onsdag den 11. marts 2015

I gang med at sjippe!

Så er jeg i gang med "projekt knogleopbygning"! I morges sjippede jeg, inden de to andre vågnede. Jeg har læææææænge kun fået motion ved at gå ture med barnevognen, hvilket er super fint og perfekt motion for en krop, der har været stresset af spiseforstyrrelse i mange år. Også inden jeg fik Julia, havde jeg kogt motion ned til gå- og cykelture. Hård daglig træning er fortid for længst. Men nu hvor jeg skal bygge mine knogler op igen, skal der stødmotion til (løb og sjipning) - med måde. Det skal ikke være ALT eller INTET, som jeg svingede meget mellem før i tiden (det gør spiseforstyrrede tit). Nej, der er noget, der hedder balance :) Nu gælder det løb eller sjipning i max. en halv time ca. 3-4 gange om ugen, masser af sund mad, mere søvn om natten nu hvor jeg ikke ammer mere og tilskud af kalk, magnesium og D-vitamin (jeg har hele tiden taget tilskud, men det har åbenbart ikke været nok, mens jeg ammede. Min krop er tappet nu).


2 kommentarer:

  1. Kære Mille....

    Jeg synes det er så dejligt at følge dig og jeg føler mig virkeligt inspireret af alle dine positive tiltag. Jeg tænker hele tiden; puha, hvordan finder hun dog tid og åndehuller til det med en lille krudtugle på 11 måneder!!! Jeg synes det er svært at få rum til noget som helst, når jeg har min lille bulderbasse på hjemmebane. Og selvom jeg er blevet langt bedre synes jeg stadig det er svært at få tid til at lave ordentligt frokost og ikke mindst spise det, når han er hos mig. Må jeg have lov at spørge hvordan du gør? kunne virkeligt godt bruge lidt fif:0)
    Min mor har lige læst din seneste bog. Hun synes du burde være inspiration for alle de behandlere der har med spiseforstyrrede at gøre. Det er så trist at det offentlige er så helt igennem forkert på den.
    Jeg kan godt forstå at du har brug for at finde din krop igen. Jeg har ikke ammet særlig længe, da min lille mand simpelthen ikke havde tålmodighed til det. Men da Wilhelm begyndte i vuggestue var jeg det første stykke tid helt rundt på gulvet, for hvad skal jeg så nu? Og jeg har stadigvæk svært ved at mærke mig selv og mine oprigtige behov, fordi der hele tiden er så meget praktisk at se til imens han er af sted.
    Han er det bedste af alt og selvom jeg på ingen måde gør alting perfekt og ikke kan være nærværende hele tiden forsøger jeg at have tillid til at jeg gør det godt nok.....han stortrives trods tidlig vuggestuestart og det er jeg så glad for.
    Nu mangler jeg bare at optimere mig selv, så jeg kan vedblive at have overskud. Vil du ikke skrive lidt mere om din hverdag og hvordan du får det hele til at gå op i en højere enhed?

    Kram herfra Wilhelm og Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lena

      Nu er der jo gået lidt tid, siden du skrev denne kommentar - men jeg håber, at du har fulgt med på bloggen siden og måske også på Instagram :) For selv om jeg ikke direkte skriver "jeg gør sådan og sådan", så gør jeg det alligevel mellem linjerne. Så på den måde får du faktisk svar :)
      Ja, der er ikke meget tid til sig selv med sådan en lille størrelse! Og når de sover, er der som du skriver, en masse praktisk man skal nå.
      Men lige meget hvad husker jeg (stort set) altid mig selv. Alle årene i spiseforstyrrelsen lærte mig, at jeg INTET kan, hvis jeg ikke prioriterer mig selv. Jeg kan ikke være en god mor for Julia, hvis jeg konstant hamrer mig selv i jorden. Så ryger al overskud. Så faktisk er det ikke at være egoistisk at prioritere sin egen mad osv. selv om man er mor! Det er en nødvendighed! Jeg vil sige, at det meget handler om at tage aktive valg. Kan du virkelig ikke nå din egen frokost f.eks.? Eller bilder du dig det ind? (Jeg ved det lyder hårdt! Men det er så nemt at finde en undskyldning for, hvorfor man ikke får gjort det gode for sig selv. Og så kan man ikke forstå, hvorfor man ikke får det bedre...). Giver det mening? Inddrag f.eks. Wilhelm i madlavningen. Det er skide sjovt for dem! Lad ham smatte, røre osv. (Ja det sviner!).
      Som jeg ser det, skal du vælge dig selv TIL. For din egen skyld - og Wilhelms. Der er ikke en magisk formel for hvad du skal gøre. Det handler om at prioritere, mærke sig selv, tage ansvar osv. (igen: jeg ved godt at det kan lyde hårdt men jeg mener det kærligt). For at få det bedre kræver det handling :)
      Kærlige kram fra Mille <3
      PS. Har du læst om mit "projekt" her i maj? #majformig#. Det kan du hoppe med på :)

      Slet