mandag den 27. juli 2015

Fordøjelse

Jeg er blevet spurgt omkring fordøjelse - hvordan fungerer den efter så mange spiseforstyrrede år?

Det korte svar er: ikke skide godt (haha).

MEN bedre og bedre! Så helt skidt (haha igen) er det ikke nu.

Da jeg begyndte at spise mere og mere "normalt", havde jeg RIGTIG ondt i maven og enten forstoppelse eller diarre. Maven var jo ikke vant til så meget mad (og at det blev dernede). Jeg var næsten konstant oppustet, og det lignede, at jeg var gravid. Det er rigtig svært at fortsætte med at spise "normalt", når man har alle de gener og derfor - tror jeg - giver mange op.... Når man ikke straks får det godt af at begynde at behandle sig selv godt, vender man i stedet tilbage til de destruktive mønstre for: det kan jo være lige meget, når jeg skal have så ondt i maven.

Men vil man ud af spiseforstyrrelsen, er der kun én vej: fortsætte med at spise (og ikke mindst arbejde med alle de bagvedliggende ting) på trods af, at man føler, at kroppen ikke prompte samarbejder. Der er konsekvenser ved at ha' været spiseforstyrret i mange år, og nogle af dem bliver man måske nødt til at leve med. Det er den hårde sandhed. For nogen bliver fordøjelsen aldrig normal igen, knoglerne kan være ødelagte, menstruationen væk for altid osv. Sur røv og man kan desværre ikke spole tiden tilbage og gøre det hele om.

For mig blev fordøjelsen langsomt bedre og bedre, jo længere tid der gik på "normal mad", ingen opkast og ingen afføringspiller. Jeg gjorde ikke noget specielt for det - spiste bare (og som sagt også selv om det lignede, at jeg var gravid).

Det, jeg sagde til mig selv, var: "jeg må gå igennem kortvarig smerte for at opnå langvarig nydelse". Det er ikke smertefrit hverken psykisk eller fysisk at arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse, og man skal være villig til at acceptere det (men tænk lige på hvad du ellers har kunne udstå i spiseforstyrrelsen!!).

Under min graviditet led jeg meget af forstoppelse (det gør mange gravide), og lægen anbefalede Magnesia til mig. Det er ikke sådan noget, man skider helt vanvittigt af (som andet afføringsmiddel). Efter jeg havde født, fik jeg indvendige hæmorider og brok, så der var det - for at sige det lige ud - heller ikke skide sjovt at skide!! Men igen: det var jo stadig ingen undskyldning for ikke at spise.

Nu er jeg opereret for brok og hæmoriderne er væk (tak!!), så nu er min fordøjelse, som den var før jeg blev gravid. Altså ikke helt tip-top men for det meste ok. Jeg har fundet ud af, hvad der er hhv. godt og skidt for mig at spise, hvis jeg skal have det bedst muligt i maven. Al slags brød får jeg forstoppelse af (man hører ellers, at rugbrød er godt for maven, men det er det ikke for min). Og hvis jeg tager Husk (fiber), går den helt i stå (og jo - jeg husker at drikke rigeligt). Min fordøjelse fungerer bedst, når jeg får rigeligt med sundt fedt til mine måltider (måske lorten så glider bedre. Aj, undskyld!).

Omkring ægløsningstidpunktet stopper min mave altid FULDSTÆNDIG. Det er som om, at min krop ikke kan koncentrere sig om at løsne æg og lort samtidig (undskyld igen). Jeg gør ikke noget ved det...venter bare på at der går hul på bylden.

Så jeg har altså ikke nogle gyldne råd for, hvordan man får fordøjelsen bedre. Sidder du derude med et godt råd, må du meget gerne dele!

Når maven er stor, og det ikke er sjovt at være i min krop, kan et grin fra hende her overskygge det hele. Alle gener bliver pludselig lige meget. Jeg er blevet mor til denne dejlige bandit!

1 kommentar:

  1. Tusind tak for det dejlige indlæg Mille og puha...du har ret. Man må jo bare fortsætte.....selvom det gør satans ondt og for mit vedkommende også nupper en stor del af min nattesøvn. Jeg tager magnesium i store mængder før sengetid. Det er ikke altid det virker, men som regel. Jeg har de bedste erfaringer med at gå regelmæssigt hos en zoneterapeut. Det var også det der hjalp mig, da jeg skulle være gravid (Jeg blev gravid vha. fertilitetsbehandling). Ellers har jeg købt noget der hedder probiolax, som er mælkesyrebakterier til hård mave. Jeg ved endnu ikke om det virker, da jeg har planer om at tage mit første glas her til aften (men jeg krydser fingre). Ellers siger man jo at bitre ting som valnødder, rucola, artiskokker, rå kakaonips...etc stimulerer fordøjelsen. Men altså...ro og afslapning synes jeg ofte er det der er det bedste.....Og jeg har jo en dejlig bandit ligesom dig, der kun er en måned yngre. Og puha...hvor er der knald på.....og hvor synes jeg det kan være svært både at være på hele tiden og udholde smerten. Men det gør mig glad at læse med her hos dig, fordi det minder mig om hvor vigtigt det er at være i nuet og nyde det som er.......:0)

    SvarSlet