tirsdag den 5. januar 2016

Milles nytårstanker

Så er 2016 skudt i gang!

Og det kan man sgu godt se alle steder... januar = ekstrem sundhedsfokus, indmelding i træningscentre, slankekure i dameblade osv.

Jeg forstår sagtens, at man gerne vil være sund, passe på sin krop og tabe sig hvis man virkelig har brug for det. Og et nyt år lægger li'som op til, at NU skal man "tage sig sammen" og gøre noget ved det... Man kan lægge det gamle år bag sig og tænke: "nyt år, nye vaner. Det er NU, jeg skal få den krop, jeg drømmer om!"

Super godt, man kommer i gang. Januar kører på skinner. Man spiser sundt, synder ikke (som det så "dejligt" hedder...), man får trænet mindst fire gange om ugen osv. Yes, man er endelig på rette spor! Indtil... man kommer liiiige til at spise det, som man jo egentlig ikke må....og så kan man lige så godt fortsætte for nu er det alligevel ødelagt. Så bliver det oftere og oftere igen, at man "ryger i" - og man kan lige så godt gøre det "ordentligt" hver gang, det sker. Alt-eller-intet- tankegangen er igen i fuld flor. De ellers så gode nytårsforsætter ryger i vasken, og man er tilbage til samme status som i det gamle år. Shit, nu er der et år til, at man igen kan lave nytårsforsætter!

Måske lidt provokerende sat op (men jeg er jo god til at provokere...).

Hvorfor ikke gribe det anderledes an? Prøve en ny strategi i stedet for gang på gang at lade sig styre af en kur, af at man skal træne i et træningscenter, af regler og forbud...

Tænk hvis alt er tilladt at spise! Virkelig ALT. Men at du lærer at mærke efter og træffe bedre og sundere valg for dig selv. Hver dag. Ikke kun i januar. Så kan du faktisk være sund året rundt. Uden at være styret af regler. Uden at have en hammer over hovedet, for det er ikke muligt at "synde". Alt er jo tilladt! Dvs. lige meget hvad du spiser, har du ikke gjort noget "forkert". Du har ikke "syndet". Men du mærker, at du faktisk ikke får det særlig godt af at kværne sukker og junk. Og langsomt begynder du at forstå, at du hver dag har VALG. Og FRAVALG.

Hvis du følger mig/har læst hvad jeg skriver, så ved du, at jeg lever efter INGEN REGLER. Året rundt. Januar er for mig ikke anderledes end f.eks. august. Men det betyder ikke, at jeg spiser ALT. Det, som jeg ikke kan li', spiser jeg ikke. Det, som jeg ved, jeg ikke får det super af at spise (selv om jeg kan li' det), spiser jeg kun, når lysten til det er større end de konsekvenser, det har.

Eks.: jeg spiser sjældent slik, for mit blodsukker fucker totalt af det, og jeg føler, at sukker i form af slik, får min krop til at skrige på mere, mere, mere! Men jeg spiser sukker på andre måder. Flødeboller, is, chokolade, lækre kager osv. Når jeg spiser det, får jeg ikke den craving, jeg får, når jeg spiser slik, og jeg kan stoppe efter en lille/normal mængde. Men er lysten til noget slik stor, spiser jeg det, og så ved jeg bare, at jeg efterfølgende skal være opmærksom på at få mit blodsukker i balance igen.

Hvis jeg gjorde sukker forbudt, ville jeg føle, at jeg "syndede", hvis jeg f.eks. spiste en flødebolle. Jeg ville føle dårlig samvittighed. I stedet for at nyde den! Ved at det ikke er forbudt, tager jeg ansvaret tilbage til mig selv - ansvaret for at mærke efter, hvor meget jeg egentlig har lyst til. Er det nydelse at kværne en pakke flødeboller? Nej. Men jeg kan nyde én eller to. Hvis det var forbudt, ville min hjerne fucke med mig og få mig til at tænke: "nu har du alligevel brudt din regel, så fortsæt. Nu har du alligevel ødelagt det, så spis så meget du kan. I morgen er det jo forbudt igen". Så ville jeg overspise for igen at blive restriktiv dagen efter. Ond cirkel som ikke fungerer. For mig i hvert fald.

På den måde jeg lever nu, sker der intet ved at nyde f.eks. en flødebolle, når jeg har lyst. Jeg tager ikke på. Jeg fucker ikke mit blodsukker. Jeg fucker ikke min psyke. Jeg tror endda min krop er mere sund og i balance, end dem som lever på en streng diæt. Sundhed er SÅ MEGET MERE end kalorier ind, kalorier ud, og SÅ MEGET MERE end næringsindhold!

For at jeg ikke bliver misforstået, vil jeg lige understrege, at jeg IKKE mener, at sundhed så er at voldæde sukker, hvidt brød, junk osv. Det er nok de færreste, der får det godt af at leve af det. Og jeg vil - som de fleste andre kvinder nok - også gerne være slank og se "godt ud". Jeg prøver bare at vende sundhed på hovedet - smide det op i luften, give slip, lade det lande uden regler og forbud og i stedet lære at lytte til min krop i stedet for det satans kloge hoved. Og min påstand er, at hvis flere gad tage sig den tålmodighed at lære sin krops signaler at kende og lære at lytte til den, ville alle - især januars - kure prelle af. Man har jo "kuren" til sin egen sundhed i sin egen krop!!

Nå, så er der træning :) Jeg har selv været fanget i, at man skal træne i fitnessscenter, for at man træner rigtigt. Så jeg meldte mig ind i Fitnessdk sidst på foråret 2015, efter min barsel hvor jeg ville i gang igen.

Men jeg har kun været der fire gange... Så nu melder jeg mig ud! Stik imod mange andre, som melder sig ind her i januar :)

Jeg synes bestemt, at det kan være godt at træne i fitnesscenter, så jeg rakker det ikke ned! Men prøv at mærke efter, hvad der er rigtigt for dig. Jeg hører mange spiseforstyrrede sige, at de føler, at de skal træne i fitnesscenter... hvis ikke de gør det, føler de sig forkerte. Men hvad nu hvis du har mere lyst til noget andet træning?

Jeg har gennem efteråret spurgt mig selv, hvad der er mig, og hvad der var spiseforstyrrelsen. I spiseforstyrrelsen stod jeg i Fitnessdk hver dag kl. 6 for at træne. Uden at mærke. Skulle bare derhen. Jeg nedbrød min krop - og stressede den totalt! - mere end jeg blev glad, fik energi og fik opbygget en sund krop af træningen. Før spiseforstyrrelsen var jeg en "badmintonpige". Jeg spillede badminton på et rimelig højt niveau (var bl.a. til Danmarksmesterskaberne for unge under 18 år). Jeg elskede det og dyrkede det 3-4 gange om ugen AF LYST. Og jeg spiste samtidig lige, hvad jeg havde lyst til, uden nogensinde at skænke mad en tanke. Jeg var helt normalvægtig og sund som barn.

Så her i foråret 2015 meldte jeg mig nok ind i Fitnessdk, fordi jeg følte, at jeg "skulle". Hvordan skulle jeg dog ellers få motion?! Men som sagt har jeg stort set ikke været der...

- fordi det dybest set ikke er mig.
- fordi jeg ikke går op i "at se ud" (selv om jeg gerne vil holde mig sund). Man kan selvfølgelig godt træne i fitnesscenter, uden det er det, der er ens fokus - jeg vil ikke skære alle over én kam. Synes bare der hersker meget "se ud" i fitnesscentre.
- fordi jeg bliver mindet om min tid i spiseforstyrrelsen, hvor jeg trænede der uden lyst og tilstedeværelse.

I stedet for at træne i Fitnessdk, har jeg gået tur med barnevognen, og jeg har trænet maven op efter fysioterapeut Elin Solheims onlineprogram. Dvs. hjemme på stuegulvet. Så hvorfor jeg overhovedet skulle melde mig ind i Fitnessdk, ved jeg sgu ikke - som sagt nok mest fordi jeg følte, at jeg burde/det skal man jo...

Det, som jeg har savnet, er at få sved på panden. Føle endorfinerne i min krop. Jeg elsker at bruge min krop! Har altid været en aktiv pige. Og der er det altså ikke nok at gå med barnevognen... Så her i juleferien er jeg kommet i gang med at løbe en tur hver anden dag. DET gør mig godt. Og det kan passes ind i min hverdag, arbejdsdag og mit familieliv.

Så mine nytårstanker kredser også om at komme i bedre form. Det skal bare være på min glædes-måde, og det handler om at føle mig stærkere og sundere. Det kan jeg sagtens, selv om jeg melder mig ud af Fitnessdk.

Mht. maden så er min januar ikke anderledes end de andre måneder. Jeg kan mærke en mindre lyst til sukker, fordi jeg fik rigeligt i november og december. Hold op jeg fik spist mange flødeboller! (det ved jer, der følger mig på Instagram). Men det betyder som sagt ikke, at jeg så har lavet en regel, der hedder ingen sukker. Jeg VÆLGER det nok bare lidt mindre her i januar, indtil min flødebolle-lyst igen er der ;)

Noget som har slået mig her ved "nytårsforsæt-tid" er, hvor meget de ofte handler om ÉN SELV. Hvorfor ikke også tænke over, hvad man vil blive bedre til at gøre for andre?! Hvis du ikke kun skulle fokusere på din vægt og din krops udseende - hvad ville du så gerne hjælpe andre med/gøre for andre?

Egenomsorg er ekstremt vigtigt - men verden bliver større af at gøre en forskel for andre. Nogle gange kan det være ekstremt sundt at droppe navlepilleriet (uden at egenomsorgen ryger i vasken).

Spørg dig selv: HVAD VIL JEG GERNE HJÆLPE ANDRE MED I DET NYE ÅR? HVORDAN VIL JEG GERNE VÆRE OVER FOR ANDRE? Og gør det som en del af dine nytårsforsætter (eller hvad vi nu skal kalde dem. Mål, ønsker, det du vil arbejde med...)

Håber I fik noget ud af alle disse tanker :) Til sidst tre billeder fra jul og nytår. Julia blev 21 måneder her d. 3. januar (hvis I tænker hvor gammel er hun egentlig nu?).

Julia juleaften inden vi kørte hjem til mine forældre og holdt jul (min mor har strikket kjolen):

 
Det er ikke de dyreste gaver, der er det bedste. En lille pixibog er et hit!:

En sjælden selfie af mig selv:
 

 
GODT NYTÅR OG TAK FORDI I HÆNGER PÅ!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar