lørdag den 9. maj 2015

Hjem fra hospitalet efter forskrækkelsen

Vi kom hjem fra hospitalet i aftes ved midnatstid. Lægen kom kl. ca. 19 (hun var kommet ind med ambulance kl. 13, så jeg synes godt nok, det var længe at vente for sådan en lille størrelse, der var skidt tilpas. Men der var travlt...).

Lægen undersøgte hende og fandt nogle røde små prikker i nakken på hende (kan ikke huske, hvad han kaldte dem). Han forklarede, at det enten bare kan betyde en ufarlig virusinfektion eller noget mere farligt som menigitis. Så vi måtte ikke tage hjem, før hun havde fået taget blodprøver, og svarene var kommet. De kom først kl. 23. Heldigvis var alt ok, så hun har altså bare en virusinfektion med mega meget snot og tårnhøj feber.

I dag er hun meget træt (at have feberkramper svarer til at løbe et maratonløb for sådan en lille størrelse) og hun har stadig høj feber, så vi holder øje med hende. Der er øget risiko for flere kramper det første døgn.

Jeg har ikke fået hele oplevelsen på plads endnu, kan jeg mærke. Er ked af det i dag.

2 kommentarer:

  1. Håber snart hun får det bedre og at du kommer dig over chokket.. Hvor er det dejligt at det ikke var noget mere farligt..

    Sender en masse tanker og varme kram.
    Jeanette <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Og tusind tak IGEN, Jeanette! Hvor er du sød :)

      Slet