onsdag den 20. april 2016

Hvorfor går det så langsomt?! Hvorfor svarer du ikke BARE?! Her er, hvad jeg laver...

Jeg vil lige fortælle jer lidt mere om, hvad jeg laver, så I kender til min hverdag (hvis I er interesseret i det selvfølgelig. Ellers spring indlægget over).

Som I ved, skriver jeg bøger. Jeg har skrevet 5 bøger selv (se dem her), og derudover har jeg været ghostwriter på et par stykker (dvs. skrevet bøger for andre, hvor det så er deres navn og ikke mit, der ender med at stå på bogen).

Min næste bog er en sundhedsbog, der nok kommer til at hedde "Lystkuren". Spørg ikke hvornår den udkommer, for jeg ved det ikke :)

Jeg holder foredrag (ja ja, det ved vi Mille!) og har gjort det i 7½ år nu.

Jeg hjælper spiseforstyrrede og pårørende via mails og personlige samtaler.

Jeg indsamler spiseforstyrrede historier, som skal være i en bog samt på en hjemmeside. Det er en kæmpe vidensindsamling for at få belyst især den offentlige behandling til spiseforstyrrede. Hvad fungerer, hvad fungerer knap så godt, hvad kan gøres bedre? Læs om det projekt her og her.

Og så er jeg i gang med noget endnu hemmeligt, men det er et større projekt, der skal hjælpe spiseforstyrrede og få skabt positive ændringer i behandlingen. Det får I meget snart mere at vide om :)

Det er jo i sig selv en del (synes jeg), men halvdelen af min arbejdsdag går faktisk med andre ting: min kæreste og jeg har sammen et firma, der hjælper iværksættere og jobsøgende. Her fungerer jeg som praktiske gris, er den der svarer mails, ordner regnskab og er koordinator på forskellige ting (bl.a. når vi har events mm.).

Min arbejdsdag er fra ca. 9.30-15, fordi jeg prioriterer rolige morgener med Julia og kvalitetstid med hende hver eftermiddag. Så på de timer skal jeg altså nå det hele, og det kan langt fra altid lade sig gøre. Derfor går det ikke superstærkt med mine spiseforstyrrede projekter, men jeg ER i fuld sving! Pt. holder jeg fokus på at få søsat det hemmelige projekt, og derfor svarer jeg ikke alle mails. Det er ikke fordi, jeg ikke vil, men hvis vi skal ha' skabt noget, som kan hjælpe FLERE, må jeg prioritere min tid, så jeg får skabt det, som når ud til alle, i stedet for at kun en enkelt får hjælp via mail. Det håber jeg, at I har forståelse for. JEG skal blive til VI. Hvordan kan vi SAMMEN få skabt de ændringer, vi ønsker for spiseforstyrrede?

Jeg er snart der, hvor jeg efterspørger hjælp til projektet (jeg har ikke spurgt indtil nu, fordi jeg synes, det er vigtigt at være helt klar i spyttet, inden jeg melder noget ud. Ellers risikerer jeg, at det ryger ud af en tangent, som jeg ikke ønsker, og som ikke gavner fællesskabet).

Nå, men indlægget her var altså bare for at fortælle, at jeg ikke kun sidder og hjælper spiseforstyrrede. Jeg hjælper også iværksættere og jobsøgende (sammen med min kæreste. Vi har vidst begge et stort hjælpe-gen), og jeg elsker det hele! Nogle gange er det super super hårdt (mest af alt økonomisk), men vi lever småt og er gode til at spare - og at se glæden vokse i de mennesker vi hjælper, er meget mere værd end en million på kontoen. Glæden ved at GIVE gør at man vokser som menneske. Og jeg tror på, at alt det vi skaber en dag bliver så bæredygtigt, at vi selv har råd til at flytte til noget større, rejse lidt mere, nyde lidt mere uden hele tiden at vende hver en krone.

Mens jeg er i gang med at fortælle om andet en spiseforstyrrelser, vil jeg lige dele vores næste event for jobsøgende med jer. Så har du ikke noget job, savner du fællesskab, kolleger, en arbejdsplads at møde op på (i stedet for at sidde derhjemme og snakke med væggen), at få et psykisk boost...så kan vores forløb "Jobbers" være noget for dig. Onsdag d. 27. april (dvs. onsdag i næste uge), kan du komme og høre om det her hos os på Laplandsgade (Amager). Se programmet her i "Jobbers"-gruppen på Facebook. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at maile til mig på mille.andersen@jobbers.xyz.

PS. Julia har arvet evnen til at dele og hjælpe. I går, da jeg hentede hende i vuggestuen, gav jeg hende en figenstang - men der var en anden lille pige i garderoben, der også var på vej hjem, og hun kiggede misundeligt på Julias figenstang. Hvad gjorde Julia? Hun delte fanme sin figenstang med pigen!! Moderen her voksede lige et par centimeter :) Et lille menneske på kun 2 år der forstår at dele og række ud til andre!

1 kommentar:

  1. Det var faktisk mega dejligt at læse lidt om, hvad du ellers går og laver og spændende med det hemmelige projekt:-)

    Hvor var det sødt af Julia at dele figenstangen, det må hun da have fra sin mor.

    SvarSlet