lørdag den 23. januar 2016

Lidt om kost til spiseforstyrrede

Selv om jeg mener, at maden til spiseforstyrrede fylder for meget i behandlingen (og især vejning), så kommer man ikke uden om, at maden har en STOR betydning for at få det godt! Krop, kost, psyke - hænger sammen. Så jo, der er en mening med, at behandlingen går op i, at man skal spise

Dette indlæg handler om, hvordan maden har hjulpet mig til at få det godt fysisk og psykisk. Jeg snakker mest om at vende tanker, mærke sin krop og lyst, holde fokus, gøre noget AKTIVT imod spiseforstyrrelsen osv. Men maden har selvfølgelig også haft en stor betydning for min frihed i dag og ikke mindst en stor andel i, at Julia er her (får en klump i halsen af taknemmelighed blot ved at skrive det).

Da jeg blev normalvægtig, var jeg det i LANG tid, uden at jeg alligevel fik menstruation (sammenlagt var jeg uden menstruation i 16 år). Og det fattede jeg ikke! Nu spiser jeg jo, og min vægt er ikke for lav!! Hvorfor kommer den så ikke?!

Det var dybt frustrerende.

Den kom ikke, fordi jeg ikke havde bearbejdet tankerne nok. Heller ikke fordi jeg ikke spiste (var som sagt også normalvægtig).

Men hvad spiste jeg?: brød, hvedeklid, rosiner, æbler, sukkerfrit slik osv. i den dur. Mad uden fedt men med masser af fibre (sig goddag til at skide 5 gange om dagen og at have ballonmave!!). Kaloriemæssigt fik jeg, hvad jeg skulle. Men jeg manglede: FEDT. I den grad!! For i alle årene i anoreksien, havde jeg været ekstremt fedtforskrækket. Selv æggeblommen pillede jeg ud af æg!

Da jeg satte mig lidt i fedtstoffers betydning for vores hormoner, hjerne, energi, glæde, koncentration og velvære generelt, erkendte jeg, at jeg måtte se min frygt for fedtet i øjnene. Hvis jeg ville have menstruation - og sådan helt generelt bare få det godt! - så måtte jeg indføre det i min kost.

Så det gjorde jeg. Om jeg var angst? Ja. Jeg var ved at dø af skræk. Om jeg syntes, det var nemt? Nej. Jeg er jo vokset op i en tid, hvor sukker har været ok, men FEDT... uha, det er farligt!! Man bliver tyk af det!

Men jeg gjorde det. Jeg indførte, til at starte med, 2 spsk. koldpresset økologisk hørfrøolie hver morgen. HVER MORGEN. Det var den eneste forskel til en start. Jeg er bedst til små skridt :)

Jeg mærkede, hvilken forskel det gjorde i mit hoved først og fremmest. Mere ro! Mindre angst! Bedre koncentration! (havde ikke kunne læse en bog i maaaange år pga. flakkende tanker og uro). Og gladere humør! Wow, tænkte jeg. Tænk at jeg kunne have det sådan!

Hvad nu hvis jeg turde være endnu mere modig? Kunne jeg så få det endnu bedre?

Jeg begyndte at indføre endnu mere fedt. Ikke kun om morgenen men gennem hele dagen. Om jeg var angst? Ja. Jeg var ved at dø af skræk. Om jeg syntes, det var nemt? Nej.

Jeg spiste nødder (især mandler, paranødder, cashewnødder), avokado, oliven, laks, makrel, æg med blomme (!), smør.... alt det jeg havde været SÅ bange for. Jeg var seriøst bange for at tage 100 kg. på (på en uge). Samtidig skar jeg ned på mit kæmpe forbrug af frugt, tørret frugt og brød. Og ud med det sukkerfri og "light".

Hvad oplevede jeg?

AT JEG FIK DET FANTASTISK!!! Mit humør steg, min uro blev meget meget mindre, jeg kunne koncentrere mig og de spiseforstyrrede tanker blev mindre. What?! Det var seriøst SÅ vildt at opleve den ro i min krop og min psyke.

Tog jeg på? Nej! På trods af at jeg nu spiste VILDT meget fedt! (men til gengæld meget mindre "ballonmave"-mad).

Og den ekstra bonus var: jeg fik menstruation efter 16 års tørke i underlivet! Jeg kan ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jeg var. Lægerne dømte mig dog stadig "ude" - de troede ikke på, at jeg ville kunne få børn, selv om menstruationen nu var kommet tilbage. Det var for usandsynligt, at min krop ville være i stand til at blive gravid, bære et barn, føde.

Men der gik ca. 1 år. Så kom der to streger frem på tissepinden :) Jeg var gravid!! Jeg må indrømme, at jeg hele graviditeten igennem havde meget svært ved at tro på det... det ville nok gå galt. Men måned efter måned gik - og i dag har jeg altså Julia, som bliver 2 år d. 3. april!!

At indføre fedtet i min kost har været det mest skelsættende for mig. Jeg vil nærmest sige, at "mit liv startede med fedtet".

Jeg har fundet ud af, at det er den kost, som JEG fungerer allerbedst på. Stadig. Jeg holder fast i at spise sådan, for så har jeg det ALLERBEDST.

Men nu er jeg i stand til at "bøje" det lidt. Altså spise lidt frugt og indimellem sukker også. I starten - da jeg omlagde kosten - fungerede det ikke for mig. Jeg blev hurtigt påvirket af for meget sukker. Nu føler jeg, at der er ro i min krop - og så kan jeg godt spise flødeboller, is, æbler osv. indimellem. Bare jeg fortsat holder fast i min hørfrøolie om morgenen og generelt fedt til alle måltider. Jeg fungerer ikke på "et skud rent kulhydrat-måltid". Mig som i SÅ mange år nærmest levede af kulhydrat!! (eller...levede og levede....).

Her på det sidste har jeg spist lidt for meget guf (tjek min instagram!), og det kan jeg faktisk mærke. Jeg har skåret lidt for meget ned i fedtet. Og det er ikke godt for mig! Jeg kan mærke, at jeg er lidt mere urolig igen, lidt mere ukoncentreret, lidt mere angst over fremtiden... Og det irriterer mig sgu! Så nu vil jeg være lidt mere obs på min kost (fedtindtag) det næste stykke tid. Jeg har brug for at komme mere i balance igen.

Hvordan harmonerer al denne mad/fedt-snak med min kommende bog "Lystkuren", tænker du måske? (jeg er ved at skrive på en sundhedsbog, der - måske - skal hedde "Lystkuren". Er stadig på tegnebrættet). Jeg snakker og skriver så meget om, at man skal følge sin lyst - også madmæssigt. Men hvordan passer det med, at jeg fungerer bedst på meget fedt, og at jeg nu vil følge den "retning" lidt mere??

At være på LYSTKUREN tolker jeg, som at man MÆRKER sig selv og sin krop. Hvad har JEG lyst til at lave/bruge mit liv på? Hvem/hvilke typer mennesker har JEG lyst til at være sammen med? Hvad er vigtigt at prioritere i MIT liv, for at jeg har det bedst muligt? (jeg er som eks. introvert og særlig sensitiv = jeg har brug for ro, struktur, fordybelse, mig-tid. Jeg tanker op, når jeg er alene). Hvad har jeg lyst til at spise, så jeg får det bedst muligt?

Nogle tror, at hvis man spiser efter sin lyst, så vælter man sig i junk, slik og lign. Men nej. Jeg tror simpelthen ikke på, at kroppens naturlige lyst vil vælge det. Hvis man lærer at mærke efter i sin krop, vil man vælge det, som man får det bedst af at spise. Indimellem vælger man noget mindre godt, men så er man bevidst om det og vælger dermed også "konsekvenserne" af det.

Så når jeg siger/skriver, at jeg lever efter INGEN REGLER, så er det også rigtigt. Jeg må spise ALT, siger jeg til mig selv. Det er en KÆMPE frihed at føle!! Men jeg VÆLGER langt det meste af tiden det mad, som får mig til at stråle og leve mere :) Og når jeg som nu mærker, at jeg er kommet lidt ud af balance, vælger jeg at vælge det mindre gode for mig fra i en periode.

På denne måde føler jeg en frihed, og jeg føler, at jeg følger min lyst. Jeg har haft lyst til en del guf på det sidste (tror faktisk det har været af trods over for januars slankehysteri!), men nu mærker jeg i min krop, at jeg skal tilbage på "fedt-sporet". Jeg vil gerne have mere ro i mig igen.

Det, som jeg "angriber", når jeg "gør grin med" diverse kostretninger er, at SÅ mange mennesker vælger mad med hovedet!! De hører om fx LCHF og tænker: "det må jeg også følge". De glemmer at mærke efter i DERES krop. Jeg tror ikke på, at vi alle skal spise ens. Vores fortid, gener, psyke, aktivitetsniveau spiller ind. Fx kan min søster spise meget frugt og brød uden at blive "skør i hovedet". Jeg kan ikke.

Jeg ville ønske, at folk gad bruge tid på at lære deres egen krop at kende. Lære at mærke og lytte. Hvad får jeg det BEDST af at spise? Hvad kan jeg spise indimellem, uden det fucker mig op? Hvad skal jeg helst holde mig helt fra? Så man altså lærer at spise ud fra SIN KROP OG PSYKE i stedet for slavisk at følge en bestemt kostretning.

Derfor siger jeg ikke, at jeg spiser LCHF (det gør jeg jo heller ikke teknisk set, i og med at jeg spiser flødeboller mm.) - jeg spiser meget fedt og mange dage er det LCHF. Men jeg spiser også et æble eller lign., hvis jeg har lyst. Kommer jeg lidt ud af balance (som nu), er jeg mere obs på at holde mig til det, jeg får det BEDST af at spise.

Her til sidst vil jeg lige understrege: jeg siger ikke, at alle spiseforstyrrede skal spise så meget fedt. Men et FORSLAG til dig, som har været meget fedtforskrækket og/eller underernæret i flere år, er at skæve lidt til at få mere fedt i kosten. Hvis du har meget angst, er urolig, ukoncentreret osv. er det måske en idé at prøve, om fedtet kan være din "redning", som det var for mig? Jeg ved godt, at det er angstprovokerende, hvis du nærmest lever af frugt. Men hvis det ikke har hjulpet dig ud af din spiseforstyrrelse kunne det jo være, at du skulle kigge lidt på det fedt ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar