lørdag den 3. oktober 2015

Julia 1½ år!

I dag er det d. 3. oktober, og det betyder, at det er halvandet år siden, at jeg fødte Julia!

Det er virkelig fuldstændig uforståeligt, at hun nu er 1½ år. Jeg troede egentlig, at det var noget fis, at tiden går hurtigere, når man får børn... men det må jeg sgu indrømme, at den gør. Eller måske er det fordi, det bliver mere tydeligt, når man ser et barn vokse op og udvikle sig fra en lille baby til et barn med personlighed og charme.
At gå igennem en graviditet, en fødsel og efterfølgende være mor i foreløbig 1½ år har gjort, at verden har åbnet sig for mig på en helt ny måde. Den kærlighed jeg oplever med Julia (fra hende til mig og fra mig til hende).... det kan ingen ord beskrive. Før jeg fik hende, troede jeg, at jeg vidste, hvordan det måtte være at have børn - men nej, det gjorde jeg absolut ikke, kan jeg sige nu. Man ved det ikke, før man selv bliver mor (eller far). Og sådan er det jo med mange ting: jeg kan ikke helt sætte mig ind i, hvordan det er at have kræft, at miste sin mor eller far, at blive lam, at være narkoman osv. Man skal prøve noget på egen krop, før man rigtigt forstår det (men man kan godt være god til at sætte sig ind i, hvordan det kan være). En spiseforstyrrelse skal også prøves på egen krop, før man forstår dens finurligheder og destruktive væsen.

Billederne her er fra et besøg hos mine forældre i søndags:





Og så er vi begyndt pottetræningen i tirsdags! Hun kan ikke helt finde ud af det endnu - men lysten er der, og hun siger tisse-lyden med munden :)


2 kommentarer:

  1. Det så rigtig Mille. Det med man ikke kan sætte sig ind i det hvis man ikke har prøvet det. Det tror jeg også tit er det man tænker hvis man er personen som er i det og skal forklare noget til andre som så viser sig ikke at forstå hvad man snakker om så giver man til sidst op med at forklare fordi det bare er så svært at forklare nogen hvordan man har det hvis de ikke selv har prøvet det .. Især når man oplever det flere gange :) tak for god blog og fantastiske indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har desværre selv oplevet det flere gange hvor det hele bare blev en masse rod i stedet for den hjælp jeg havde brug for fordi personerne ikke kunne sætte sig ind i hvordan jeg havde det men bare gjorde hvad de synes var det rigtig for mig :(

      Slet