fredag den 18. august 2017

At bladre videre i livets bog...

Siden august 2008 (dvs. i 9 år 😳😳😳) har jeg plapret og plapret om spiseforstyrrelser, skrevet bøger, hjulpet piger, drenge og pårørende og holdt et utal af foredrag. Jeg kan mærke, at jeg ikke er så god til det mere. Fordi jeg simpelthen er kommet for langt væk fra den "verden"! Man er faktisk bedst til at sætte ord på, når man er godt på vej "ud" men stadig kan mærke "smerten" og kampene. Synes jeg 😊 Mine foredrag var bedre, da jeg stadig kunne mærke det hele, mens jeg stod og fortalte. 

Derudover kan jeg mærke et behov for at give mig selv lov til at finde ud af, hvem jeg OGSÅ er - udover at være "hende Mille der har haft en spiseforstyrrelse i mange år". For hende kender jeg sgu ikke rigtigt endnu! Siden jeg var 16 år, hvor anoreksien startede, og til nu hvor jeg er 38, har jeg haft med spiseforstyrrelser at gøre, enten på egen krop eller ved at sætte ord på/hjælpe og motivere andre.

Hvordan er det bare at være mor, kæreste, have en helt "normal" hverdag med "normale" op- og nedture uden hele tiden at skulle tænke spiseforstyrrelse ind i min kommunikation på den ene eller anden måde?! Det har jeg faktisk rigtig meget lyst til at finde ud af 😅 

Og for at finde ud af det, må jeg selv give slip på den spiseforstyrrede identitet, jeg har fået. Ikke fordi jeg ikke står 100 % ved min fortid, og alt hvad jeg har bidraget med i de sidste 9 år. Og at folk genkender mig fra mine bøger er også helt fint! Men hvis jeg vil videre i ”livets bog”, må jeg altså bladre videre… og se hvad livet også har til mig. Måske kommer der flere sider, hvor jeg på den ene eller anden måde har med spiseforstyrrelser at gøre. Måske ikke. Lige nu tror jeg det er vigtigt, at jeg giver mig selv fri. Fri til ”bare” at være en ganske normal mor, kæreste, datter, veninde… Og nyde min barsel!

Så hvis du kun følger mig for at høre om spiseforstyrrelser, så stop med at følge mig. Fremover vil det blive baby, familie, dagligdag... men også "tanker om livet", da jeg jo er en tænksom person. Og noget om at følge sine drømme, kommer der nok også noget om! Jeg har en drøm efter min barsel, som skal forfølges 💃🏼 

PS. Men selvfølgelig bakker jeg på alle måder stadig op omkring, at der skal ske forbedringer på spiseforstyrrelses-området! Jeg har bare personligt brug for at give mig selv fri og lære en ny mig at kende  Jeg vil jo for fa'en leve op til min bogs titel: RESTEN SKAL NYDES! Det kræver - kan jeg mærke - at jeg selv giver slip på den identitet, jeg har fået, og åbner døren til nyt og endnu ukendt land.



søndag den 5. marts 2017

LFS (Landsforeningen For Spiseforstyrrede & pårørende)

Som I sikkert har bemærket, skriver jeg ikke længere her på bloggen - for jeg har startet en ny forening for spiseforstyrrede og pårørende, som pt. får al min energi. Den startede i september 2016.

LFS (Landsforeningen For Spiseforstyrrede & pårørende)

www.dlfs.dk

Min mail i foreningen: mea@dlfs.dk

Jeg håber at se jer derovre - og ikke mindst at I vil bakke op ved at melde jer ind!

Der kommer intet ud af blot at brokke sig over det, der kunne være bedre. Man må GØRE noget. Det gør vi i LFS. Og vi har brug for opbakningen til det. SammenErViStærkere!

PS. Og en anden nyhed: jeg er gravid igen, så Julia skal være storesøster!