mandag den 29. juni 2015

Kostplan?!

Jeg snakkede i går med en ung smuk pige om at følge en kostplan vs. at spise, hvad man har lyst til, og når man har lyst.

Hun spiser efter en kostplan for at være sund og for at bygge muskler op og ved at følge en plan, ved hun, at hun får, hvad hun skal. Jeg må lige nævne, at hun ikke har en spiseforstyrrelse.

Vores snak fik mig til at tænke over, hvorfor alt stritter på mig, bare jeg hører ordet KOSTPLAN! 

Jeg spiser ikke efter en plan. Jeg spiser, når jeg er sulten, og jeg spiser, hvad jeg har lyst til. Nogle dage får jeg 6 måltider, andre dage kun 2. Der er altså ikke rigtig "styr" på/struktur på min mad - den er meget både behovspræget (efter hvor aktiv jeg er/hvad jeg skal have energi til) og ikke mindst LYST-præget. Det er sundt meget af tiden, men jeg kan i høj grad også spise chokolade, is, slik, skumfiduser, irish coffee med masser af flødeskum, kaffe med Bailey og.... flødeboller. Dem ryger der en del ned af. I går spiste jeg denne frækkert af en flødebolle fra Lagkagehuset:


Karamel i midten du!!

Men jeg burde egentlig spise sundere og måske endda følge en kostplan, fordi jeg skal bygge mine knogler op (har jo skøre knogler pga. de mange spiseforstyrrede år uden menstruation). Og egentlig vil jeg gerne have en lidt "strammere" mave igen (har stadig lidt mor-mave efter fødslen. Måske kun mig der kan se det... men det kan jeg altså). Jeg træner pt. efter Elin Solheims onlineprogram (læs om det her, her og her), og jeg kan allerede se, at min mave er blevet pænere og - vigtigst - mit åndedræt er kommet ned i maven igen. Men hvis jeg virkelig vil have effekt af træningen, burde jeg også kigge på kosten og måske skære lidt ned i de søde ting... Sukker er desuden skidt for knoglerne.

Men altså: jeg bliver som et  trodsigt barn bare ved tanken om at skulle følge en plan! Jeg vil sgu da ikke været styret af at skulle spise 100 g. af det, og 150 g. af det osv.

Samtidig kan jeg mærke, at jeg blev lidt "jaloux" på hende, jeg snakkede med i går, over at hun KAN følge en kostplan. For vil jeg overhovedet KUNNE det?! De gange i mine spiseforstyrrede år, hvor jeg forsøgte det, trickede det mig altid sindssygt negativt. Det gav mig ENDNU mere overdrevet negativt fokus på mad, og hvis jeg skulle have 100 g. af noget, skulle det IKKE være 100 g. men MAX. 99 g. Jeg blev endnu mere fucked i hovedet, end jeg var i forvejen! Jeg ved ikke, om det er det, der stadig ligger i mig? Jeg forbinder det simpelthen med SÅ meget negativt, og jeg vil sgu have lov til at leve livet nu og spise, hvad jeg har lyst til! Jeg har haft nok forbud, begrænsninger, straf og regler i mit liv. Ingen følelse af FRIHED. Og den vil jeg måske føle, at jeg mister igen, hvis jeg skal følge en kostplan nu??

Men... hvis jeg ikke passer godt nok på min krop nu, kan jeg jo heller ikke nyde livet? Hvis jeg ikke får bygget mine knogler op. Måske skal jeg spise sundere og efter en form for plan i hverdagene, og så spise hvad jeg har lyst til til særlige lejligheder? Måske vil det være godt for mig at opleve, at en kostplan kan være POSITIV?

Ja, jeg ved det sgu ikke! Lige nu er jeg lidt forvirret :) Og jeg vil egentlig gerne høre fra jer: hvad tænker I om det, jeg skriver? Hvad gør I selv? Følger en plan for at være sikker på at spise sundt nok og få nok? Har en kostplan hjulpet jer ud af en spiseforstyrrelse, eller har det (som med mig) fucket jer mere op? Jer der er ude af en spiseforstyrrelse - hvordan spiser I nu?


Jeg har stort set ingen billeder af mig selv og slet ikke i helfigur (tager kun billeder af Julia, hehe), men jeg fandt lige dette (det er ikke taget hjemme hos os). Bare lige for at vise, at jeg er helt normalvægtig og hverken skal tabe mig eller tage på. Så det handler altså udelukkende om et sundhedsspørgsmål.

6 kommentarer:

  1. Super interessant og relevant blogindlæg. Jeg er selv ude af min spiseforstyrrelse, og spiser nu efter hvad jeg har LYST til. Jeg havde også en kostplan jeg skulle følge, men det trickede mig bare, og gjorde at tankerne fik mere og mere plads. Jeg har en normal vægt idag og skal hverken tabe mig eller tage på. Jeg kunne helt sikkert have godt af at spise mere sundt, men jeg ved at hvis jeg laver en plan som jeg skal følge, vil jeg rive op i spiseforstyrrelser igen, og det er jeg ikke interesseret i.. Jeg har sagt til mig selv: hellere spise lidt for usundt, end at lade de spiseforstyrrede tanker få for meget magt igen!! Men jeg kan fuldt ud følge din tankegang!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis!!! Det er jo lige sådan, at jeg også har det! Og det skal vi sgu holde fast i. Når vi har prøvet regler, forbud, straf osv. er vi SÅ trætte af det og ved, at det ikke er LIVET.
      Fed kommentar - tak!

      Slet
  2. Altså jeg er inde i en skod periode.. min krop skriger også når den tænker på kostplan, motion osv..

    Jeg ved dog at jeg ikke må være for slem ved mig selv.. det nytter ikke at jeg hele tiden er på nakken af mig selv og utilfreds..

    Mit motto er at :Bruge sin sunde fornuft.. Du ved godt at cola, kage, flødeboller osv ikke høre til hver eneste dag.. og du ved godt hvad der er godt for din krop.. grøntsager, frugt, rugbrød, magert kød osv.. Jeg plejer sige til mig selv.. havregryn til morgen, rugbrød til middag og magertkød og grøntsager til aften.. ja og så forskellige sunde muligheder som snacks i løbet af dagen.. I de perioder hvor det lykkedes er jeg utrolig stolt.. jeg dur ikke til slankekure eller regler om hvad jeg må og ikke må.. Jeg har efter mange år lært hvilke sunde alternativer jeg bedst kan li, så trickset er at du skal lære dig selv nogle gode fornuftige sunde vaner ud fra de ting du kender og godt kan li.. siger tit til mig selv: Der er ikke noget jeg ikke må få, det handler om måden det er lavet på og mængden. :D

    Jeg ved ikke om det giver mening, men det plejer virke for mig.. Pt har jeg dog ikke motivationen.. Der har været såå meget de sidste mange måneder og det har taget alle kræfter, men jeg er på vej.. og finder snart den gode stil igen.. :D

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar, Jeanette! Og jeg håber sådan for dig, at det vender igen <3 Det "gode" ved de dårlige perioder er, at vi lærer en masse og bliver styrket... det er svært at se, når man sidder i lort til halsen, men bagefter kan man tit se gaverne i det, man har været igennem :)

      Sender dig et kæmpe kram!

      Slet
  3. Jeg har haft en spiseforstyrrelse, men jeg fik hurtigt hjælp, og jeg mærker ikke så meget til det mere.
    Men jeg snakkede med min coach om, hvordan vi skulle sikre os, at jeg fik spist i sommerferien, da det er en periode, hvor jeg ikke skal gå hos hende.
    Jeg foreslog med det samme, at jeg kunne lave en kostplan, som jeg skulle følge.
    Men da vi snakkede lidt om det, fandt jeg/vi dog hurtigt frem til, at det ikke var vejen frem, da jeg jo så skulle KONTROLLERE, hvad jeg spiste, hvilket er det jeg gerne vil væk fra.
    Og jeg ved med mig selv, at hvis jeg trådte ved siden af den kostplan, så ville jeg slå mig selv i hovedet, og blive dybt frustreret over, at jeg "ikke engang" kunne finde ud af at følge den.
    Så det er helt klart ikke vejen frem for mig, men at bruge min sunde fornuft som Jeanette skriver, er den bedste løsning for mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis!! Så bliver det bare en NY kontrol. Og så er der næsten konstant en grund til at slå sig selv i hovedet (over ikke at kunne følge den PERFEKT).
      Jeg tror helt sikkert på, at vejen frem er at lære sig selv at mærke bedre efter - hvad har jeg lyst til? Hvad har min krop brug for? ER jeg sulten? Osv.

      Dejligt at høre at du fik hurtigt hjælp!

      Slet