fredag den 15. maj 2015

Åndedræt

I sidste indlæg fortalte jeg om mit møde med fysioterapeut Elin Solheim. For at træne min mave og ryg op efter graviditet (og så jeg kan komme i gang med at løbe og sjippe igen for at bygge mine knogler op) vil jeg følge hendes onlineprogram (plus nogle rigtige konsultationer hos hende). Jeg vil gerne gribe træning an på en - for mig - ny måde. Det skal være meget mere stille og roligt (men stadig effektivt), og det skal ikke være på den destruktive jeg-skal-stå-i-Fitnessdk-kl. 6-hver-morgen måde.

Træning er jo godt, og jeg skal huske, at det ikke er alt eller intet. Jeg har jo holdt en lang pause fra al træning for først at få menstruationen tilbage, så graviditeten og så et år som fuldtidsmor, og nu vil jeg gerne finde balancen mellem både at være en god, nærværende og kærlig mor og at passe på mig selv og min krop, så jeg kan holde mange år endnu. Men fordi træning for mig i så mange år var en del af det destruktive mønster, kan jeg mærke, at jeg lige skal forstå, at det er ok, at jeg vil i gang igen. At det ikke behøver kamme over i noget nedbrydende og destruktivt igen, men at træning faktisk kan være rigtig godt for mig og hjælpe mig. Sådan er der faktisk flere ting efter en spiseforstyrrelse, som er svært....altså det med alt eller intet. Hvis noget har været negativt i spiseforstyrrelsen, er det svært pludselig at skulle styre det på en positiv måde.

Nå, men det var åndedræt, jeg lige ville skrive lidt om i dag. Efter jeg nævnte det i mit sidste indlæg og på instagram, har flere skrevet til mig, at de slet ikke havde tænkt på det som en vigtig "ting" at arbejde med for at komme ud af spiseforstyrrelsen samt for at få det bedre med sin krop (f.eks. efter graviditet og fødsel). Men det gør virkelig en kæmpe forskel! Langt de fleste (hvis ikke alle) spiseforstyrrede trækker vejret meget overfladisk, nærmest helt oppe i halsen og endda helt oppe i munden, hvis man har angst (det har jeg prøvet mange gange. Det er som om, man så nærmest bliver kvalt, fordi luften kun fiser rundt oppe i munden). Og hvorfor så det? Fordi man så lukker af for at mærke sig selv. Følelser og oplevelser sidder i maven, så ved at undgå at trække vejret derned, undgår du at mærke det.... smart. Men ikke hvis man vil ud af spiseforstyrrelsen, lære at mærke sin krop, sine følelser, sin lyst og sine behov. Så kommer du ikke udenom at få kontakt til "alt det farlige" i din mave. Det er bl.a. (men ikke kun) derfor, at det ikke kun hjælper at få mad og vægt på plads. Hvis du kun lærer at følge en kostplan og at have en normal vægt, er du - i mine øjne - ikke helt fri endnu. For du har ikke lært at mærke din krop og dine følelser. Så hvis du kommer ud for noget i dit liv igen, som tricker dig, vil du ty til spiseforstyrrelsen igen, fordi du ikke kender til andet.

Jeg arbejdede en del med åndedrættet på min vej ud af spiseforstyrrelsen, men jeg kan mærke, at graviditet, fødsel og min nye mor-rolle har gjort, at jeg har glemt det lidt igen. Derfor startede jeg jo projekt #majformig# på instagram - jeg har brug for at komme mere i kontakt med mig selv igen, efter maven har været rede for Julia, og mine babser har været madpakker i 10 måneder. Ikke fordi jeg er sparket tilbage igen til, hvor jeg var (og spiseforstyrrelsen har ikke overtaget negativt igen). Nej, jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at huske mig på, at jeg har en krop, som indeholder alle de svar, jeg har brug for - hvis jeg tør lytte efter. Så jeg skal have bedre kontakt til mavsen igen :)

Da jeg var hos Elin, og hun straks kommenterede mit åndedræt, blev jeg mindet om det (og opdagede, at det igen er blevet lidt mere overfladisk). Så før jeg overhovedet skal gå i gang med selve mave- og rygtræningen, skal jeg have fokus på mit åndedræt. Og på kontakten til bækkenbunden. Selv om du ikke har født, er det faktisk vigtigt, at du som kvinde har kontakt til din bækkenbund! (og også som en del af at komme ud af spiseforstyrrelsen). Krop og psyke hænger meget mere sammen, end vi lige tror (er min påstand). Og fordi en tredjedel af alle spiseforstyrrede har seksuelle overgreb i bagagen, giver det endnu mere mening at det at få kontakt til maven, bækkenbunden og kroppen generelt hjælper til med at finde tilbage til dig selv. Du har jo lukket af for kroppen i måske rigtig mange år. Og vil du have det rigtig godt, kommer du ikke udenom at lære at lytte til og at samarbejde med din krop. Husk for resten på at den INTET galt har gjort!!! Lige meget hvad du har været udsat for, er det ikke din krops skyld. Men det er den, det er gået ud over... Så derfor tager det også lige lidt tid, før din krop tør stole på dig igen. Præcis som hvis du har slået din hund i mange år, og du så pludselig behandler den godt... tror du så, at den straks har tillid til dig og tror på dig??

Så nu er jeg startet på nogle simple - men effektive - åndedrætsøvelser! Mere om det kommer i mit næste blogindlæg. Julia og jeg er på miniferie hos mine forældre (da Julia stadig er syg, og vuggestuen er desuden lukket), så jeg gik bare lige ned på mit gamle børneværelse og skrev dette indlæg, og nu vil jeg hygge med de andre igen (og snart spise en frokost ude i det skønne vejr).

Adios - og husk at trække vejret! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar