søndag den 2. august 2015

Elsker / er vild med

Lena spurgte i en kommentar til mit indlæg om Flødebolle-pigen, om jeg ikke vil skrive mere om, hvad jeg elsker - og jo, det vil jeg gerne!

Så nu vil jeg skrive om, hvad jeg elsker. Eller rettere: hvad jeg er vild med/rigtig godt kan li'. Før jeg mødte min kæreste, sagde jeg selv: "jeg elsker flødeboller", "jeg elsker kylling" osv., men hver gang jeg sagde det, sagde han (og siger han stadig, når jeg kommer til at sige det): "du ELSKER ikke flødeboller og kylling - du kan rigtig godt li' det!". Ordkløveri? Det vil nogen måske sige. Men jeg giver ham sgu ret. Hvis vi går og siger, at vi elsker flødeboller og samtidig siger, at vi elsker vores kæreste.... så er der et eller andet galt, ik? Altså, ordet ELSKER mister lidt af sin kraft. Så skulle en flødebolle altså være på højde med ens kæreste! Så i hans øjne (og også i mine nu) elsker man (forhåbentlig!) sin kæreste, mor, far, børn osv., men alt andet kan man rigtig godt li' eller er vild med.

Nå, så er det lige på plads :) Her er, hvad jeg er vild med, og som gør mig glad:

- at spise flødeboller (ja, det skal altså med)

- at skrive. Det er min passion. Kan simpelthen ikke leve uden. Jeg skriver stort set hver dag.

- at læse. Desværre røg al koncentration til at læse i spiseforstyrrelsen, men den er langsomt kommet tilbage. I dag kan jeg dog stadig mærke, at jeg af og til har svært ved at koncentrere mig og huske, hvad jeg læser. Som om min hjerne "flakker", og det gør mig møg-ked af det.

- at være udenfor. Jeg har meget svært ved at være inde en hel dag. Har virkelig brug for frisk luft!

- bygge huler. Så det er jeg allerede ved at lære Julia - så har jeg en undskyldning for det!

- lege. Jeg kan tydeligt huske, da mine veninder begyndte at sige "skal vi være sammen?" i stedet for "skal vi lege?". Jeg havde lyst til at skrige: "jeg vil lege, ikke være sammen!". Jeg glemte legen i spiseforstyrrelsen, men nu har jeg fundet tilbage til den legende side af mig og husker hvor vigtigt, det er at lege, selv om jeg er blevet voksen. Som barn var favorit-legetøjet Barbie, Skovens Dyr, dukker og My Little Pony.

- at være i naturen. Især havet er der noget magisk over. At gå på en strand er ren terapi for sjælen.

- sten! Jeg har altid været vild med sten, og da jeg var barn, kaldte min far min halvdel af værelset (jeg delte værelse med min lillesøster) for "Jyllinge grusgrav". Det siger vidst det hele...

- at tegne og male. Desværre har jeg ikke holdt det helt ved lige, men jeg kan da stadig tegne Nuser og Woodstock :)

- at lave flotte fødselsdagskort til folk. Da jeg var barn, kunne jeg bruge TIMER på at lave et personligt og meget flot kort. I dag kan jeg stadig virkelig godt li' det, men jeg tager mig ikke tiden til det.

- at klatre. Min mor har været ved at skide grønne grise MANGE gange...!

- generelt at bruge min krop. Jeg har altid været meget aktiv - en drenge-pige - så det er ikke noget, spiseforstyrrelsen har fået mig til at være (den fik mig bare til at kamme lidt voldsomt over, så der kom tvang ind over).

- badminton og andet sport. Jeg har aldrig gidet se det i fjernsynet - jeg vil dyrke det selv. Jeg har faktisk været Jyllinge-mester og Gundsø-mester i badminton mange gange som barn, og jeg har også været til Danmarksmesterskab (men vandt ikke). Desværre kan mit venstre ben ikke holde til så meget efter min trafikulykke i 2007. Så i dag er min træning gåture, cykelture, lidt sjipning og øvelser.

- at danse. Jeg er ikke specielt god til det (jo, når jeg er fuld, for så tør jeg slippe hæmningerne og følge min krop).

- musik. Magisk. Det kan sgu noget med følelser!

- dyr. Da jeg var barn, havde jeg hamstre, marsvin, kaniner, undulater, en papegøje, ænder, høns og katte, og jeg SAVNER at have det. Så snart Julia er stor nok, får hun et marsvin :)

Det var noget af alt det, som jeg er vild med. I kan jo selv prøve at lave en liste - det giver faktisk varme indeni. Jeg sidder og smiler og er glad, fordi jeg tænker på alle disse ting, som gør noget godt for mig. Og det er jo alle de ting, der gør os glade, som vi skal huske at fylde os op med! Det er faktisk meget vigtigt at blive bevidst om for at komme ud af en spiseforstyrrelse, for jo mere man slipper den, jo større TOMRUM føler man. Hvad fa'en skal man bruge alle de timer på i døgnet, når man ikke skal tælle kalorier, planlægge mad, motionere, skade sig selv osv.?! Det tomrum skal i stedet fyldes ud af din passion og alt det, som giver livet mening FOR DIG. Det skriver jeg med fed, fordi det IKKE skal være det, som giver mening for Karl Børge, Hans og Ole. Nej, det som gør DIG glad!

Hvis jeg ikke var blevet forfatter, ville jeg ha' blevet enten bjergbestiger, dyrepasser eller kunstner af en art.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar