onsdag den 4. marts 2015

Om knogler og ubalance

I går var jeg til knoglescanning. Det går jeg til fast hver 2. år, da jeg har skøre knogler som følge af de mange spiseforstyrrede år. Ja, man kommer sgu ikke ustraffet ud af det skidt :( Sidste gang jeg blev scannet, havde jeg forbedret knoglerne med 4,9 %, hvilket er super flot. Knoglerne bygger sig nemlig ikke bare lige op igen. Først skal man få bremset nedbrydningen, og så er knoglerne gerne status quo et stykke tid, og derefter kan de langsomt begynde at bygge sig op igen. Ved at tage kalk, magnesium og D-vitamin, spise sundt, regelmæssigt og NOK, få ro og søvn og dyrke motion med måde var det altså lykkes mig at få vendt nedbrydning til opbygning efter mine spiseforstyrrede år, og det var jeg stolt og ikke mindst glad for! Jeg fik - som mange af jer ved - også menstruation igen efter 16 år uden, så det var fedt at opleve, at jeg kunne bygge mig både psykisk og fysisk op igen på trods af såååååååå mange år i spiseforstyrrelsens vold.

Men nu.... På en måde føler jeg mig sparket tilbage til Adam & Eva. Ved godt at jeg ikke er det, men lige nu tænker jeg bare negativt (og det er ok. Jeg skal nok blive god og positiv igen).

For til knoglescanningen i går viste det sig, at mine knogler er blevet dårligere. Og ikke bare dårligere end sidst. Nej, de har aldrig været så dårlige som nu! Dvs. de er dårligere end lige efter spiseforstyrrelsen. Da lægen sagde det, kunne jeg ikke holde tårerne inde. Jeg var SÅ skuffet og ked af det. Jeg spiser jo stadig sundt og i balance (dvs. med plads til flødeboller, is, chokolade og andet guf. Jeg er ikke fanatisk på nogen måde), og jeg passer på mig selv, så hvorfor bliver knoglerne pludselig så dårlige? Jeg er ikke destruktiv mere! Det er da ikke fair! Lægen forklarede, at fuld-amning i 10 måneder har været hårdt for min krop, og at det ville være umuligt at bygge knogler op samtidig med, at jeg ammede og "byggede Julia op".

Amning = ingen menstruation = lavt østrogenniveau = virkelig skidt for mig som i forvejen har dårlige knogler. Og Julia har bogstavelig talt suget al næring ud af mig, så hun er blevet en sund og stærk pige. Hvilket er det eneste positive ved det: jeg er så stolt af den lille tøs, og at se hende vokse og udvikle sig er det hele værd. Også selv om jeg nu er sparket tilbage. Jeg ville give hende mit liv, hvis det kom til det.

Ud over den dårlige knoglestatus er min krop bare generelt ikke i balance lige nu. Jeg tror ved, at både graviditeten og de nu 11 måneder som fuldtidsmor har tæret på mig. Minimum af søvn, "på" døgnet rundt, en helt ny "rolle" at finde på plads i osv.... Jeg trænger til at få ladet batterierne op og få lidt alenetid igen. Ja, jeg ved, at det lyder strengt, men jeg glæder mig til, at Julia får vuggestueplads (forhåbentlig omkring d. 1. april). Hun skal ikke afleveres kl. 7 og hentes kl. 17, men bare det at jeg kan aflevere hende i 5 timer, vil give mig ro til at få skrevet (blogs og bøger) - og når jeg skriver og er mig selv, lader jeg op. At sidde i min skriveboble eeeeeelsker jeg. Jeg føler mig ikke ensom der, selv om jeg er palle alene.

Men jeg vil ikke først gøre noget, når Julia starter i vuggestue. Det der med at sige "jeg starter på mandag"-agtigt duer ikke. Jeg må finde ud af, hvordan jeg kostmæssigt kan sætte ind for at booste min krop igen, og jeg må finde ud af (eller rettere: huske på hvad jeg før har gjort) hvordan jeg kan stråle mere igen (altså psykisk.).

Hvis jeg vil leve efter "resten skal nydes" (og det vil jeg), må jeg have min krop og mine knogler i balance igen. Og jeg må ha' sat noget energi ind på Mille-kontoen :)

Skal I lige se, hvor smuk og stor Julia er nu? 11 måneder:




7 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skal du nok klare det også - du har en stærk "kerne" og mange omkring dig, der elsker og støtter dig - og ikke mindst, har du dit lille mirakel at leve længe for !
    Kærlige, varme tanker fra Susy

    SvarSlet
  2. Jeg hepper på dig Mille og husk på, at du har Don datter at kæmpe for <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg har, og hun er det hele værd! Tusind tak Helena <3

      Slet
  3. Altså man kan jo sige at det er godt for din smukke datter at du har haft så mange gode ting i din krop til hende og er sikker på at når hun nu starter i vuggestue så skal det hele nok gå godt igen. Det er ret tydeligt at du er frisk på at gøre en indsats og det er jo det fede. Du ved hvad der skal til og du får tænkt de gode tanker. Det bliver så godt få jer begge når i rigtig finder en hverdag med vuggestue og det hele.

    Sender et kæmpe kram og en masse varme tanker.

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det bliver godt for os begge, når hun starter i vuggestue :) Hun er SÅ klar til det! Hver gang vi er sammen med andre børn, er hun SÅ glad og studerer dem nøje. Så hun skal ud og have legekammerater, og jeg skal have lidt alenetid og skrivetid igen. Bliver skøøøønt :)

      Mange kram og varme tanker tilbage <3

      Slet