søndag den 5. april 2015

Julia 1 år

I fredags, d. 3. april, blev Julia 1 år.

1 år!!

Jeg fatter det virkelig ikke. Hvor er dette år blevet af?!

I dagene op til hendes fødselsdag havde jeg det meget mærkeligt. Jeg var helt rundt på gulvet, havde maven fuld af sommerfugle, var både glad og trist på én gang... kort sagt var jeg i et meget mærkeligt humør. Det var som om, at jeg slet ikke kunne forholde mig til, at Julia skulle have fødselsdag lige om lidt... altså, jeg har jo lige født hende! Og samtidig var jeg dybt dybt rørt over, at jeg er mor. Mor til sådan en fantastisk lille pige med en stor personlighed allerede. Det er som om, at jeg stadig kan have svært ved at forstå, at hun ER min datter. Ja, det lyder skørt, jeg ved det :)

På selve dagen vækkede vi hende med flag og sang. Her er Julia og jeg med nattøj på og morgenhår og -øjne:



Kl. 10.30 kom familien til brunch, og jeg havde lavet dette flotte bord:

(Julia, der har gaflet en halv pandekage)

Da vi havde spist, gik vi en lang tur, mens Julia sov til middag i barnevognen, og om eftermiddagen spiste vi min hjemmelavede lagkage:




Det var sådan en dejlig dag! Lige som jeg havde ønsket, at den skulle være.

Og nu begynder et nyt kapitel for os: på tirsdag, d. 7. april, skal Julia starte i vuggestue. Ja sørme! Nu har hun fået plads. Jeg har her på det sidste kunne mærke, at jeg er lidt flad og trænger til alenetid og har derfor glædet mig til, at hun ville få plads, men nu kommer det lige lovlig tæt på... Altså, min datter - skal jeg efterlade hende hos fremmede?! Kan de passe godt nok på hende?! Og at jeg trænger til alenetid, skal da ikke gå ud over Julia... Puha, dårlig samvittighed, en masse blandede følelser på spil.

Men altså. Det ER godt, at hun skal starte i vuggestue. Hun er klar. Hun elsker, når vi er sammen med andre børn til rytmik (det går vi til 2 gange om ugen), og når vi er på legeplads, er hun fuldstændig opslugt af at observere de større børn, der løber rundt. Når vi er derhjemme, er det nogle gange som om, at hun tænker: "skal der ikke ske noget mere, mor?". Så jo, hun er klar til et nyt kapitel i hendes liv. Og når jeg også er nået et punkt, hvor jeg har brug for ny energi for at være en god mor, er det jo godt for os begge. Jeg glæder mig til at have skrivefred igen, nogle timer hver dag. Når jeg er så privilegeret at kunne styre min tid selv, vil jeg udnytte det og hente Julia omkring kl. 15 hver dag, så jeg stadig kan have eftermiddagen med hende. Hun skal ikke være i vuggestue fra tidlig morgen til sen aften. Men bare de timer for mig selv vil gøre en kæmpe forskel. Jeg lader op i min skriveboble.

Jeg har ikke fået blogget, som jeg ellers lovede. Ja, jeg ved, at jeg er en røv, undskyld! Håber at få mere tid og overskud til det, når hun starter i vuggestue. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar