra morgenstunden! Og prioriter din egen mad. Det kommer også din søn til gode ;) En mor med mere overskud vil han gerne have. Jeg tænker altid på, at for at være en god mor bliver jeg også nødt til at passe på mig selv...

      Jeg satser på at komme i gang med foredrag, når Julia får vuggestueplads!

      Pas på dig selv, Lena, og rigtig mange knus til både dig og din søn! <3

      Slet
  2. Kære Mille...

    Tusind tak fordi du giver dig tid til at svare. Jeg har igennem de sidste 8 måneder ofte tænkt at det var mig, der var noget i vejen med, fordi alle de andre i mødregruppen sad og pudsede deres glorier, imens jeg som den eneste ikke diskede op med varmrøget laks og hjemmebag (jeg er ikke længere en del af den mødregruppe.....hmmm).
    Vi har været igennem en lang proces med fertilitets behandling, for at få vores lille Wilhelm og han er så ønsket og ventet, at jeg har tænkt, at det med at være mor, krævede alle former for opofrelse (specielt fordi han har skreget så meget og har krævet at sidde på armen hele tiden). Men den lektie har jeg lært nu.......at jeg ikke kan være en god mor, hvis jeg forsømmer mig selv og ikke prioriterer at få ordentligt mad. Men det er godt nok en svær balance at finde.....specielt når man render rundt med det der vanvittigt irriterende pleaser gen. Jeg har lige læst din sidste bog, og den gjorde mig glad, fordi man virkeligt mærker din kampgejst og din vilje. Den vilje som jeg nok har pakket lidt for langt væk siden jeg er blevet mor. For du har ret i at ungerne jo skal have noget positivt at spejle sig i og det får de hvis mor er god til at tage vare om sig selv og ikke ligner en afpillet asparges:0).....
    Selvom det er benhårdt at aflevere sit barn til andre, så er det virkeligt dejligt at have en stund for sig selv hver formiddag. Wilhelm har lært så meget af at komme i vuggestue. Han er blevet så meget mere social og udadvendt...hvor han førhen var bange for andre børn. Og fremfor alt mere træt (han sov kun to gange 20-30 minutter i løbet af dagen de første 4 måneder af sit liv). Så nu er der plus på kontoen fordi han får sin søvn og den stimuli han har brug for, da han er en meget aktiv lille bulderbasse:0)

    Og ja de pandekager skal jeg lige prøve af.....og super at der ikke skal sødning i.......vil hellere bruge mine penge på rå kakao nips -og pulver. Kan simpelthen heller ikke undvære mit daglige kakaofiks og efter jeg har læst din blog er jeg begyndt at eksperimentere med at lave min egen på kokosmælk og appelsin.....det næste bliver så at forsøge at spice op med noget ekstra olie;0) Og super god ide med sådan et lille køkken.....det er virkeligt også det jeg går og sukker efter at lære Wilhelm, når han engang kan komme lidt mere rundt ved egen hånd.

    Tålmodighed er vist en dyd som man siger:0). Jeg vil glæde mig til du kommer til Århus engang. Jeg vil følge dig herinde (og måske jeg tillader mig at skrive igen).

    Ønsker dig rigtigt meget held og lykke med operationen. Her har jeg både været igennem operation for endometriose, som sagt fertilitetesbehandling og et akut kejsersnit indenfor de seneste 4 år. Og selvom de er meget flinke på sådan et hospital er det en del rarere at være foruden.

    Alt mulig god vind herfra.....håber du hurtigt er på fode igen. (og så er det skisme dejligt at man har en kæreste og en skøn lille datter at komme hjem til efterfølgende)

    <3

    SvarSlet