Podcast

D. 18. december 2019:

SÅ er min podcast i luften!

Den ligger i den lilla app (på en Iphone), gratis, og du finder den ved at søge på "Resten skal nydes". Logoet (ArtWork hedder det, hvis det skal være helt rigtigt) ser sådan her ud:



Du kan også lytte til den direkte herfra: http://restenskalnydes.libsyn.com/

Jeg har lavet en lukket gruppe på facebook, der hedder "Resten skal nydes!" - den kan du anmode mig om at blive medlem af (og jeg skal nok godkende dig!). I gruppen kan du stille mig spørgsmål til episoderne, du kan dele med de andre i gruppen når du har prøvet et redskab af og har oplevet positive ændringer for dig, og du kan også ønske, hvem jeg skal tage en snak med i podcasten. Det kan være, at du kender en spiseforstyrret, som også er gået "vejen ud", og som er god til at sætte ord på, eller måske kender du en pårørende, som er god til at fortælle om at stå på sidelinjen. Eller du kender en behandler, som ser PERSONEN og ikke spiseforstyrrelsen. Ris og ros modtages også gerne!

Jeg håber, at min podcast vil give dig håb, inspiration, motivation og en masse redskaber og tanker der forandrer <3

Rigtig god lytte-lyst!



D. 29. oktober 2019:

Jeg er ved at lave en podcast til spiseforstyrrede!

Den bliver en forlængelse af mine to bøger "Resten skal nydes" og "Resten skal nydes - DIN værktøjskasse".

Jeg ønsker at give DIG næring. Hjælpe dig med at finde ud af, hvad du selv kan gøre for at komme ud af en spiseforstyrrelse, samt hvad du skal holde fast i at gøre "efter" for at have det godt.

Selv om fællesnævneren er SPISEFORSTYRRELSE, er vi ikke ens, og vi skal heller ikke gå den samme vej ud. Hvad der hjælper dig, hjælper ikke nødvendigvis mig.

I mine to gange "Resten skal nydes" kan du læse mine tanker, redskaber og øvelser, som du kan plukke i og prøve af - hjælper de mig? I podcasten vil jeg uddybe det, samt jeg vil snakke med andre spiseforstyrrede, behandlere og pårørende.

Fokus vil være på: HVAD KAN JEG GØRE FOR AT RYKKE MIG OG FOR AT FÅ DET GODT?

Og så kan du skabe din EGEN værktøjskasse; fyldt med de redskaber som hjælper netop DIG!

Mere info kommer så snart jeg er klar 😁


Ingen kommentarer:

Send en kommentar