Foredrag ved Mille Eigard Andersen og Tine Grandjean
Har du, eller kender du nogle som bruger maden til at tackle svære følelser eller oplevelser så stærkt, at de er fanget i en spiseforstyrrelse?
En spiseforstyrrelse kommer ikke af én grund. Det er altid
sammenfaldet af følelser, oplevelser, biologi og kroppens tilstand. Vi har
forskellige personligheder og forskellige overlevelsesstrategier i de
udfordringer, livet byder os.
Der skal altid arbejdes både med det følelsesmæssige, med
ritualer, med kroppens symptomer og næring og med din livskraft for at komme i
balance igen.
Til foredraget får du vinkler på kontrol, handling, angst,
årsagernes betydning og de første skridt til at vinde dig selv og din livsglæde
tilbage.
Du får bud på handleveje og værktøjer når det bliver svært. Vi ser på faldgruberne og mulighederne når det lykkes.
Du får indsigt i, hvordan kroppen er din medspiller frem for din modspiller.
Vi snakker om kroppen som et sted at arbejde fra.
Fordi krop og psyke er meget stærkt forbundet får vi ikke
den fulde recovery hvis vi tænker os til systemer
der skal holde os på ”sundhedens tynde line”.
Dette kan blive foredraget som gør en helt ny og livgivende
forandring for dig!
Om foredragsholderne:
Mille Eigard Andersen:
er 36 år, lever i parforhold og
er mor til en pige på 1½ år. Milles speciale er processen omkring den
personlige vej ud af en spiseforstyrrelse. Hun har selv gennemlevet 16 år med
sult, overspisning, opkast, overtræning og afføringspiller, så hun ved fra egne
erfaringer, hvordan det er at være fanget i en spiseforstyrrelses spind af
destruktive regler, ritualer og løgne samt en forskruet krops- og
selvopfattelse. Siden 2008 har Mille udgivet fem bøger samt holdt foredrag for
at fremme forståelsen af forholdene og behandlingen af spiseforstyrrede, og hun
er endvidere uddannet sexolog med speciale i spiseforstyrrelser. Med sin ærlige
og ligefremme stil, formår hun at ramme ind til kernen af problemerne og tage
del i de enkeltes udfordringer på vejen. Se Milles blog www.restenskalnydes.dk og hjemmeside www.ihdumille.dk.
Tine Grandjean: Gennem
ernæring og krop er det muligt at skabe langt større balance og mindre angst og
uro, da det langt fra kun er tankerne og følelserne der skaber sygdom. Tine
arbejder terapeutisk, respektfuld og anerkendende med mennesker der har brug
for at bevæge sig mod nye og sundhedsfremmende vaner.
Tine har ti års erfaring i arbejdet med mennesker med
spiseforstyrrelser. Angst og depression er beslægtede emner som har været (er)
en hovedinteresse i Tines arbejde med krop kost og sundhed. Derfor har
psykoterapeutisk uddannelse været naturligt gennem alle årene.Tine er Ernæringsterapeut, Professionsbachelor og forfatter. www.sundmedmad.dk.
Praktisk information:
Hvornår?: onsdag
d. 21. oktober 2015 kl. 19-21.30.
Hvor?: Hos
Company Care Incubator, Laplandsgade 4, st., 2300 København S. Der er gratis
parkering.
Hvad koster det?: 150
kr.
Hvad får du for
pengene?:
- Foredraget med mulighed for at stille alle de spørgsmål du vil til både Tine og Mille
- Worksheets af Tine
- Milles første bog ”En anoreksipiges dagbog”
- Muligheden for at købe Tines og Milles andre bøger til særpris.
Tilmelding: mail
til Mille på mille@ihdumille.dk og
skriv det antal personer, du ønsker at tilmelde.
Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget
betalingen.Deltagerprisen indsættes på konto:
Reg.: 5032
Kontonr.: 0001265824
VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!
Kom til Jylland :)
SvarSlet