onsdag den 23. september 2015

To dream in colors do not change anything if you stay in the dark

Jeg sidder i toget på vej til Odense for at mødes med en skøn kvinde :)  Jeg føler mig SÅ priviligeret, at jeg får lov til at høre så mange historier - tænk at I vil dele med mig! Jeg har indtil nu interviewet to kvinder til mit store projekt (om at få fokus på spiseforstyrrelser på en ny og anderledes måde og for at få forbedret behandlingen). Og jeg må sige: jeg er fuld af beundring over jer to! I viser præcis, at det KAN lade sig gøre at vende skuden og lære at leve livet - uanset hvor mange år spiseforstyrrelsen har forpestet livet. Og I to viser netop, hvad jeg påstår: at komme ud af en spiseforstyrrelse kræver, at man stopper al den tænkning og sammenligning og i stedet begynder AT HANDLE. UANSET hvad! Når man forstår, at ingen undskyldning retfærdiggør, at man behandler sig selv som bæ. Når man forstår betydningen af ansvar og fokus. Når man lærer at mærke lyst. Og når man tør blive på en normal vægt (hvis man har været undervægtig). Jeg er sikker på, at alle de historier jeg indsamler og formidler videre i en bog og på en hjemmeside kommer til at gøre en forskel. Andre spiseforstyrrede får håb ved at læse om andre, der er kommet "ud på den anden side", andre vil bedre forstå hvad en spiseforstyrrelse vil sige, og der er materiale til at kunne specificere hvordan behandlingen kan forbedres. Det er mine mål!

Dagens ord står skrevet i min notesbog og i overskriften på dette indlæg. Drømmer du mere end du handler? Og kan så ikke forstå, at der ikke sker en skid? Det er min kloge kæreste, der har formuleret ordene på denne måde for mig :)

Gentager dem lige:

TO DREAM IN COLORS DO NOT CHANGE ANYTHING IF YOU STAY IN THE DARK.

Tag en dejlig dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar