lørdag den 23. januar 2016

Lidt om kost til spiseforstyrrede

Selv om jeg mener, at maden til spiseforstyrrede fylder for meget i behandlingen (og især vejning), så kommer man ikke uden om, at maden har en STOR betydning for at få det godt! Krop, kost, psyke - hænger sammen. Så jo, der er en mening med, at behandlingen går op i, at man skal spise

Dette indlæg handler om, hvordan maden har hjulpet mig til at få det godt fysisk og psykisk. Jeg snakker mest om at vende tanker, mærke sin krop og lyst, holde fokus, gøre noget AKTIVT imod spiseforstyrrelsen osv. Men maden har selvfølgelig også haft en stor betydning for min frihed i dag og ikke mindst en stor andel i, at Julia er her (får en klump i halsen af taknemmelighed blot ved at skrive det).

Da jeg blev normalvægtig, var jeg det i LANG tid, uden at jeg alligevel fik menstruation (sammenlagt var jeg uden menstruation i 16 år). Og det fattede jeg ikke! Nu spiser jeg jo, og min vægt er ikke for lav!! Hvorfor kommer den så ikke?!

Det var dybt frustrerende.

Den kom ikke, fordi jeg ikke havde bearbejdet tankerne nok. Heller ikke fordi jeg ikke spiste (var som sagt også normalvægtig).

Men hvad spiste jeg?: brød, hvedeklid, rosiner, æbler, sukkerfrit slik osv. i den dur. Mad uden fedt men med masser af fibre (sig goddag til at skide 5 gange om dagen og at have ballonmave!!). Kaloriemæssigt fik jeg, hvad jeg skulle. Men jeg manglede: FEDT. I den grad!! For i alle årene i anoreksien, havde jeg været ekstremt fedtforskrækket. Selv æggeblommen pillede jeg ud af æg!

Da jeg satte mig lidt i fedtstoffers betydning for vores hormoner, hjerne, energi, glæde, koncentration og velvære generelt, erkendte jeg, at jeg måtte se min frygt for fedtet i øjnene. Hvis jeg ville have menstruation - og sådan helt generelt bare få det godt! - så måtte jeg indføre det i min kost.

Så det gjorde jeg. Om jeg var angst? Ja. Jeg var ved at dø af skræk. Om jeg syntes, det var nemt? Nej. Jeg er jo vokset op i en tid, hvor sukker har været ok, men FEDT... uha, det er farligt!! Man bliver tyk af det!

Men jeg gjorde det. Jeg indførte, til at starte med, 2 spsk. koldpresset økologisk hørfrøolie hver morgen. HVER MORGEN. Det var den eneste forskel til en start. Jeg er bedst til små skridt :)

Jeg mærkede, hvilken forskel det gjorde i mit hoved først og fremmest. Mere ro! Mindre angst! Bedre koncentration! (havde ikke kunne læse en bog i maaaange år pga. flakkende tanker og uro). Og gladere humør! Wow, tænkte jeg. Tænk at jeg kunne have det sådan!

Hvad nu hvis jeg turde være endnu mere modig? Kunne jeg så få det endnu bedre?

Jeg begyndte at indføre endnu mere fedt. Ikke kun om morgenen men gennem hele dagen. Om jeg var angst? Ja. Jeg var ved at dø af skræk. Om jeg syntes, det var nemt? Nej.

Jeg spiste nødder (især mandler, paranødder, cashewnødder), avokado, oliven, laks, makrel, æg med blomme (!), smør.... alt det jeg havde været SÅ bange for. Jeg var seriøst bange for at tage 100 kg. på (på en uge). Samtidig skar jeg ned på mit kæmpe forbrug af frugt, tørret frugt og brød. Og ud med det sukkerfri og "light".

Hvad oplevede jeg?

AT JEG FIK DET FANTASTISK!!! Mit humør steg, min uro blev meget meget mindre, jeg kunne koncentrere mig og de spiseforstyrrede tanker blev mindre. What?! Det var seriøst SÅ vildt at opleve den ro i min krop og min psyke.

Tog jeg på? Nej! På trods af at jeg nu spiste VILDT meget fedt! (men til gengæld meget mindre "ballonmave"-mad).

Og den ekstra bonus var: jeg fik menstruation efter 16 års tørke i underlivet! Jeg kan ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jeg var. Lægerne dømte mig dog stadig "ude" - de troede ikke på, at jeg ville kunne få børn, selv om menstruationen nu var kommet tilbage. Det var for usandsynligt, at min krop ville være i stand til at blive gravid, bære et barn, føde.

Men der gik ca. 1 år. Så kom der to streger frem på tissepinden :) Jeg var gravid!! Jeg må indrømme, at jeg hele graviditeten igennem havde meget svært ved at tro på det... det ville nok gå galt. Men måned efter måned gik - og i dag har jeg altså Julia, som bliver 2 år d. 3. april!!

At indføre fedtet i min kost har været det mest skelsættende for mig. Jeg vil nærmest sige, at "mit liv startede med fedtet".

Jeg har fundet ud af, at det er den kost, som JEG fungerer allerbedst på. Stadig. Jeg holder fast i at spise sådan, for så har jeg det ALLERBEDST.

Men nu er jeg i stand til at "bøje" det lidt. Altså spise lidt frugt og indimellem sukker også. I starten - da jeg omlagde kosten - fungerede det ikke for mig. Jeg blev hurtigt påvirket af for meget sukker. Nu føler jeg, at der er ro i min krop - og så kan jeg godt spise flødeboller, is, æbler osv. indimellem. Bare jeg fortsat holder fast i min hørfrøolie om morgenen og generelt fedt til alle måltider. Jeg fungerer ikke på "et skud rent kulhydrat-måltid". Mig som i SÅ mange år nærmest levede af kulhydrat!! (eller...levede og levede....).

Her på det sidste har jeg spist lidt for meget guf (tjek min instagram!), og det kan jeg faktisk mærke. Jeg har skåret lidt for meget ned i fedtet. Og det er ikke godt for mig! Jeg kan mærke, at jeg er lidt mere urolig igen, lidt mere ukoncentreret, lidt mere angst over fremtiden... Og det irriterer mig sgu! Så nu vil jeg være lidt mere obs på min kost (fedtindtag) det næste stykke tid. Jeg har brug for at komme mere i balance igen.

Hvordan harmonerer al denne mad/fedt-snak med min kommende bog "Lystkuren", tænker du måske? (jeg er ved at skrive på en sundhedsbog, der - måske - skal hedde "Lystkuren". Er stadig på tegnebrættet). Jeg snakker og skriver så meget om, at man skal følge sin lyst - også madmæssigt. Men hvordan passer det med, at jeg fungerer bedst på meget fedt, og at jeg nu vil følge den "retning" lidt mere??

At være på LYSTKUREN tolker jeg, som at man MÆRKER sig selv og sin krop. Hvad har JEG lyst til at lave/bruge mit liv på? Hvem/hvilke typer mennesker har JEG lyst til at være sammen med? Hvad er vigtigt at prioritere i MIT liv, for at jeg har det bedst muligt? (jeg er som eks. introvert og særlig sensitiv = jeg har brug for ro, struktur, fordybelse, mig-tid. Jeg tanker op, når jeg er alene). Hvad har jeg lyst til at spise, så jeg får det bedst muligt?

Nogle tror, at hvis man spiser efter sin lyst, så vælter man sig i junk, slik og lign. Men nej. Jeg tror simpelthen ikke på, at kroppens naturlige lyst vil vælge det. Hvis man lærer at mærke efter i sin krop, vil man vælge det, som man får det bedst af at spise. Indimellem vælger man noget mindre godt, men så er man bevidst om det og vælger dermed også "konsekvenserne" af det.

Så når jeg siger/skriver, at jeg lever efter INGEN REGLER, så er det også rigtigt. Jeg må spise ALT, siger jeg til mig selv. Det er en KÆMPE frihed at føle!! Men jeg VÆLGER langt det meste af tiden det mad, som får mig til at stråle og leve mere :) Og når jeg som nu mærker, at jeg er kommet lidt ud af balance, vælger jeg at vælge det mindre gode for mig fra i en periode.

På denne måde føler jeg en frihed, og jeg føler, at jeg følger min lyst. Jeg har haft lyst til en del guf på det sidste (tror faktisk det har været af trods over for januars slankehysteri!), men nu mærker jeg i min krop, at jeg skal tilbage på "fedt-sporet". Jeg vil gerne have mere ro i mig igen.

Det, som jeg "angriber", når jeg "gør grin med" diverse kostretninger er, at SÅ mange mennesker vælger mad med hovedet!! De hører om fx LCHF og tænker: "det må jeg også følge". De glemmer at mærke efter i DERES krop. Jeg tror ikke på, at vi alle skal spise ens. Vores fortid, gener, psyke, aktivitetsniveau spiller ind. Fx kan min søster spise meget frugt og brød uden at blive "skør i hovedet". Jeg kan ikke.

Jeg ville ønske, at folk gad bruge tid på at lære deres egen krop at kende. Lære at mærke og lytte. Hvad får jeg det BEDST af at spise? Hvad kan jeg spise indimellem, uden det fucker mig op? Hvad skal jeg helst holde mig helt fra? Så man altså lærer at spise ud fra SIN KROP OG PSYKE i stedet for slavisk at følge en bestemt kostretning.

Derfor siger jeg ikke, at jeg spiser LCHF (det gør jeg jo heller ikke teknisk set, i og med at jeg spiser flødeboller mm.) - jeg spiser meget fedt og mange dage er det LCHF. Men jeg spiser også et æble eller lign., hvis jeg har lyst. Kommer jeg lidt ud af balance (som nu), er jeg mere obs på at holde mig til det, jeg får det BEDST af at spise.

Her til sidst vil jeg lige understrege: jeg siger ikke, at alle spiseforstyrrede skal spise så meget fedt. Men et FORSLAG til dig, som har været meget fedtforskrækket og/eller underernæret i flere år, er at skæve lidt til at få mere fedt i kosten. Hvis du har meget angst, er urolig, ukoncentreret osv. er det måske en idé at prøve, om fedtet kan være din "redning", som det var for mig? Jeg ved godt, at det er angstprovokerende, hvis du nærmest lever af frugt. Men hvis det ikke har hjulpet dig ud af din spiseforstyrrelse kunne det jo være, at du skulle kigge lidt på det fedt ;)

tirsdag den 19. januar 2016

Espresso Macchiato og taknemmelighed

 
 
I søndags havde jeg en kaffedate med en veninde kl. 9. Jeg vågnede tidligt og tog ind på Hovedbanegården for at observere folk (kan jeg godt li') samt skrive.
 
Jeg bestilte en Espresso Macchiato i Lagkagehuset, for det har jeg ikke smagt før. Det lød bare lækkert :) Men jeg blev dødskuffet! Det var bare sådan en mini-kop med et mini-tår kaffe i! Jeg begyndte at bruge krudt på at være irriteret over det. Hvorfor havde jeg ikke bare bestilt en latte?!
 
Men så vendte jeg fokus til folk omkring mig. Lige ved siden af mig sad en hjemløs og sov (altså inde i Lagkagehuset). Ude i kulden lå hans labrador og frøs kunne jeg se ud af vinduet. Der begyndte at vokse en "jeg-skal-græde-klump" i min hals. Med et blev jeg ramt af EKSTREM dårlig samvittighed. Hvad fanden har jeg egentlig at brokke mig over? (når jeg gør det). Jeg har et hjem, en fantastisk datter og kæreste, en dejlig familie, et arbejde jeg selv har valgt, og jeg er rask. Jeg glemmer tit at være taknemmelig! Kommer til at "brokke" mig over det "grimme" ved min krop og mig selv, fokusere på vores lille økonomi og stresser over alt det jeg ikke når... Hvad fanden skal jeg egentlig nå?!
 
Jeg kiggede på hunden og blev meget overrasket over folks reaktion. Der var SÅ mange, der gik forbi hunden, stoppede op, kiggede ind på den hjemløse, klappede hunden og lagde penge. Jeg var målløs! Troede faktisk ikke at folk var så søde. Så vågnede den hjemløse. Jeg spurgte ham, om jeg måtte købe noget mad til ham? Men det kunne han ikke tage imod... Jeg sagde, at jeg virkelig gerne ville give ham det, men nej.. Han ville ikke. Men to sodavand ville han godt have 😄 Så det købte jeg til ham.
 
Da jeg gik derfra, var jeg stadig lige ved at tude. Virkelig vanvittigt så meget den lille episode røg ind under huden på mig. Jeg gik derfra og tænkte: "det her vil jeg gøre noget oftere. Sætte mig et sted og observere folk. Sætte tingene i perspektiv og tænke på alt det som jeg har at være taknemmelig for. Det gør, at jeg vokser indeni. Bliver bedre til at fokusere på alt det, der faktisk er GODT i mit liv. I stedet for at fokusere på de småting som er "galt". Håber det kan inspirere jer til at stoppe op indimellem ❤️
 
PS. Husk at jeg holder foredrag i morgen aften på Amager og d. 2. feb. i Horsens :) Se info her.

tirsdag den 5. januar 2016

Milles nytårstanker

Så er 2016 skudt i gang!

Og det kan man sgu godt se alle steder... januar = ekstrem sundhedsfokus, indmelding i træningscentre, slankekure i dameblade osv.

Jeg forstår sagtens, at man gerne vil være sund, passe på sin krop og tabe sig hvis man virkelig har brug for det. Og et nyt år lægger li'som op til, at NU skal man "tage sig sammen" og gøre noget ved det... Man kan lægge det gamle år bag sig og tænke: "nyt år, nye vaner. Det er NU, jeg skal få den krop, jeg drømmer om!"

Super godt, man kommer i gang. Januar kører på skinner. Man spiser sundt, synder ikke (som det så "dejligt" hedder...), man får trænet mindst fire gange om ugen osv. Yes, man er endelig på rette spor! Indtil... man kommer liiiige til at spise det, som man jo egentlig ikke må....og så kan man lige så godt fortsætte for nu er det alligevel ødelagt. Så bliver det oftere og oftere igen, at man "ryger i" - og man kan lige så godt gøre det "ordentligt" hver gang, det sker. Alt-eller-intet- tankegangen er igen i fuld flor. De ellers så gode nytårsforsætter ryger i vasken, og man er tilbage til samme status som i det gamle år. Shit, nu er der et år til, at man igen kan lave nytårsforsætter!

Måske lidt provokerende sat op (men jeg er jo god til at provokere...).

Hvorfor ikke gribe det anderledes an? Prøve en ny strategi i stedet for gang på gang at lade sig styre af en kur, af at man skal træne i et træningscenter, af regler og forbud...

Tænk hvis alt er tilladt at spise! Virkelig ALT. Men at du lærer at mærke efter og træffe bedre og sundere valg for dig selv. Hver dag. Ikke kun i januar. Så kan du faktisk være sund året rundt. Uden at være styret af regler. Uden at have en hammer over hovedet, for det er ikke muligt at "synde". Alt er jo tilladt! Dvs. lige meget hvad du spiser, har du ikke gjort noget "forkert". Du har ikke "syndet". Men du mærker, at du faktisk ikke får det særlig godt af at kværne sukker og junk. Og langsomt begynder du at forstå, at du hver dag har VALG. Og FRAVALG.

Hvis du følger mig/har læst hvad jeg skriver, så ved du, at jeg lever efter INGEN REGLER. Året rundt. Januar er for mig ikke anderledes end f.eks. august. Men det betyder ikke, at jeg spiser ALT. Det, som jeg ikke kan li', spiser jeg ikke. Det, som jeg ved, jeg ikke får det super af at spise (selv om jeg kan li' det), spiser jeg kun, når lysten til det er større end de konsekvenser, det har.

Eks.: jeg spiser sjældent slik, for mit blodsukker fucker totalt af det, og jeg føler, at sukker i form af slik, får min krop til at skrige på mere, mere, mere! Men jeg spiser sukker på andre måder. Flødeboller, is, chokolade, lækre kager osv. Når jeg spiser det, får jeg ikke den craving, jeg får, når jeg spiser slik, og jeg kan stoppe efter en lille/normal mængde. Men er lysten til noget slik stor, spiser jeg det, og så ved jeg bare, at jeg efterfølgende skal være opmærksom på at få mit blodsukker i balance igen.

Hvis jeg gjorde sukker forbudt, ville jeg føle, at jeg "syndede", hvis jeg f.eks. spiste en flødebolle. Jeg ville føle dårlig samvittighed. I stedet for at nyde den! Ved at det ikke er forbudt, tager jeg ansvaret tilbage til mig selv - ansvaret for at mærke efter, hvor meget jeg egentlig har lyst til. Er det nydelse at kværne en pakke flødeboller? Nej. Men jeg kan nyde én eller to. Hvis det var forbudt, ville min hjerne fucke med mig og få mig til at tænke: "nu har du alligevel brudt din regel, så fortsæt. Nu har du alligevel ødelagt det, så spis så meget du kan. I morgen er det jo forbudt igen". Så ville jeg overspise for igen at blive restriktiv dagen efter. Ond cirkel som ikke fungerer. For mig i hvert fald.

På den måde jeg lever nu, sker der intet ved at nyde f.eks. en flødebolle, når jeg har lyst. Jeg tager ikke på. Jeg fucker ikke mit blodsukker. Jeg fucker ikke min psyke. Jeg tror endda min krop er mere sund og i balance, end dem som lever på en streng diæt. Sundhed er SÅ MEGET MERE end kalorier ind, kalorier ud, og SÅ MEGET MERE end næringsindhold!

For at jeg ikke bliver misforstået, vil jeg lige understrege, at jeg IKKE mener, at sundhed så er at voldæde sukker, hvidt brød, junk osv. Det er nok de færreste, der får det godt af at leve af det. Og jeg vil - som de fleste andre kvinder nok - også gerne være slank og se "godt ud". Jeg prøver bare at vende sundhed på hovedet - smide det op i luften, give slip, lade det lande uden regler og forbud og i stedet lære at lytte til min krop i stedet for det satans kloge hoved. Og min påstand er, at hvis flere gad tage sig den tålmodighed at lære sin krops signaler at kende og lære at lytte til den, ville alle - især januars - kure prelle af. Man har jo "kuren" til sin egen sundhed i sin egen krop!!

Nå, så er der træning :) Jeg har selv været fanget i, at man skal træne i fitnessscenter, for at man træner rigtigt. Så jeg meldte mig ind i Fitnessdk sidst på foråret 2015, efter min barsel hvor jeg ville i gang igen.

Men jeg har kun været der fire gange... Så nu melder jeg mig ud! Stik imod mange andre, som melder sig ind her i januar :)

Jeg synes bestemt, at det kan være godt at træne i fitnesscenter, så jeg rakker det ikke ned! Men prøv at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Jeg hører mange spiseforstyrrede sige, at de føler, at de skal træne i fitnesscenter... hvis ikke de gør det, føler de sig forkerte. Men hvad nu hvis du har mere lyst til noget andet træning?

Jeg har gennem efteråret spurgt mig selv, hvad der er mig, og hvad der var spiseforstyrrelsen. I spiseforstyrrelsen stod jeg i Fitnessdk hver dag kl. 6 for at træne. Uden at mærke. Skulle bare derhen. Jeg nedbrød min krop - og stressede den totalt! - mere end jeg blev glad, fik energi og fik opbygget en sund krop af træningen. Før spiseforstyrrelsen var jeg en "badmintonpige". Jeg spillede badminton på et rimelig højt niveau (var bl.a. til Danmarksmesterskaberne for unge under 18 år). Jeg elskede det og dyrkede det 3-4 gange om ugen AF LYST. Og jeg spiste samtidig lige, hvad jeg havde lyst til, uden nogensinde at skænke mad en tanke. Jeg var helt normalvægtig og sund som barn.

Så her i foråret 2015 meldte jeg mig nok ind i Fitnessdk, fordi jeg følte, at jeg "skulle". Hvordan skulle jeg dog ellers få motion?! Men som sagt har jeg stort set ikke været der...

- fordi det dybest set ikke er mig.
- fordi jeg ikke går op i "at se ud" (selv om jeg gerne vil holde mig sund). Man kan selvfølgelig godt træne i fitnesscenter, uden det er det, der er ens fokus - jeg vil ikke skære alle over én kam. Synes bare der hersker meget "se ud" i fitnesscentre.
- fordi jeg bliver mindet om min tid i spiseforstyrrelsen, hvor jeg trænede der uden lyst og tilstedeværelse.

I stedet for at træne i Fitnessdk, har jeg gået tur med barnevognen, og jeg har trænet maven op efter fysioterapeut Elin Solheims onlineprogram. Dvs. hjemme på stuegulvet. Så hvorfor jeg overhovedet skulle melde mig ind i Fitnessdk, ved jeg sgu ikke - som sagt nok mest fordi jeg følte, at jeg burde/det skal man jo...

Det, som jeg har savnet, er at få sved på panden. Føle endorfinerne i min krop. Jeg elsker at bruge min krop! Har altid været en aktiv pige. Og der er det altså ikke nok at gå med barnevognen... Så her i juleferien er jeg kommet i gang med at løbe en tur hver anden dag. DET gør mig godt. Og det kan passes ind i min hverdag, arbejdsdag og mit familieliv.

Så mine nytårstanker kredser også om at komme i bedre form. Det skal bare være på min glædes-måde, og det handler om at føle mig stærkere og sundere. Det kan jeg sagtens, selv om jeg melder mig ud af Fitnessdk.

Mht. maden så er min januar ikke anderledes end de andre måneder. Jeg kan mærke en mindre lyst til sukker, fordi jeg fik rigeligt i november og december. Hold op jeg fik spist mange flødeboller! (det ved jer, der følger mig på Instagram). Men det betyder som sagt ikke, at jeg så har lavet en regel, der hedder ingen sukker. Jeg VÆLGER det nok bare lidt mindre her i januar, indtil min flødebolle-lyst igen er der ;)

Noget som har slået mig her ved "nytårsforsæt-tid" er, hvor meget de ofte handler om ÉN SELV. Hvorfor ikke også tænke over, hvad man vil blive bedre til at gøre for andre?! Hvis du ikke kun skulle fokusere på din vægt og din krops udseende - hvad ville du så gerne hjælpe andre med/gøre for andre?

Egenomsorg er ekstremt vigtigt - men verden bliver større af at gøre en forskel for andre. Nogle gange kan det være ekstremt sundt at droppe navlepilleriet (uden at egenomsorgen ryger i vasken).

Spørg dig selv: HVAD VIL JEG GERNE HJÆLPE ANDRE MED I DET NYE ÅR? HVORDAN VIL JEG GERNE VÆRE OVER FOR ANDRE? Og gør det som en del af dine nytårsforsætter (eller hvad vi nu skal kalde dem. Mål, ønsker, det du vil arbejde med...)

Håber I fik noget ud af alle disse tanker :) Til sidst tre billeder fra jul og nytår. Julia blev 21 måneder her d. 3. januar (hvis I tænker hvor gammel er hun egentlig nu?).

Julia juleaften inden vi kørte hjem til mine forældre og holdt jul (min mor har strikket kjolen):

 
Det er ikke de dyreste gaver, der er det bedste. En lille pixibog er et hit!:

En sjælden selfie af mig selv:
 

 
GODT NYTÅR OG TAK FORDI I HÆNGER PÅ!