fredag den 6. marts 2015

Min plan (skiiiiiide godt, Egon!)

Min plan er at begynde at dele mere med jer om, hvordan jeg i det daglige gør for at have det godt. For det sker ikke bare af sig selv. Jeg er ikke typen, der vågner ubekymret hver morgen og fuld af gå-på-mod. Nej, jeg er - og har altid været - en type, der tænker rigtig meget over tingene (for meget...), jeg bliver hurtigt usikker på mig selv, jeg er følsom, tager mange indtryk ind (som om verden vælter ind i hovedet på mig), og jeg vil hellere sidde og lytte til andre snakke i et selskab, end selv at snakke med (ja, så derfor er det mig en gåde, hvordan jeg i hulens navn har fået den vanvittige idé at holde foredrag...! Men det er jeg sgu blevet ok til, hvis jeg selv skal sige det, tøhø).

Samtidig med min tænksomme og følsomme side, har jeg også en mere "vild"/skør side (kommer helt sikkert fra min kære far og farmor). Jeg kan ret godt li' fis og ballade og i mine "unge dage" (jaja, jeg går sørme mod de 36 år nu... fatter jeg ikke), var jeg den, der lukkede diskoteket/baren, når jeg var ude og danse. Det er også blevet til en del styrt i buske på cykel og lign., mange skadestuebesøg, og jeg har altid været en drengepige, der har skulle kravle højt op på alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af (min mor har været ved at skide i bukserne mange gange, da jeg var barn), og jeg lavede huler og blev beskidt. Jeg var - og er - ikke en pæn pige i kjole.

De to meget forskellige sider tror jeg nogle gange kan forvirre mig selv. Altså, når jeg på én gang tænker, er følsom og stille og samtidig har et drive, der får mig ud på de vilde vover. Ja, så kan jeg sgu nogle gange ikke finde ud af mig selv :)

Alle de ting jeg har arbejdet med for at komme ud af spiseforstyrrelsen har gjort, at jeg er blevet bedre til at finde balancen i mine sider. Før i tiden vågnede jeg meget bekymret hver morgen over alle de krav, der lå foran mig i den kommende dag. Det gør jeg ikke mere. Men i dårligere perioder kan jeg godt mærke, at jeg skal huske mig selv på de redskaber, der gør, at jeg ikke lader tankerne overtage.

Så nu hvor jeg er en smule kørt ned til sokkeholderne fysisk og også lidt psykisk, tænker jeg, at jeg kan dele med jer, hvordan jeg vender det igen. Jeg har gjort det før, så jeg kan gøre det igen. Udgangspunktet er selvfølgelig langt, langt bedre nu, end da jeg skulle arbejde mig op fra spiseforstyrrelsens afgrund, men det gør det ikke mindre vigtigt at gøre noget nu. For det overordnede mål, jeg har sat mig er jo, at RESTEN SKAL NYDES. Jeg har overlevet sååååå mange år, og det ønsker jeg ikke mere. Så når jeg mærker, at jeg bliver dårligere til at nyde, stopper jeg op og gør noget ved det. Det er det, jeg vil gøre nu.

Og jeg tænker, at du kan følge med, hvis du også vil nyde dig selv og dit liv mere, end du gør nu. Det er i hvert fald en mulighed, hvis du har lyst :)

1 kommentar:

  1. Selv om jeg ikke har en spiseforstyrrelse så kan jeg virkelig nikke genkendende til meget af det du skiver. Jeg øver mig virkelig også i at finde en balance og til at leve så godt et liv jeg kan. Jeg vil ha det godt og jeg vil nyde den tid jeg har.

    Knus <3

    SvarSlet