tirsdag den 14. juli 2015

Sikke et forbillede! ;)

I dag er sådan en dag, hvor jeg ikke helt kan finde ro i mig selv. Der er intet galt. Ikke sket noget dårligt eller noget. Det er bare svært at være i mig selv.

Da spiseforstyrrelsen styrede mig, ville denne uro føre til, at jeg enten

- ikke spiste (dvs. sultede mig blank i bøtten, så jeg slap for at forholde mig til uroen)
- overspiste og kastede op (same same. Flugt for at blive i mig selv og mærke mig selv)
- cyklede eller løb rundt (same story. Flugt)

Nu? Jeg er taget tidligt hjem for at have lidt alenetid, inden jeg henter Julia. Har besluttet at det er ok at hente hende lidt senere i dag. Hun leger fint med de andre børn, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed.

Dvs. forskellen fra før og nu er, hvordan jeg håndterer uroen. Den kommer altså stadig. Tror det er en del af, hvordan det er at være mig. Når man er en person, der tager meget ind, er tænksom, reflekterende og temmelig følsom, ja så medfører det altså en masse "mylderbæ" indeni indimellem. Det sker også, hvis jeg har for mange tanker omkring, hvad jeg vil. Har så mange ting, jeg gerne vil skabe, men synes aldrig jeg når det (eller gør det godt nok. Bvaaaaaaa Mille, knyt bærret, du gør det godt nok!).

I dag tror jeg, at jeg stresser over alle de bøger, jeg vil skrive, og min hjemmeside www.ihdumille.dk som skal total-fornys, og indtil da ligner den prut.  Og så ved jeg ikke, hvor jeg skal starte, og så kager hele molevitten sammen i hovedet på mig. Nu må jeg lige trække vejret og tage én ting ad gangen.

Jeg har lige kigget min dagbogskasse igennem og fandt denne seddel skrevet i 2010:



Kunne ikke lade være med at smile, da jeg læste den :) Jeg er blevet mor, og det er det største, jeg kan opnå. Alt andet er i virkeligheden bare "glimmerværk". Men jeg vil nu stadig gerne opnå det.

Nu tænker jeg lige: "du sælger da rigtigt varen, hva' Mille?! Du er jo hende, der er kommet ud af spiseforstyrrelsen.... oh hvilket forbillede, når du stadig kan være totalt urolig i bøtten! Hvordan kan du så hjælpe andre?!"

Men... jeg vil sgu være hel, ikke perfekt. Jeg er kun et menneske. En læge bliver også syg. En psykolog kan selv have udfordringer. Og en eks-spiseforstyrret kan stadig have svære/udfordrende dage.

Jeg er generelt stolt af mig selv nu og har det godt i mig selv og med mig selv. Men nogle dage føler jeg mig som en kæmpe bunke lort. De dage giver jeg plads til. For jeg lærer noget. Og de er også en del af livet.


PS. Hvis du tænker: "hvad er hun taget hjem fra? Hvad arbejder hun egentlig med?", så er svaret: jeg har en kontorplads her på Amager, hvor jeg både sidder og skriver mine egne bøger, og hvor jeg er blæksprutten, der holder styr på sagerne i kontorfællesskabet. Nogle dage sidder jeg på café og skriver, hvis jeg vil have helt fred. Elsker at sidde i min skriveboble på café, hvor der er folk omkring mig, men som jeg ikke skal snakke med/forholde mig til. De er der bare som summende bier udenom min skriveboble.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar