torsdag den 29. oktober 2015

Lyst...men også BEHOV!

Der er lige noget meeeeeeget vigtigt, jeg bliver nødt til at slå fast.

Jeg snakker jo en del om LYST. Ikke bare lidt... næ, temmelig meget må jeg nok indrømme! Jeg siger og skriver, at jeg følger min lyst, både mht. hvad jeg spiser, men også mht. hvad jeg laver.

Det er også rigtigt. Jeg har selv "opfundet" mit ønskejob - struktureret det, så dagene giver mening for mig, og jeg har LYST til det, jeg laver (hvis nogen tænker: "hvad laver hun egentlig, hende Mille?", så må jeg skrive det i en anden blog). For mig giver det ikke mening blot at have et job for at tjene penge. Penge skal der til, men hvis jeg ikke brænder for det jeg laver, brænder jeg ud, og så ville jeg jo alligevel ikke kunne bruge pengene til noget. Så hellere bo i en lille lejlighed, der ikke kræver den store indkomst, så der ikke skal så meget til, før det løber rundt. Vil lige indskyde at min kæreste også er selvstændig, så ingen af os har fast indkomst - derfor er det til tider liiiiidt shaky og skræmmende, hvordan vi klarer måneden. Men vi klarer det altid (og det fortsætter forhåbentlig, 7-9-13).

Jeg spiser også, hvad jeg har lyst til. Jeg har ingen regler. Har ikke noget, jeg ikke må spise. Jeg har haft regler nok i mit liv (i anoreksien), og det havde ingenting at gøre med AT LEVE, så det er jeg helt slut med.

MEN. Nu kommer det vigtige MEN. Jeg kan selvfølgelig ikke følge min lyst 100 %! Det kan simpelthen ikke lade sig gøre! Der er nemlig også noget, der hedder BEHOV.

Jeg blev klar over, at det, jeg siger, muligvis bliver misforstået af nogle spiseforstyrrede, da jeg havde en samtale med en pige, jeg hjælper. Det gik op for mig, at min lyst-snak kan bruges NEGATIVT, og det ønsker jeg under ingen omstændigheder!
Hun fik mig til at se, at hvis man mærker, at man fx ikke har lyst til aftensmad - ikke kan finde ud af, hvad man har lyst til - så betyder det jo så, at man skal lade være med at spise. For jeg har jo ikke lyst, og Mille siger, at man skal følge sin lyst!

Neeeeej, sådan mener jeg det ikke! Lyst kan ikke stå alene uden BEHOV. Især i startfasen ud af en spiseforstyrrelse, kan man jo ikke mærke en skid, for at sige det på knap så pænt dansk. Hvis nogen spurgte mig dengang, ville svaret i hvert fald være: "jeg kan ikke mærke, hvad jeg har lyst til på nogen måde overhovedet, og slet ikke hvad jeg har lyst til at spise. Jeg har slet ikke lyst til, at mad skal i min mave".

Altså, på vej ud af en spiseforstyrrelse skal man gøre rigtig meget, som man egentlig ikke føler, at man har lyst til.... alt stritter imod indeni (det er spiseforstyrrelsen, der kæmper for sin overlevelse), men der bliver man nødt til at fokusere rigtig meget på BEHOVET for at rykke sig og komme videre. BEHOVET for at spise, selv om alt stritter imod, men det er vejen hen mod en dag at blive god til at følge sin lyst.

Jeg må lige gentage for at være sikker på at blive forstået: på vej ud af en spiseforstyrrelse skal man (i starten i hvert fald) tænke mere hvad har jeg behov for at gøre, selv om det ikke er skide sjovt?, end tænke ren lyst. For man kan ikke mærke sin lyst (mange kan i hvert fald ikke). Man kan dog godt begynde at ØVE sig i at tænke over det med lyst. Har jeg lyst til en pære eller et æble? Prøve at mærke efter... Men fordi man ikke kan mærke lyst (endnu) må det ikke blive en grund til så slet ikke at gøre noget! Det var det, som - til min skræk - gik op for mig i forgårs. At min lyst-snak muligvis bliver misbrugt/misfortolket.

Selv i dag lever jeg som sagt heller ikke 100 % efter min lyst. Der er stadig en masse, der hedder behov :) Jeg skal betale regninger, gøre rent, ordne regnskab osv. Alt sammen noget hvor der ikke ligefrem er LYST bøjet i neon - det er noget, der bare skal gøres. Det er et behov for at tingene kan hænge sammen og så det er muligt at følge min lyst! På samme måde med maden. Jeg vælger langt hen ad vejen, hvad jeg har lyst til at spise, men det kan klart nok ikke lade sig gøre hele tiden. Hvis jeg en morgen har lyst til et kæmpe brunchbord med æg, skyr, pandekager, ost osv., kan jeg altså ikke lige lave det på sådan en helt almindelig hverdagsmorgen :) Og hvis jeg har lavet noget til aftensmad og så mærker, når jeg sidder med maden, at jeg egentlig ikke alligevel har vildt lyst til det, lader jeg jo ikke være med at spise det. At jeg spiser, hvad jeg har lyst til, betyder bare at jeg - så meget det kan lade sig gøre - mærker efter og spiser, hvad jeg vil. Altså uden at tænke over tidens sundhedsråd, hvad andre spiser, kalorieindhold osv. Hele vores forskruede måde at snakke sundhed på i dag (synes jeg den er), preller af på mig.

Jeg snakker bare så meget lyst, fordi jeg synes, det er så vigtigt!! Rigtig mange lever deres liv uden at tænke over, om det, de laver, egentlig giver mening for dem - om de har lyst til det. Og mad er blevet så kompliceret. Før var fedtet skurken, nu er kulhydrat nærmest lig med døden. Åh, jeg bliver træt! Vi glemmer helt at mærke efter vores egen krop. Hvad fungerer netop jeg bedst på at spise? Hvad har jeg lyst til, men som jeg (måske) bliver ved med at forbyde mig selv? Der er så mange regler og restriktioner. Hvad med at begynde at se på sundhed som en meget større helhed? Det tror jeg faktisk ville hjælpe rigtig mange mennesker.

Men pointen med denne blog er lige at få understreget:

LYST KAN IKKE STÅ UDEN BEHOV!

Især spiseforstyrrede der endnu ikke kan mærke deres lyst: I skal gøre en hulens masse i starten som er rent BEHOV for at få det bedre. Mere og mere kan I så lukke lysten ind. Og jo mere man så gør det, jo mere åbner livet sig for én :) Det er vildt at mærke, hvor meget man rent faktisk kan styre sin dag i en meget mere LYSTig retning (hehe).

Sidder du fx lige nu fanget i kun at kunne spise en bestemt ting til aftensmad (eller generelt udelukker en masse fødevarer) og tænker: "jamen jeg kan jo ikke mærke lysten til noget andet", så skal du altså huske, at du ikke kommer videre, før du husker BEHOVET. Behovet for at gøre noget andet, end spiseforstyrrelsen dikterer. Undervejs i din proces kan du så øve dig i at mærke mere og mere efter, hvad du rent faktisk har LYST til at spise, lave, bruge dit liv på osv.

4 kommentarer:

  1. Rigtig godt med en uddybning af 'lyst'! Jeg synes, at 'behov' er en rigtig vigtig tilføjelse :).
    Jeg tænker, at 'behov' også kan bruges for de spiseforstyrrede, der 'falder i den anden grøft' (overspisning). Måske kan det føles som om, at man har lyst til at spise overdrevne mængder, som man måske ikke har lyst til sådan helt rigtigt, men som spiseforstyrrelsen overbeviser en om at man skal spise, ligesom den kan overbevise en om, at man ikke skal spise og ikke har lyst til at spise (dette skal ikke forveksles med de cravings/følelse af ekstrem sult man kan få under vægtøgning - som man skal lytte til - det er kroppens reelle sult, den er ikke mental).
    Så kan man måske bruge 'behov'. Der er behov for at man spiser tilpas (ikke for meget/lidt/sundt/usundt) for at kroppen og hjernen kan fungere sådan helt biologisk, og for at man ikke skal bruge en masse tid og energi på dårlig samvittighed/opkast/tvangsmotion. Så er der jo ikke tid og energi til at lave, man har LYST til :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lige præcis!! Super at du lige tilføjede det - tak!

      Slet
  2. Ja du har helt ret i at lyst ikke kan stå uden for behov :-) Jeg tror også mange anorektikere kan tolke lyst som om at de ikke skal spise, fordi de ikke har lyst til noget. Jeg tror også at nogle bulimikere eller personer med BED kan bruge lyst som en undskyldning for at spise rigtig, rigtig meget slik, kage, junk food, burgere, pizza osv, og glemme at kroppen også har brug for næring i form af frugt, grøntsager, fibre, vitaminer og mineraler :-) Kroppen skal være i balance og velnæret før man helt kan begynde at spise efter lyst. Men ja, det handler om balance, for selvfølgelig skal der også være plads til pizza og kage en gang imellem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Jeg har også først kunne begynde at følge min lyst rigtigt mht. mad, efter min krop kom i balance. Så er det meget nemmere at spise sundt/fornuftigt 80-90% af tiden og så nyde guf osv. indimellem, når jeg har lyst :)

      Slet