torsdag den 28. maj 2015

Mere om det med at gribe træning an på en anden måde...

Jeg er jo gået i gang med at træne på en helt anden måde, end jeg nogensinde har gjort (se de sidste par indlæg). I stedet for bare at tonse derudaf uden at mærke kroppen, fokuserer jeg nu på at lave rolige - men styrkende - øvelser hvor åndedrættet er med. Jeg følger Elin Solheims onlineforløb. Hun er vildt god til at forklare øvelserne, så man rent faktisk fatter, hvad der er, der sker i kroppen, når man laver dem. Og hun forklarer vigtigheden af at have korrekt vejrtrækning.

Det er VILDT, hvor stor en effekt det har at træne med kroppen i stedet for i en tilstand af "ud af kroppen". Når man har fokus på at have åndedrættet med og at træne muskler, som man nærmest ikke anede, at man havde, får man meget mere udbytte af træningen - selv om man faktisk føler, at man træner mindre (fordi man jo ikke tonser af sted med 100 km. i timen men "bare" ligger og står og laver øvelserne). Jeg kan allerede mærke, at jeg føler mig stærkere, og jeg bruger kroppen meget mere hensigtsmæssigt i de daglige løft osv. Det er selve min kerne, jeg får trænet op. Og så kan jeg altid bygge konditionstræning på senere, for selvfølgelig er det også godt at få pulsen op. Det er bare vigtigt først at have åndedræt "på plads" og at have en stærk kerne. Man passer i hvert fald bedre på sin krop på den måde.

Før i tiden når jeg lavede mavebøjninger, rygøvelser eller andre øvelser, trak jeg ikke vejret, imens jeg lavede øvelsen. Men så lægger du et enormt pres på dine organer. Kroppen skal have ilt, mens den arbejder. Så at lave øvelserne med Elin nu har virkelig fået mine øjne op for, hvor forkert jeg har trænet i såååå mange år. Og det forklarer også, hvorfor jeg dagligt døjer med ondt i ryggen.

Selv det at lave en squat (= den øvelse hvor man går ned i benene, skyder numsen bagud som om man skal til at sætte sig på en stol - og så op igen) laver jeg på en anden måde nu. Jeg har lært, hvordan jeg trækker vejret i squatten - i stedet for at lukke af for vejrtrækningen og kroppen. Vildt en forskel.

Udfordringen for mig er, at det er så stille træning. Jeg skal holde mig selv fast i at være til stede i min krop og i mit åndedræt. Tankerne flyver hurtigt et andet sted hen - en gammel vane for at flygte fra nuet og mig selv. Det var klart nemmere bare at løbe derudaf uden at mærke en skid! Men jeg gør det her, fordi jeg ønsker et endnu tættere forhold til min krop, end jeg allerede har fået, og for at blive stærkere. For at udvikle mig fortsat i den retning, som jeg ønsker, bliver jeg nødt til at gøre noget. Og det noget skal være noget andet, end jeg gjorde i spiseforstyrrelsen ;)

Rigtig god dag til jer alle <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar