mandag den 9. marts 2015

Ærlighedstjek

Det første, jeg altid gør, hvis jeg synes, at jeg har brug for at ændre noget, er et ærlighedstjek på hvordan jeg har det nu.

Så her er jeg nu:

- mine knogler har aldrig været dårligere, end de er nu. Efter amning i 10 måneder er de mere tappet end lige efter spiseforstyrrelsen.

- jeg har lige haft helvedesild i mit venstre ben, og det er ikke helt godt endnu. Det brænder stadig i nerverne i benet.

- jeg har generelt en følelse af, at min krop ikke helt er i balance lige nu.

- jeg føler, at jeg er "svag" i mine muskler. Jeg har ikke trænet i 4 år (eller er det mere??). Jeg lagde træningen på hylden for at få min krop ned i gear og få min menstruation tilbage (og det hjalp sammen med en masse sundt fedt).  Så blev jeg gravid, og under graviditeten trænede jeg ikke - det blev kun til 5 gange i Fitnessdk, så stoppede jeg igen. Jeg kunne mærke, at min krop havde bedre af ro, så jeg nøjedes med cykel- og gåture. Og efter jeg har født, har jeg kun gået ture med barnevognen.

- jeg er fra den ene dag til den anden blevet tvunget til at stoppe med amme pga. stærke piller mod helvedesilden (det går jo lige ud i mælken). Så inden for 14 dage er mine babser svundet 4 bh-størrelser, så jeg nu kan passe mine gamle bh'er. Jeg tænker, at der hormonmæssigt må ske en del i min krop lige nu - hvilket sikkert også influerer på overskud og humør.

- jeg er mere træt og har mindre overskud, end jeg plejer at have. Jeg kan få stress bare ved tanken om at skulle logge på Facebook eller min mail, fordi jeg ved, hvor mange mails der ligger. Og det er ikke fordi, jeg ikke vil svare.

- jeg er ikke lige så god til at nyde, som jeg ellers var blevet.

- jeg synes ikke, at jeg "stråler", når jeg går på gaden. Er begyndt at kigge mere ned i jorden igen.

- jeg føler, at jeg har taget lidt afstand til min krop igen. Kan mærke den mindre. Og føler mig ikke smuk og kvindelig. Selv om min kæreste siger til mig, at der ikke findes noget smukkere end en kvinde med et barn, så kan jeg ikke selv mærke det. Altså jo, jeg føler mig enormt meget kvinde på én måde, fordi jeg har født og nu har Julia ved min side, men.... hvordan skal jeg forklare det? Min krop har været Julias i alle disse måneder. Mine babser er madpakker. Jeg har ikke den der "uh, jeg hviler i min krop, når jeg kommer gående"-følelse. Det er som om, at jeg har skåret af fra halsen og ned (som jeg også havde i spiseforstyrrelsen). Måske er det meget normalt, når man har ammet, ikke sovet igennem, været "på" 24 timer i døgnet osv., når man bliver mor, og forholdet også får en ny drejning. Nå, det her med kvindelighed må jeg lige tænke mere over og uddybe senere, kan jeg mærke :)


Så jeg skal altså både gøre noget for det fysiske og for det psykiske :)

1 kommentar:

  1. Det gode er at du er klar over hvordan det står til, så er det lettere at finde ud af hvad man skal gøre bedre.. Og det virker helt bestemt som om du allerede er på rette vej og igang med at gøre gode ting for dig selv..

    Knus <3

    SvarSlet