Siden august 2008 (dvs. i 9 år 😳😳😳) har jeg plapret og plapret om spiseforstyrrelser, skrevet bøger, hjulpet
piger, drenge og pårørende og holdt et utal af foredrag. Jeg kan mærke, at jeg
ikke er så god til det mere. Fordi jeg simpelthen er kommet for langt væk fra
den "verden"! Man er faktisk bedst til at sætte ord på, når man er
godt på vej "ud" men stadig kan mærke "smerten" og kampene.
Synes jeg 😊 Mine foredrag var bedre, da jeg stadig kunne mærke det hele, mens jeg
stod og fortalte.
Derudover kan jeg mærke et behov for at give mig selv lov til
at finde ud af, hvem jeg OGSÅ er - udover at være "hende Mille der har
haft en spiseforstyrrelse i mange år". For hende kender jeg sgu ikke
rigtigt endnu! Siden jeg var 16 år, hvor anoreksien startede, og til nu hvor
jeg er 38, har jeg haft med spiseforstyrrelser at gøre, enten på egen krop
eller ved at sætte ord på/hjælpe og motivere andre.
Hvordan er det bare at være mor,
kæreste, have en helt "normal" hverdag med "normale" op- og
nedture uden hele tiden at skulle tænke spiseforstyrrelse ind i min
kommunikation på den ene eller anden måde?! Det har jeg faktisk rigtig meget
lyst til at finde ud af 😅
Og for at finde ud af det, må jeg selv give slip på den spiseforstyrrede
identitet, jeg har fået. Ikke fordi jeg ikke står 100 % ved min fortid, og alt
hvad jeg har bidraget med i de sidste 9 år. Og at folk genkender mig fra mine
bøger er også helt fint! Men hvis jeg vil videre i ”livets bog”, må jeg altså
bladre videre… og se hvad livet også
har til mig. Måske kommer der flere
sider, hvor jeg på den ene eller anden måde har med spiseforstyrrelser at gøre.
Måske ikke. Lige nu tror jeg det er vigtigt, at jeg giver mig selv fri. Fri til
”bare” at være en ganske normal mor, kæreste, datter, veninde… Og nyde min
barsel!
Så hvis du kun følger mig for at høre om
spiseforstyrrelser, så stop med at følge mig. Fremover vil det blive baby,
familie, dagligdag... men også "tanker om livet", da jeg jo er en
tænksom person. Og noget om at følge sine drømme, kommer der nok også noget om! Jeg har en drøm efter min
barsel, som skal forfølges 💃🏼
PS. Men selvfølgelig bakker jeg på alle
måder stadig op omkring, at der skal ske forbedringer på
spiseforstyrrelses-området! Jeg har bare personligt brug for at give mig selv
fri og lære en ny mig at kende ❤️ Jeg vil jo for fa'en leve op til
min bogs titel: RESTEN SKAL NYDES! Det kræver - kan jeg mærke - at jeg selv
giver slip på den identitet, jeg har fået, og åbner døren til nyt og endnu
ukendt land.
Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar